Ny principmeddelelse skal gøre det nemmere for kommuner at vurdere, om en udbetaling fra arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt
Af chefkonsulent Pernille Arreskov-Hansen
Ankestyrelsen fastslår i den nye principmeddelelse 27-23, at når en fleksjobansat modtager en udbetaling fra sin arbejdsgiver, som er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, gælder der en formodning for, at der er tale om lønindtægt, der skal fradrages i fleksløntilskuddet.
Kommunen kan dog ikke kun lægge vægt på dette, men skal foretage en konkret helhedsvurdering af udbetalingen. Principmeddelelsen præciserer desuden, at Ankestyrelsen alene foretager en retlig prøvelse af kommunernes afgørelser om beregning af fleksløntilskud, hvilket bl.a. betyder, at Ankestyrelsen alene ser på, om kommunen har anvendt de rigtige regler og inddraget lovlige kriterier ved afgørelsen.
Hvad skal kommunen fradrage i fleksløntilskuddet?
Kommunen udbetaler fleksløntilskud til fleksjobansatte som supplement til den løn, arbejdsgiveren udbetaler. Formålet med udbetalingen af fleksløntilskud er at kompensere den fleksjobansatte for, at personen har en nedsat arbejdsevne. Lønindtægter fra fleksjobbet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte har samtidig med fleksjobbet skal fradrages i fleksløntilskuddet. Det gælder også for løn i form af bonus med videre, der dækker arbejde udført over en længere periode.
Lønindtægt defineres i reglerne om fleksløntilskud som bl.a. løn, der er A-eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplysninger om løn, som er indberettet til indkomstregisteret.
Fleksjobansatte har, i modsætning til modtagere af mange andre ydelser, mulighed for at have en del indtægter, som ikke skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Den type indtægter kaldes ”arbejdsfrie indtægter”. Der kan fx være tale om udbetaling af kapitalpension og kapitalforsikring, indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger eller fx ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Principmeddelelse 27-23
Vi fastslår med principmeddelelsen, at når en fleksjobansat fra sin arbejdsgiver modtager en udbetaling, som er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, er der en formodning for, at der er tale om lønindtægt, der skal fradrages i fleksløntilskuddet. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt udbetalingen er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt (fx en gave), skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen.
Den konkrete vurdering indebærer, at kommunen ikke alene kan lægge vægt på, at beløbet udbetales som A-eller B-indkomst. En udbetaling, som ikke er en lønindtægt, medfører nemlig ikke fradrag i fleksløntilskuddet, selvom arbejdsgiver udbetaler beløbet som A- eller B- indkomst.
Tvivl, om en udbetaling er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, vil typisk opstå, fordi den fleksjobansatte kontakter kommunen og undrer sig over, hvorfor kommunen har trukket udbetalingen i fleksløntilskuddet. Kommunen skal i denne situation foretage en konkret vurdering af, om udbetalingen er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt i form af en gave.
Det er værd at bemærke, at hvis der ikke er tale om udbetaling af A- eller B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, skal kommunen slet ikke foretage en vurdering af, om der er tale om løn. Skattefrie udbetalinger er nemlig efter reglerne om fleksløntilskud ikke en lønindtægt.
Sagsoplysning
Principmeddelelsen fastlår også, at kommunen skal sikre, at sagen er tilstrækkelig oplyst, og at grundlaget for kommunens vurdering fremgår af afgørelsen. Kommunen kan inddrage flere forskellige forhold i den konkrete vurdering af, om udbetalingen er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt.
Kommunen kan bl.a. lægge vægt på, om alle ansatte får samme beløb eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. Kommunen kan også lægge vægt på, om den fleksjobansatte får bonussen udbetalt på baggrund af en personlig arbejdsindsats. Hvis udbetalingen sker på baggrund af den fleksjobansattes personlige arbejdsindsats, skal kommunen ikke foretage en konkret vurdering, fordi der i de tilfælde er tale om en lønindtægt, der skal fradrages i fleksløntilskuddet.
Kommunen skal altså inddrage alle relevante oplysninger i den samlede vurdering af udbetalingen, herunder indhente oplysninger fra arbejdsgiver om, hvad der er anledning til udbetalingen og grundlaget for arbejdsgivers beregning af udbetalingen. Kommunen skal her holde sig for øje, at det ikke er afgørende, hvad arbejdsgiveren kalder udbetalingen, da det er kommunen, der skal vurdere, om der er tale om en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt.
De konkrete sager i principmeddelelsen
Principmeddelelse 27-23 beskriver forskellige situationer, der kan have betydning for kommunens konkrete vurdering. Det kan fx have betydning, om en bonus eller lignende bliver udbetalt på baggrund af en ret, der er etableret i en aftale.
