Gå til indhold

Nye tal om arbejdsskadesager bekræfter tendensen fra 2022: Tilskadekomne klager oftest, men forsikringsselskabers klager fører oftere til omgørelse

Hvem klagede i 2023 over en arbejdsskadesag, og hvad blev resultatet af klagesagen? De statistikker præsenterede vi på et årsmøde-webinar med godt 300 deltagere fra blandt andet fagforeninger og forsikringsselskaber. I artiklen har vi udvalgt nogle af statistikkerne fra webinaret.

Af souschef Camilla Hvidberg Marcussen

Flest klager fra tilskadekomne

Ankestyrelsen har i 2023 modtaget cirka 11.000 klager i arbejdsskadesager. 78 procent er klager over sager, der udspringer af en arbejdsulykke, imens 22 procent er klager over sager, der udspringer af en erhvervssygdom.

fordeling af indkomne sager 2022-2023

Tilskadekomne klager i 65 procent af alle de sager, vi har modtaget i 2023, mens ulykkesforsikringsselskaberne klager i 27 procent. En mindre del er klager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og selvforsikrede (offentlige) arbejdsgivere. Derudover er der en mindre andel sager, hvor flere parter har klaget.

Fordelingen ser en smule anderledes ud, hvis vi opdeler de indkomne klager i sager, der udspringer af henholdsvis en arbejdsulykke og en erhvervssygdom. Tilskadekomne klager i 57 procent af de sager, der udspringer af en ulykke, og i 92 procent af de sager, der udspringer af en erhvervssygdom.

Fordeling af indkomne sager i 2023 i forhold til klagetyper

Klageandelene varierer meget fra sagsområde til sagsområde, men det er dog tilskadekomne, der klager oftest inden for alle områderne.

I sager om anerkendelse af erhvervssygdomme er langt hovedparten af klagerne fra tilskadekomne. I sager om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne er der også en overvægt af klager fra tilskadekomne, mens ulykkesforsikringsselskaberne klager i 23 procent af sagerne om godtgørelse for varigt mén og i 37 procent af sagerne om tab af erhvervsevne.

I sager om anerkendelse af ulykker klager tilskadekomne og ulykkesforsikringsselskaberne næsten lige ofte.

Fordeling af indkomne sager i 2023 fordelt på de fire største sagsemner

Flest omgørelser i klager fra forsikringsselskaberne

Ankestyrelsen omgør samlet set 30 procent af afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Omgørelsesprocenten er steget med et procentpoint sammenlignet med 2022. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at vi pr. 1. januar 2022 ændrede vores registreringspraksis, hvorefter sager, hvor vi ændrer en mindre del af sagens resultat, bliver registreret som en ændring. Disse sager blev tidligere registeret som en stadfæstelse. Det har påvirket omgørelsesprocenten i stigende retning.

Klager fra ulykkesforsikringsselskaber, ATP og selvforsikrede fører oftere til omgørelser end klager fra tilskadekomne.

Figur 4: Omgjorte sager i 2023 fordelt på klagetyper

Fordelingen ser en smule anderledes ud, hvis vi opdeler omgørelserne i sager, der udspringer af en arbejdsulykke og sager, der udspringer af en erhvervssygdom.

Omgørelsesprocenten for sager, der udspringer af en ulykke, er højere end omgørelsesprocenten for sager, der udspringer af en erhvervssygdom. Det skal dog ses i sammenhæng med, at klageandelen fra tilskadekomne er væsentlig højere i sager, der udspringer af en erhvervssygdom.

omgjorte sager fordelt på klagetyper for ulykke- og erhvervssygdom

Ændringer er ikke det samme som medhold

Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og kan ændre en afgørelse til gunst eller ugunst for den, der har klaget. En ændret afgørelse er derfor ikke det samme som medhold i klagen. De fleste ændringer er dog i klagers favør.

I sager om varigt mén klager tilskadekomne typisk for at få mere i (eller ret til) godtgørelse. I 79 procent af klagesagerne fra tilskadekomne, hvor vi ændrer det varige mén, forhøjer vi da også godtgørelsen. I de resterende 21 procent bliver godtgørelsen nedsat eller bortfalder.

Modsat klager et forsikringsselskab typisk i sager om varigt mén, fordi de mener, at godtgørelsen er for høj. I 89 procent af klagesagerne fra et forsikringsselskab, hvor vi ændrer det varige mén, bliver godtgørelsen nedsat eller bortfalder. I de resterende 11 procent bliver godtgørelsen forhøjet.

skema - ændrede sager om varigt  mén fordelt på klagetyper

Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen kommer frem til samme resultat som AES.

Ændring betyder, at Ankestyrelsen sætter sin egen afgørelse med et andet resultat i stedet for AES' afgørelse.

Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til AES som førsteinstans. AES skal behandle sagen og afgøre den igen. Årsagen til, at vi hjemviser en sag, kan for eksempel være, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Ophævelse betyder, at AES’ afgørelse ikke længere gælder, typisk som en retsvirkning af en anden afgørelse. Det sker typisk, hvis Ankestyrelsen ændrer en afgørelse om anerkendelse af, at der er sket en arbejdsskade, til afslag på anerkendelse. Her vil Ankestyrelsen ophæve afgørelserne om ydelser efter loven eller bede AES om at tage stilling til det.

Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste, ændrede og ophævede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede sager.

Realitetsbehandlede sager er summen af hjemviste, ændrede, ophævede og stadfæstede sager. Afviste sager og sager, som er henviste til andre myndigheder, tæller altså ikke med.

Vi har udgivet en publikation med tal og statistikker fra webinaret 

På vores talportal kan du hente flere tal og statistikker om arbejdsskadesager og vores øvrige sagsområder i Ankestyrelsen

Sidst opdateret 24.06.2024

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring