Ny principmeddelelse fastslår, hvornår arbejdsskade-myndighederne skal forelægge sager om psykisk sygdom for Erhvervssygdoms-udvalget
Af specialkonsulent Camilla Hvidberg Marcussen
Der har i samfundet været et tiltagende fokus på psykiske sygdomme, og antallet af psykisk syge er taget til over den seneste årrække. Det har ført til et større fokus på psykiske erhvervssygdomme.
Der findes imidlertid fortsat ikke generel lægefaglig dokumentation for årsagssammenhæng mellem belastninger på arbejdet og andre psykiske sygdomme end PTSD og depression efter krigsdeltagelse, der er de eneste psykiske sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det betyder, at hvis andre psykiske sygdomme skal kunne anerkendes, skal de forelægges Erhvervssygdomsudvalget.
Arbejdsskademyndighederne kan anerkende en psykisk sygdom, der ikke er på fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen udelukkede eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Det beror på en helt konkret vurdering af, om arbejdet må antages at have medført en særlig risiko for at udvikle den psykiske sygdom, og at der i øvrigt er sandsynliggjort en årsagssammenhæng mellem belastningerne og sygdommen.
Det er en forudsætning for at anerkende sygdommen, at sagen forinden er blevet forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over erhvervssygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give en bestemt sygdom.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende en sygdom som en arbejdsskade, hvis sygdommen opstår efter, at en person har været udsat for de påvirkninger, der er beskrevet i fortegnelsen.
På fortegnelsen optages sygdomme, der efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette forgår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.
Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings direktør er formand for udvalget.
Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Erhvervssygdomsudvalget har også til opgave at vurdere konkrete sager om erhvervssygdomme, hvor sygdommen ikke er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen, og indstille til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade.
Sygdomme, der ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan udelukkende anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Erhvervssygdomsudvalget er derfor tillagt en særlig funktion i forhold til fastlæggelse af praksis, og deres praksis har afgørende betydning for, hvilke sager der skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Sagen skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, når arbejdsskademyndighederne skønner, at der er mulighed for at anerkende sygdommen.
Hvornår er der så mulighed for, at anerkende sygdommen, så tilskadekomne har et retskrav på at få sin sag forelagt? Her er det et rum for fortolkning, og det er omdrejningspunktet for mange klagesager i Ankestyrelsen.
Spørgsmålet har også været prøvet ved domstolene. Landsretten har i flere sager har afgjort, at der var mulighed for at anerkende den psykiske lidelse som en erhvervssygdom, og at Ankestyrelsen derfor skulle hjemvise sagen, så den kunne blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Vestre Landsrets domme af 29. september 2022 og 15. marts 2022).
Hermed er det også fastslået, at betingelserne for at forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget er mere lempelige end betingelserne for at anerkende uden for fortegnelsen. På den baggrund opstiller Ankestyrelsen i den nye principmeddelelse 15-23 rammerne for, hvornår sager om psykiske sygdomme skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Principmeddelelsen fastslår, at arbejdsskademyndighederne skal anlægge en lempeligere vurdering af arbejdets særlige art og årsagssammenhængen, end de gør ved spørgsmålet om anerkendelse, når de skal vurdere, om sager om psykisk sygdom skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Hvornår kan sygdommen være forårsaget af arbejdets særlige art?
Inden Arbejdsskademyndighederne forelægger en sag for Erhvervssygdomsudvalget, skal de have vurderet, om det er godtgjort, at den arbejdsmæssige belastning er eller kan være af ekstraordinær karakter og dermed kan give en særlig risiko for at udvikle den psykiske sygdom.
Principmeddelelse 15-23 oplister en række eksempler på arbejdsbelastninger, der efter omstændighederne kan være af ekstraordinær karakter. Principmeddelelsen oplister også en række eksempler på arbejdsbelastninger, der som udgangspunkt ikke vil være af ekstraordinær karakter.
Arbejdsbelastninger der efter omstændighederne kan være af ekstraordinær karakter, kan for eksempel være:
- Vold, fysiske overgreb og/eller trusler eller anden truende adfærd (af en vis alvorlighed) rettet direkte mod tilskadekomne
- Personrettet mobning, (seksuel) chikane og grænseoverskridende adfærd i øvrigt
- Alvorlige uberettigede beskyldninger om for eksempel tyveri eller overgreb
- Offentlig udhængning eller negativ medieomtale med mulighed for, at tilskadekomne kan blive genkendt gennem omtalen
- Stresspåvirkninger i form af høje psykiske krav, vedvarende psykologisk pres og manglende støtte, hvor der er udviklet diagnosen depression. Andre psykiatriske diagnoser kan forelægges, hvis der har været tale om helt konkret og relevant belastning.
Listen i principmeddelelsen er ikke udtømmende, og det vil altid bero på en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger, om det er godtgjort, at belastningerne er eller kan være af en ekstraordinær karakter, der giver mulighed for anerkendelse.
Er der årsagssammenhæng?
Skal en sag for Erhvervssygdomsudvalget, så skal arbejdsskademyndighederne også have vurderet, om der i øvrigt er eller kan være den fornødne årsagssammenhæng mellem den arbejdsmæssige belastning og den psykiske sygdom.
Principmeddelelsen oplister en række momenter, som kan indgå i vurderingen af årsagssammenhæng.
En sag om psykisk sygdom skal således forelægges for Erhvervssygdomsudvalget allerede, når man skønner, at der er mulighed for anerkendelse.
Lovens ordlyd og forarbejder stiller ikke de samme krav til forelæggelse af en sygdom for Erhvervssygdomsudvalget, som den stiller ved vurderingen af, om sygdommen kan anerkendes.
De konkrete sager
I principmeddelelse 15-23 indgår fire sager.
I sag nr. 1 havde tilskadekomne over flere år oplevet seksuelle krænkelser fra sin leder og en overdreven opmærksomhed, som eskalerede gradvist på trods af, at tilskadekomne tydeligt havde sagt fra over for lederen.
I sag nr. 2 havde tilskadekomne oplevet at blive uberettiget anklaget for svindel på sin arbejdsplads.
Ankestyrelsen vurderede i begge sager, at de arbejdsmæssige belastninger var eller kunne være af en sådan ekstraordinær karakter, at de kunne give en særlig risiko for at udvikle den psykiske sygdom. Det indgik også i vurderingen, at de tilskadekomne havde udviklet psykiske symptomer i tidsmæssig sammenhæng med de belastende arbejdsforhold.
I sag nr. 3 havde tilskadekomne oplevet et generelt højt arbejdspres som følge af mange arbejdsopgaver, kundeklager og manglende støtte fra øverste ledelse.
I sag nr. 4 havde tilskadekomne igennem mange år haft en alkoholiseret chef, hvor tilskadekomne som mellemleder skulle forsøge at dække over dette i forhold til andre kolleger, klienter og samarbejdspartnere. Tilskadekomne oplevede, at hun ikke fik tilstrækkelig opbakning i sine ledelsesmæssige beslutninger, og at lederen generelt stillede store og urimelige krav.
Ankestyrelsen vurderede i begge sager, at der ikke var tale om en ekstraordinær belastning, der gav en særlig risiko for at udvikle en psykisk sygdom. Samarbejdsvanskeligheder og oplevet manglende opbakning fra sin leder og et stort arbejdspres ved generel travlhed kan som udgangspunkt ikke anses som belastninger af ekstraordinær karakter.
I sag nr. 4 indgik det også i vurderingen, at adfærden fra chefen ikke havde karakter af chikane eller grænseoverskridende adfærd i øvrigt rettet mod tilskadekomne.