I en af sagerne var der indgået en aftale om udbetaling af bonus mellem arbejdsgiver og medarbejderrepræsentanter. Aftalen beskrev, at bonussen skulle beregnes på baggrund af virksomhedens overskud, og at den enkelte medarbejders bonus blev beregnet på baggrund af medarbejderens årsløn. Aftalen beskrev også betingelser om bl.a. medarbejderens anciennitet og fratrædelse i aftalen. Disse forhold talte for, at der var tale om en lønindtægt, der skulle fradrages i fleksløntilskuddet.
I en anden sag havde det betydning, at en udbetaling blev beregnet på baggrund af den enkelte ansattes lønindtægt og faktiske timeantal. Udbetalingen havde derved en sådan sammenhæng med den ansattes personlige arbejdsindsats, at den var en del af den ansattes samlede lønindtægt.
At arbejdsgiver vælger at kalde en udbetaling en ”julebonus”, og at alle medarbejdere i øvrigt får udbetalt det samme beløb, er ikke nødvendigvis det samme som, at der så er tale om en arbejdsfri indtægt. I den tredje sag vejede det tungere, at bonussen blev udbetalt, fordi medarbejderne hver især havde bidraget til et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og lagt en helt særlig indsats.
Der var altså tale om en udbetaling som en form for anerkendelse af medarbejderne på grund af den ekstra indsats, de havde ydet. Dette vejede tungere end arbejdsgivers oplysning om, at der var tale om en julebonus, og derfor blev udbetalingen anset som en lønindtægt, der skulle fradrages i fleksløntilskuddet.
Den sidste sag er et eksempel på, at kommunen ikke kun må lægge vægt på, at et beløb udbetales som A- indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag. I sagen havde en fleksjobansat fået udbetalt et mindre beløb af sin arbejdsgiver. Af lønsedlen fremgik det, at der var tale om en julegave, og arbejdsgiveren havde også oplyst, at der var tale om en julegave, og at samtlige medarbejdere havde modtaget samme beløb.
Kommunen traf afgørelse om, at der var tale om en lønindtægt, da beløbet blev udbetalt som A-indkomst. Kommunens afgørelse blev ændret, da kommunen ikke havde inddraget andre oplysninger i vurderingen, herunder arbejdsgivers oplysninger om, at der var tale om en julegave, og at alle medarbejdere havde modtaget samme beløb.
Fordeling af lønindtægten over flere måneder
I en del af de sager, som Ankestyrelsen behandler, hvor vi stadfæster kommunens vurdering af, at der er tale om en lønindtægt, kan udbetalingen have en sådan karakter, at det skal overvejes, om lønindtægten skal fordeles over flere måneder. Det kan eksempelsvis være i situationer, hvor udbetalingen sker på baggrund af en særlig indsats i en periode.
Det er i denne situation vigtigt, at kommunen undersøger og tager stilling til, om udbetalingen vedrører flere måneder, eller om den skal indgå i forbindelse med udbetalingen. Kommunerne kan derfor opleve, at Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse om, at en bonus er en lønindtægt, som skal indgå i beregningen af den fleksjobansattes fleksløntilskud, men at vi samtidig beder kommunen om at fordele bonussen over den periode, den dækker, dvs. at behandle beregningen af fleksløntilskuddet igen.
Konsekvens af kommunens vurdering
Kommunens vurdering kan have konsekvenser for den fleksjobansatte, da der i lovgivningen er lagt op til, at kommunerne uden klart definerede kriterier, skal foretage en konkret vurdering af visse udbetalingstyper. Der kan derfor være forskel på kommunernes vurderinger af to ens eller lignende udbetalinger.
Der kan altså opstå situationer, hvor to fleksjobansatte i samme virksomhed får udbetalt en bonus, men fordi de ikke har samme bopælskommune, betragtes den enes bonus som en lønindtægt og den andens som en arbejdsfri indtægt. Kommunerne kan på den måde komme til to forskellige resultater, uden at afgørelserne lider af retlige mangler.
Ankestyrelsens prøvelse
Ankestyrelsen foretager alene en retlig prøvelse af kommunens afgørelser om beregning af fleksløntilskud.
Det betyder, at Ankestyrelsen tager stilling til, om kommunen har;
- Anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt
- Indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
- Inddraget relevante og saglige hensyn og
- Overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis kommunen har gjort dét, vil Ankestyrelsen som udgangspunkt stadfæste kommunens afgørelse, da afgørelsen ikke lider af retlige mangler. At Ankestyrelsen alene foretager en retlig prøvelse præciseres også med 27-23.
Fleksjobansatte i samme virksomhed, som er bosat i forskellige kommuner og som får udbetalt det samme beløb, kan altså opleve, at Ankestyrelsen, ligesom kommunerne, træffer to forskellige afgørelser, fordi kommunernes afgørelser ikke lider af retlige mangler. Ankestyrelsen vil dog altid i forbindelse med behandling af konkrete klagesager sikre lighed i styrelsens praksis.