Artikel:Surrogatmoderskab – en usikker affære

Af chefkonsulent Rikke Koefoed Nielsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 marts 2014.

Ankestyrelsen har netop i en vejledende udtalelse fastslået, at det er den kvinde, der føder et barn, der anses for retlig mor til barnet, også selvom hun virker som surrogatmor. Hun anses altså for mor, også selvom der er indgået aftaler om, at en anden skal være mor, og selvom det er en anden kvindes æg, surrogatmoren er blevet insemineret med. Det er heller ikke nok, at den danske kvinde (lovligt) er registreret i et andet land som barnets mor; over for de danske myndigheder er det stadig kvinden, der har født barnet, der er retlig mor.

Par - og især kvinden - skal derfor være opmærksomme på, at det kan være en meget usikker affære at benytte en surrogatmor i udlandet.

Usikkerhed hos myndigheder og par

I Ankestyrelsen oplever vi, at andre myndigheder – Udlændingestyrelsen, Udbetaling Danmark, kommunerne og deres folkeregistre – kan være usikre på behandlingen af sager, hvor der er brugt en surrogatmor. Samtidig er ikke alle par klar over, at der går lang tid, inden det er afklaret, om både kvinden og manden vil kunne blive retlige forældre til barnet, og at der ingen garantier er for, at parret opnår de ønskede resultater. Kvinden står særligt usikkert, da hun er helt afhængig af manden for på længere sigt at blive retlig forælder til barnet efter en stedbarnsadoption. Manden kan i yderste konsekvens fx ved en skilsmisse lade en ny samlever stedbarnsadoptere barnet.

Hvad er surrogatmoderskab?

Nogle par, der ikke selv kan få børn, vælger at finde en kvinde, der kan føde et barn for dem. Sådan et arrangement er et surrogatmoderskab, populært kaldet for rugemoderskab.

Ofte foregår det sådan, at surrogatmoren insemineres med den barnløse mands sæd, eller ved at et æg fra den barnløse kvinde befrugtes med sæd fra den barnløse mand, hvorefter ægget opsættes i surrogatmorens livmoder. Når barnet fødes, overdrages barnet til manden og kvinden, sådan som det var aftalt forud for graviditeten.

I Danmark er et surrogatmoderskab ikke forbudt, men der må ikke være penge forbundet med arrangementet. Det er ikke lovligt for en sundhedsperson i Danmark at hjælpe en surrogatmor med at blive gravid. Loven siger også, at der ikke må etableres en kunstig befrugtning, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Det er altså ikke muligt at få hjælp til at blive gravid, hvis både æg og sæd er ”fremmede” i forhold til kvinden.

I praksis søger barnløse par, der vil have en surrogatmor til at føde deres barn, oftest til lande, hvor der ikke er tilsvarende regler, fx Indien.

Bør overveje konsekvenserne nøje

Udover de juridiske usikkerheder ved et surrogatmoderskab, er der også en række etiske dilemmaer. Surrogatmødre kommer ofte fra fattige lande og vanskelige kår, og også kommende forældre, der stærkt ønsker sig et barn, kan være sårbare. Surrogatmødre, børn og kommende forældre kan som følge af dette blive udnyttet. Forældre bør også overveje spørgsmål om barnets ret til at kende sin oprindelse, ligesom en række sundhedsfaglige spørgsmål kan rejses om selve befrugtningen og fødslen.

Spørgsmålet om surrogatmoderskab er ikke lige til. Den juridiske anbefaling bør i hvert fald være, at par, der ønsker at indgå i et surrogatmoderarrangement, nøje overvejer hvilke konsekvenser – retlige og etiske – det får for barnet, også på længere sigt.

Ugyldige aftaler

Efter adoptionsloven er det strafbart at yde eller modtage hjælp for at opnå forbindelse mellem en kvinde og en potentiel surrogatmor, og man må ikke annoncere for at opnå en sådan forbindelse. Det gælder både det barnløse par og mellemmanden, der formidler kontakt. Overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder. Det er ikke meningen at afskære muligheden for at lave aftaler om surrogatmoderskab mellem slægtninge og nære venner, hvor der ikke er behov for en mellemmand for at skabe kontakten.

Hvis der er indgået en aftale med en surrogatmor, er en sådan aftale efter børnelovens § 31 ugyldig. Det betyder, at det barnløse par ikke vil kunne få myndighedernes hjælp, hvis surrogatmoren f.eks. fortryder. Men det er ikke strafbart at indgå en aftale.

Hvem er far og mor til barnet?

Ankestyrelsen har i sin vejledende udtalelse slået fast, at den kvinde, der føder barnet, anses for barnets mor. Styrelsen lagde vægt på, at det er i strid med en almindelig dansk retsopfattelse (ordre public), at en dansk kvinde af danske myndigheder kan anses for retlig mor til et barn, der er født af en surrogatmor i udlandet. På trods af at en dansk kvinde (lovligt) er registreret i et andet land som barnets mor, vil kvinden derfor ikke over for danske myndigheder kunne påberåbe sig at være retlig mor til barnet.

Det er lettere for faren at blive anerkendt som retlig far. Når barnet er født i udlandet, vil faderskabet til barnet ofte være anerkendt af den danske mand i det pågældende land. Normalt vil det være uproblematisk at lægge en sådan anerkendelse til grund i Danmark, hvis ellers retsvirkningerne af det udenlandske faderskab er som i Danmark. Det betyder også, at det er faren, der retligt står langt stærkest.

Hvis barnet er født i Danmark, og faren ikke har del i forældremyndigheden, kan surrogatmoren overføre forældremyndigheden til det barnløse par i fællesskab. Hvis barnet er født i udlandet, afhænger det af lovgivningen i dette land, om faren kan få del i forældremyndigheden ved barnets fødsel. Skal han søge om forældremyndigheden, kan det ske i det pågældende land - ikke i Danmark. Danmark vil som udgangspunkt kunne anerkende en udenlandsk forældremyndighedsoverførsel, dog ikke hvis der fx er ydet vederlag for overførslen.

Stedbarnsadoption

Hvis surrogatmoderskabet er gennemført, er det muligt for den barnløse kvinde at stedbarnsadoptere barnet efter dansk ret, hvis det barnløse par har domicil i Danmark. Domicil opnås i Danmark, når den danske kvinde bl.a. har bopæl og en varig fast tilknytning til landet. Kvinden skal også opfylde de almindelige betingelser for at stedbarnsadoptere, herunder kravet om, at hun og barnet skal have boet sammen i 2½ år. I sagsbehandlingen vil der være særligt fokus på vederlagsspørgsmålet og spørgsmålet om mellemmandsvirksomhed. Hvis surrogatmoderskabet er gennemført i udlandet, skal surrogatmoren, der betragtes som retlig mor til barnet, afgive en erklæring om sin holdning til adoptionen.

En eventuel (gyldig) adoption, der allerede er gennemført i udlandet, vil ikke automatisk blive anerkendt i Danmark. Ankestyrelsen vil efter ansøgning kunne anerkende en sådan adoption. En væsentlig forudsætning er dog bl.a., at det danske par havde bopæl og fast og varig tilknytning til det pågældende land, og altså ikke boede i Danmark. Ankestyrelsen giver ikke forhåndstilsagn om anerkendelse af adoption gennemført i udlandet.