Gå til indhold

Artikel: Kravene til adoption uden samtykke

Hvordan dokumenterer kommunen tilknytningen, når en plejefamilie vil adoptere et barn uden de biologiske forældres samtykke?

Af fuldmægtig Lene Lykkeaa Hansen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter marts 2018.

Plejeforældre kan adoptere uden de biologiske forældres samtykke. Det kan for eksempel ske, hvis barnet er så nært knyttet til plejeforældrene, at det vil være skadeligt for barnet at bryde den tilknytning. Det står i adoptionslovens § 9, stk. 4.

Ankestyrelsen oplever, at kommunerne kan være i tvivl om, hvordan de skal dokumentere en sådan tilknytning og hvilke undersøgelser, det kræver. En principafgørelse giver retningslinjer og eksempler.

Hvis en adoption skal ske, fordi barnet har opnået den nære tilknytning til plejefamilien, kræver det:

  • at barnet og plejefamilien ønsker en adoption
  • at relationen har udviklet sig over længere tid, så tilknytningen mellem plejefamilien og barnet er sådan, at det vil være skadeligt for barnet at bryde den tilknytning.

Adoptionslovens § 9, stk. 4

Reglerne om adoption uden samtykke blev lempet i 2015. Efter lovændringen er det muligt at gennemføre en adoption uden samtykke på grund af barnets tilknytning til plejeforældrene.

Følgende krav skal være opfyldt:

  • barnets tilknytning til plejefamilien skal have antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og barnets relation til sine biologiske forældre
  • betingelserne for en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens regler skal være opfyldt.

Undersøgelse af barnets tilknytning til plejefamilien

Barnets tilknytning til plejefamilien skal undersøges af en psykolog, en lægefaglig medarbejder eller anden børnesagkyndig. Det skal ske, fordi det er indgribende at adoptere uden samtykke. Det er kommunens ansvar, at undersøgelsen bliver lavet.

Undersøgelsen af tilknytningen skal indeholde en analyse af barnets opnåede og forventede fremtidige tilknytning til

  • plejefamilien
  • de biologiske forældre
  • plejefamiliens netværk.

Hvis det er relevant, skal undersøgelsen også omfatte de biologiske forældres netværk.

I undersøgelsen skal der stå, hvordan barnet opfatter plejefamilien, den biologiske familie og netværket. Der skal også stå, hvordan plejefamilien stiller sig til adoptionen.

Det skal indgå i vurderingen, at en eventuel adoption vil understøtte en sund udvikling hos barnet. Og kommunen skal også vurdere, om barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytning, navnlig i forhold til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Ved adoption uden samtykke er der andre krav til, hvad barnets tilknytning til plejefamilien betyder, end ved videreført anbringelse

Servicelovens § 68 a om videreført anbringelse

  • Barnet eller den unge skal have været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år
  • Barnet eller den unge skal have opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. 

To konkrete sager - samtykke til adoption

I principafgørelse 93-17 belyser vi to sager med en tilknytningsundersøgelse, der viser en tilknytning til plejefamilien, så det vil være skadeligt for barnet at bryde den tilknytning. I begge sager gav Ankestyrelsen samtykke til adoption.

I den ene sag (sag nr. 3 i principafgørelsen) lagde Ankestyrelsen vægt på, at barnet var 13 år og havde boet hos plejefamilien siden 4-år-alderen. Der havde ikke været kontakt mellem barnet og de biologiske forældre, siden barnet blev anbragt, og forældrene havde ikke taget initiativ til kontakt.

Barnet havde også i flere år ønsket at blive adopteret af plejefamilien. Det fremgik af tilknytningsundersøgelsen, at barnet psykisk var stærkt tilknyttet og forankret i plejefamilien og så plejeforældrene og deres familie som sin egen familie. Barnets relation til plejeforældrene blev vurderet tryghedsskabende og naturlig. De indbyrdes relationer mellem barn og plejefamilien var vævet ind i hinanden på en sund og udviklende måde, så barnet, plejemoren og plejefaren var en integreret del af hinandens liv.

Barnet havde i forlængelse af sin tilknytning til plejeforældrene udviklet et stærkt følelsesmæssigt tilhørsforhold til plejefamiliens familie, og var også knyttet til det store familiære netværk, der overvejende boede tæt på plejefamilien. Desuden sås en nær tilknytning til lokalmiljøet. Barnet havde udviklet sig fra et barn med usikker tilknytningsadfærd til et velfungerende barn; følelsesmæssigt, socialt og fagligt.

Den anden sag, (sag nr. 4 i principafgørelsen) belyste tilknytningsundersøgelsen, at barnet havde en tæt og sikker tilknytning til plejefamilien, men ikke til de biologiske forældre.

Plejefamilien demonstrerede også stor indsigt i barnets sårbarhed og styrker. Undersøgelsen konkluderede, at barnet - på trods af de udfordringer, barnet havde haft med sin biologiske familie - havde opbygget en tæt og tryg tilknytning til plejefamilien. Det havde bevirket, at barnet ved undersøgelsen ikke længere blev vurderet til at have en tilknytningsforstyrrelse.

To konkrete sager - hjemvist til kommunerne

I de to andre sager i principafgørelsen hjemviste Ankestyrelsen sagerne for at få dem bedre belyst.

I den ene sag (sag nr. 5 i principafgørelsen) var der ikke en børnefaglig undersøgelse. Det er et krav efter servicelovens § 68 e, stk. 2. Årsagen til hjemvisningen var også, at plejefamiliens forhold ikke var tilstrækkeligt belyst.

Derfor skulle kommunen lave en børnefaglig undersøgelse, som belyste sagens forhold, herunder beskrive tilknytning, samspil og egnethed hos plejefamilien til at være adoptivfamilie. Kommunen skulle så tage stilling til, om der igen skulle indstilles til adoption uden samtykke.

I den anden hjemviste sag (sag nr. 6 i principafgørelsen) skulle kommunen sørge for, at der blev lavet et tillæg til den psykologiske undersøgelse. Det skulle indeholde en beskrivelse af tilknytningen til netværket og en vurdering af den fremtidige tilknytning. Den biologiske fars forhold skulle også inddrages.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den psykologiske undersøgelse ikke indeholdt en analyse af den fremtidige tilknytning for barnet eller tilknytningen til netværket, herunder plejefamiliens og den biologiske families netværk.

Vi lagde også vægt på, at det ikke fremgik tydeligt i den psykologiske undersøgelse, om barnets tilknytning til plejefamilien havde en sådan karakter, at det ville være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning; navnlig af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og relationen til sine forældre.

Ankestyrelsen vurderede, at det var meget væsentligt, at beskrivelsen af tilknytningen fremgik tydeligt af den psykologiske undersøgelse vedadoption uden samtykke.

Ankestyrelsens principafgørelse 93-17 om adoption uden samtykke - manglende forældreevne - barnets tilknytning til plejefamilie - særlige tilfælde - dokumentationskrav - krav til indstilling

 

 

Sidst opdateret 12.04.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring