Højesteret og landsretterne behandler i de kommende måneder en række sager på arbejdsskadeområdet - afgørelser fra disse domstole har indflydelse på Ankestyrelsens praksis

Af rettergangsfuldmægtig Kasper Rathenburg Hansen 

Ankestyrelsen træffer mere end 10.000 afgørelser årligt på arbejdsskadeområdet. Når Ankestyrelsen er blevet stævnet, så kan domstolenes afgørelser enten støtte, præcisere eller ændre den administrative praksis. Da Højesteret kun behandler spørgsmål af principiel karakter, ventes disse afgørelser med særlig interesse.

Sager ved Højesteret

Højesteret behandler i øjeblikket tre sager om arbejdsskadespørgsmål, hvor Ankestyrelsen er part. Det drejer sig om følgende juridiske problemstillinger:

1. problemstilling: Hvornår kan der tilkendes en erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent, selvom tilskadekomnes indtægtsnedgang er mindre end 15 procent

Der verserer aktuelt to sager om denne problemstilling ved Højesteret. I den ene sag, anlagt af en fagforening på vegne af tilskadekomne, har Ankestyrelsen givet afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.  Der var mellem parterne enighed om, at tilskadekomne havde en lønnedgang på 8,8 procent.

Ankestyrelsen blev frifundet i både byret og landsret, da retterne kom frem til, at der ikke var tale om et blivende tab af nogen betydning.

Sagen er anket til Højesteret af fagforeningen.

I den anden sag havde Ankestyrelsen også truffet afgørelse om afslag på tab af erhvervsevne. Her havde den tilskadekomne et tab i form af en indtægtsnedgang på 10,3 procent, hvilket der var enighed mellem parterne om.

Både byret og landsret vurderede, at der var tale om et blivende tab af nogen betydning, og Ankestyrelsen blev i begge instanser dømt til at anerkende, at tilskadekomne havde ret til et tab af erhvervsevne på 15 procent.

Sagen er anket til Højesteret af Ankestyrelsen.

2. problemstilling: Hvornår er tilskadekomnes krav på behandling af spørgsmålet om tab af erhvervsevne forældet

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at der var indtrådt forældelse i forhold til behandling af spørgsmålet om tab af erhvervsevne. Tilskadekomne anlagde sag mod Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen blev frifundet først i byretten og siden ved landsretten. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om, at et eventuelt krav på tab af erhvervsevne var forældet. Østre Landsret vurderede, at tilskadekomne, senest da han uddybede sin klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, var bekendt med sit eventuelle krav, og at den 5-årige forældelsesfrist var udløbet inden retssagen blev anlagt.

Sagen er anket til Højesteret af tilskadekomne.

3. problemstilling: Er man omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved flytning af skrivebord på hjemmearbejdsplads

Tilskadekomne var faldet på en trappe i forbindelse med, at hun flyttede et skrivebord fra stueetagen op på første sal i sit hus.  

Ankestyrelsen har afvist, at tilskadekomne var omfattet af den personkreds, som er sikret af arbejdsskadeloven, på tidspunktet for faldet. Tilskadekomne havde taget fri fra arbejde for at flytte skrivebordet, og skrivebordet var hendes eget og uden tilknytning til arbejdsgiver.

Ankestyrelsen fik medhold i denne afgørelse ved både by- og landsret.

Sagen er anket til Højesteret af tilskadekomne.

Sager ved landsretten

Blandt de sager, som behandles aktuelt ved landsretterne, skal følgende fire fremhæves:

1. Hvornår kan en depression anerkendes som en erhvervssygdom

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at en anmeldt depression ikke skyldtes arbejdet.

Tilskadekomne angav, at depressionen var forårsaget af belastninger på arbejdet i form af modtagelsen af Messenger-beskeder fra en kollega, som tilskadekomne følte var grænseoverskridende. Sagen havde været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som ikke havde indstillet sagen til anerkendelse. Der forelå desuden en udtalelse fra Retslægerådet.

Ankestyrelsen fik ved byretten medhold i sin afgørelse.

Byretten lagde vægt på, at depression i følge Retslægerådet er multifaktorielt betinget, og at tilskadekomne ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde godtgjort, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af Messenger-beskederne.

Tilskadekomne har anket sagen til landsretten.

2. Hvornår er det dokumenteret, at der har fundet en arbejdsulykke sted

Ankestyrelsen havde vurderet, at en tilskadekommen havde godtgjort, at der var sket en arbejdsskade, men det var forsikringsselskabet ikke enig i.

Ankestyrelsen havde under behandlingen af sagen vurderet, at tilskadekomne havde godtgjort at have været udsat for en arbejdsskade, da han faldt ned fra et stillads. Tilskadekomne havde først sygemeldt sig 11 dage efter faldet, og henvendte sig først til læge omkring halvanden måned senere.

En anden medarbejder på byggepladsen havde dog set tilskadekomne falde ned og hjulpet ham ind i hans bil. Herudover vidnede tilskadekomnes tidligere samlever under byretssagen og forklarede, at tilskadekomne ikke havde været sig selv i tiden mellem faldet og første henvendelse til læge.

Ankestyrelsen fik medhold i byretten.

Forsikringsselskabet har anket dommen til landsretten.

3. Hvornår er man omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis man falder under hjemmearbejde

Ankestyrelsen blev ved byretten frifundet for tilskadekomnes påstand om, at tilskadekomne ved et fald under hjemmearbejde var omfattet af den personkreds, der er sikret efter arbejdsskadeloven.

Ankestyrelsen har vurderet, at et fald over en privat kasse ikke var omfattet af arbejdsskadeloven selvom faldet skete ved almindelig færden i forbindelse med arbejdet.

Tilskadekomne har anket til landsretten.

4. Hvornår skal der ske tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne

Tilskadekomne gik fra at modtage ledighedsydelse til at være ansat i et fleksjob, hvilket gav ham en større indkomst. Han fik fortsat udbetalt det samme beløb i midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. Det beløb var størrelsesmæssigt baseret på, at han modtog ledighedsydelse. Erstatningen for tab af erhvervsevne skulle beløbsmæssigt være sat ned i forbindelse med overgangen til fleksjob.

Ankestyrelsen har vurderet, at tilskadekomne skulle tilbagebetale for meget udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne havde modtaget for høj erstatning imod bedre vidende i forbindelse med at være overgået fra ledighedsydelse til ansættelse i et fleksjob. I denne vurdering lå, at tilskadekomne vidste eller burde have vidst, at overgangen til fleksjob ville have betydning for størrelsen på den midlertidigt tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne.

Byretten gav Ankestyrelsen medhold.

Tilskadekomne har anket til landsretten.