Artikel: Skrappere krav til at få en klage behandlet i Ligebehandlingsnævnet

Fra den 1. januar 2016 er kravene til at få en klage behandlet ved Ligebehandlingsnævnet skærpet. Nu kan en klage kun blive behandlet, hvis borgeren har en individuel og aktuel interesse i et konkret spørgsmål.

Af fuldmægtig Mie Obel Thomsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2016.

Tidligere

Inden den 1. januar 2016 kunne en person klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis han eller hun var direkte berørt af en mulig forskelsbehandling eller tilhørte den gruppe, som blev forskelsbehandlet – for eksempel på grund af etnicitet eller køn. Det betød, at en mand for eksempel kunne få behandlet en klage over, at mænd skulle betale en højere entrépris end kvinder. Det kunne han, selvom han ikke selv havde været til stede og var blevet opkrævet en højere pris.  

Spørgsmålet om retlig interesse var ikke direkte nævnt i loven.

Den nye lov

Med den nye regel om retlig interesse stilles der krav om, at en person skal have en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag for at kunne få sin klage behandlet.

Der stilles samme krav om retlig interesse i den civile retspleje for at kunne indbringe en sag for domstolene.

Nu er det sådan, at en borger ikke mere kan få en sag behandlet af Ligebehandlingsnævnet bare, fordi han eller hun tilhører den gruppe af personer, som kan være blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det er derfor ikke nok, at borgeren har hørt eller læst om noget, der muligvis er udtryk for ulovlig forskelsbehandling.

Kravene til at få en sag behandlet ved Ligebehandlingsnævnet er altså skærpet efter ændringen af loven.

Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder har med den nye lov fået ret til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet. Det drejer sig om sager af principiel karakter eller af almindelige offentlig interesse. Det kan for eksempel være sager, der efter instituttets vurdering rejser hidtil uafklarede fortolkningsspørgsmål om loven eller er indgribende i forhold til en større gruppe mennesker.

Når Ligebehandlingsnævnet afviser sager på grund af manglende retlig interesse, bliver Institut for Menneskerettigheder underrettet. Så har instituttet mulighed for at vurdere, om der – ud fra principielle eller bredere hensyn – er grundlag for at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet igen.

De første afgørelser efter den nye lov

Den nye bestemmelse om retlig interesse blev brugt første gang på Ligebehandlingsnævnets møde den 20. april 2016.

Derfor blev sagerne behandlet på et principielt møde. Det betyder, at der deltog i alt fem nævnsmedlemmer. Der deltager normalt tre.

Sagerne faldt i tre kategorier: 

  • Reklamer, der blev oplevet som krænkende i forhold til klagers køn
  • Jobannoncering efter ansøger med bestemt køn og alder
  • Rejse forbeholdt det modsatte køn i forhold til klager.

 Nævnet nåede i alle sagerne frem til, at klagerne ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager havde en direkte og aktuel interesse i sagen.  Det skete efter en konkret vurdering af klagernes oplysninger og sagens omstændigheder. Nævnet afviste derfor klagerne.

Der er link til de enkelte afgørelser herunder - og de vil også blive sendt ud med Ligebehandlingsnævnets nyhedsbrev.

Du kan abonnere på nyhedsbrevet her

Afgørelser 


Om nævnet

Ligebehandlingsnævnet er et offentligt uafhængigt klageorgan. Nævnets sekretariat har til huse i Ankestyrelsen.

Inden for arbejdsmarkedet behandler Ligebehandlingsnævnet klager over forskelsbehandling  på grund af

  • køn
  • race
  • hudfarve
  • religion eller tro
  • politisk anskuelse
  • seksuel orientering
  • alder
  • handicap
  • national oprindelse
  • social oprindelse
  • etnisk oprindelse.

Uden for arbejdsmarkedet behandler nævnet klager over forskelsbehandling på grund af

  • køn
  • race
  • etnisk oprindelse.

Efter lov om Ligebehandlingsnævnet  § 1, stk. 6, kan en person med retlig interesse i sagen klage til Ligebehandlingsnævnet. Bestemmelsen blev indsat i loven og trådte i kraft den 1. januar 2016. 

Sidst opdateret 27.05.2016