Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Af ankechef Annedorte Elklit Pedersen

Artiklen er et supplement til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, som beskriver, hvordan indtægter skal trækkes fra i hjælp til forsørgelse.

Hvis en borger, der modtager hjælp til forsørgelse, får en indtægt, skal indtægten som udgangspunkt trækkes fra i hjælpen i udbetalingsmåneden. Hvis indtægten ikke kan trækkes fuldt ud fra i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned, trækkes den overskydende del fra i den eller de efterfølgende måneder. Dette kaldes overløb.

Hvis en borger, der modtager særlig støtte, får en indtægt, skal den særlige støtte reduceres med det beløb, som den pågældendes faktiske nettoindtægt overstiger den nettoindtægt, som borgeren ville kunne få, hvis der alene blev udbetalt hjælp til forsørgelse. Ved beregningen af særlig støtte har indtægten kun betydning i udbetalingsmåneden, og der beregnes ikke overløb.

Hvis borgeren både modtager hjælp til forsørgelse og hjælp til særlig støtte, skal der ved overløbsberegningen tages højde for, at indtægten allerede har været anvendt til at nedsætte borgerens særlige støtte. På den måde kommer kommunen ikke til at bede borgeren om at leve for det samme beløb i både udbetalingsmåneden og den efterfølgende måned.

Særlig støtte

Personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, som samtidigt opfylder betingelserne om en social begivenhed i aktivloven, kan få særlig støtte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne i bekendtgørelsen om særlig støtte. Det følger af aktivlovens § 34.

Når en borger har ret til særlig støtte, skal der måned for måned tages stilling til, om borgeren har indtægter, der skal føre til en reducering af den beregnede særlige støtte.  Der er fastsat lofter over den særlige støtte.

• Det første loft kaldes nettoindtægtsreducering (bekendtgørelsens § 5, stk. 4). Efter dette loft reduceres den beregnede støtte med det beløb, som den pågældendes faktiske nettoindtægter overstiger kontanthjælpsniveauet (nettoindtægten opgøres efter § 8 i bekendtgørelsen om særlig støtte).
  
  
• Efter det andet loft begrænses den særlige støtte på baggrund af den hidtidige nettoindtægt, som borgeren havde forud for den oprindelige sociale begivenhed (bekendtgørelsen om særlig støtte § 6, stk. 1). Borgerens nettoindtægter sammenlagt med den særlige støtte må således ikke overstige 90 % af borgerens hidtidige nettoindtægt. Loftet er modificeret for personer uden forsørgelsespligt over for børn og for personer på selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (bekendtgørelsens § 6 stk. 3-5).
  
  
• Det tredje loft kaldet dagpengeloftet (bekendtgørelsens § 7, stk. 1). Hvis en borger eller dennes ægtefælle har fået udbetalt kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig støtte i tre måneder inden for de sidste 18 måneder, så medfører dagpengeloftet, at borgerens samlede nettoindtægter inklusiv den særlige støtte ikke må overstige det højeste dagpengebeløb.

Når en særlig støtte bliver reduceret på grund af borgerens indtægt, så overføres et eventuelt månedligt nettoindtægtsoverskud i forhold til borgerens kontanthjælpsniveau ikke til den efterfølgende måneds beregning af den særlige støtte. Indtægten har i forhold til den særlige støtte kun betydning i den måned, hvor den udbetales. Det skyldes, at borgerens særlige støtte nedsættes, fordi borgeren i indtægtsmåneden har en indtægt til rådighed, der bevirker, at borgeren ikke har et lige så stort behov for særlig støtte.

Hjælp til forsørgelse og overløb

Reglerne er anderledes ved indtægters betydning for hjælp til forsørgelse. Efter reglerne skal indtægter som udgangspunkt trækkes fra i hjælpen i udbetalingsmåneden. Kan en indtægt ikke trækkes fuldt ud fra i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned, så bliver den overskydende del trukket fra i den eller de efterfølgende måneder. Du kan læse mere om fradrag for indtægter og overløb i principmeddelelse 42-19.

Beregning af borgerens ydelse i overløbsmåneden kan være meget kompleks, fordi konsekvensen af, at borgeren har en indtægt, behandles forskelligt efter reglerne om fradrag for indtægt og beregning af den særlige støtte.

Reglen om overløb ved hjælp til forsørgelse betyder, at borgeren reelt ikke får lov til at beholde hele indtægten i indtægtsmåneden, da en del af indtægten overføres til den efterfølgende måned. Borgeren skal altså i sådanne situationer gemme en del af indtægten til sin forsørgelse i den efterfølgende måned.

Reglerne om særlig støtte tager derimod udgangspunkt i, at borgeren har hele indtægten til rådighed til forsørgelse i udbetalingsmåneden. Ved overløb skal kommunen kompensere en borger, der har anvendt en del af sin indtægt til at dække sine boligudgifter og dermed får mindre i særlig støtte ved at se bort fra det beløb, den særlige støtte er reduceret med på grund af indtægten.
 

Illustration af indtægt med overløb til efterfølgende måned, når borgeren både modtager kontanthjælp og særlig støtte:

Særlig støtte og lofterne for den særlige støtte bliver beregnet som netto-beløb, mens retten til hjælp til forsørgelse ved overløb bliver beregnet som brutto-beløb. Derfor skal beløbet, som den særlige støtte er nedsat med som følge af reglen om nettoindtægtsreduktion, omregnes fra netto- til bruttobeløb. Hvis der er tale om en nettoindtægt, som fx feriepenge eller en skattefri indtægt, skal der ikke ske en sådan omregning.

Ved beregningen af borgerens ret til hjælp til forsørgelse den efterfølgende måned, skal der derfor i overløbsbeløbet først fratrækkes et omregnet brutto-beløb af det nettobeløb, som borgerens særlig støtte er nedsat med på grund af reglen om nettoindtægtsreduktion. På den måde skal borgeren ikke leve for det samme beløb i både udbetalingsmåneden og den efterfølgende måned.