Fuldmagt og samtykke til journalister

Vores tavshedspligt kan afhænge af, om en journalist har en skriftlig fuldmagt fra de relevante parter i en sag.

Ankestyrelsen har tavshedspligt.

Vi må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger om vores sager. Det gælder både de afgjorte og dem, vi er i gang med at behandle.

Det betyder, at Ankestyrelsen af hensyn til borgerens retssikkerhed ikke offentligt må korrigere, videregive eller kommentere oplysninger om en borgers private forhold.

Det er et privat forhold, hvis en borger har klaget til Ankestyrelsen eller på anden måde være inddraget i en sag hos os.

Vores tavshedspligt kan afhænge af, om en journalist har en skriftlig fuldmagt fra de relevante parter i sagen.

Begge parter skal give fuldmagt

Hvis der er to parter i en sag, skal journalisten have skriftlig fuldmagt fra dem begge. I en arbejdsskadesag kan en part være et forsikringsselskab.

I sager om unge over 12 år skal der også være et underskrevet samtykke fra den unge. Her skal der stå, at han/hun gerne vil have, at vi udtaler os om deres sag.

Når der er skriftlig fuldmagt fra en part i sagen

Her kan vi udtale os om sagen generelt med fokus på overordnede emner som ryglidelser eller sygedagpenge.

Vi fortæller ikke om en borgers private forhold eller et konkret sygdomsforløb. Det må borgeren selv fortælle, hvis det skal være offentligt kendt.

Vi kan normalt bekræfte, at vi har en borgers sag, hvis han eller hun selv har fortalt et medie om det. Det kræver, at journalisten har en underskrevet fuldmagt fra borgeren.

I fuldmagten skal der stå, at Ankestyrelsen har lov til at kommentere sagen over for en bestemt person fra et navngivent medie.

Vi vurderer i hver enkelt sag med fuldmagt, om og hvor meget vi udtaler os om sagsbehandlingen og de personlige forhold.

Vi kan i en konkret sag vurdere, at vi ikke udtaler os, selv om vi har fået en fuldmagt. Det kan for eksempel være, når en sag er hjemvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller er ved at blive behandlet ved domstolene.

Som nævnt udtaler vi os ikke i sager om børn og unge, selv om der er givet en konkret fuldmagt.

Krav til en gyldig fuldmagt til journalister

En gyldig fuldmagt kræver få elementer. Nogle er obligatoriske, men alle sammen skal være med:

Der skal være en præcis tekst med et tydeligt ønske. Det er for eksempel: "Jeg giver hermed journalist xxxx fuldmagt til indsigt i min sag." Og eventuelt: "Jeg tillader også, at Ankestyrelsen udtaler sig om behandlingen af min sag."
Sikker identifikation af, hvem der giver fuldmagt. Det vil typisk være personens navn, adresse og cpr-nummer. Fuldmagten skal være med underskrift. Det er ikke nok, at borgeren skriver under med sine initialer.
Præcis beskrivelse af, hvilken sag der bliver givet fuldmagt til. Det kan være nummeret på sagen eller andet, der kan hjælpe os med at finde den rigtige sag.

Vi modtager den originale underskrevne fuldmagt på flere måder. Læs mere om forsendelsesmuligheder på denne side: Fuldmagter — Ankestyrelsen (ast.dk) under afsnittet "Sådan sender du fuldmagten".

Når der ikke er skriftlig fuldmagt fra en part i sagen

Her vil vi hverken bekræfte eller afkræfte, at vi behandler en sag om en navngiven person.

Vi kan kun fortælle generelt om sagens emne som for eksempel ryglidelser, anbringelser eller sygedagpenge. Vi siger kun noget til citat, hvis det tydeligt fremgår, at vi ikke taler om den konkrete sag.