Er man omfattet af arbejdsskadeloven under en rygepause?

Dette spørgsmål kan give anledning til tvivl. Ankestyrelsen har derfor udsendt principmeddelelse 73-19  og har afholdt et webinar, som klarlægger praksis på området.

Af Sofie West, specialkonsulent

En arbejdsskade er en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under.

Forskellen mellem almindelig færden på arbejdet og et privat ærinde

Udgangspunktet er, at arbejdsgiver er ansvarlig for skader, der sker på arbejdet. Det betyder, at man som udgangspunkt også er omfattet af arbejdsskadeloven under almindelig færden på jobbet.

Eksempler på dette kan være:

  • færden i forbindelse med toiletbesøg
  • færden i forbindelse med opkald til egen læge eller børnehaven i arbejdstiden
  • færden i et tekøkken eller i kantinen under pauser.

Skader, som sker i forbindelse med såkaldte private ærinder, er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af loven. Dette gælder, selvom skaden sker på arbejdspladsen inden for arbejdstiden.

Private ærinder kan eksempelvis være:

Ifølge domspraksis er det afgørende for vurderingen, om ”skaden er sket under omstændigheder eller i forbindelse med aktiviteter, der har en nødvendig eller naturlig forbindelse med arbejdet” (U.2018.1831Ø).

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en situation er et privat ærinde eller ej, og detaljerne i to næsten ens sager kan betyde, at de bliver vurderet forskelligt.

Hvis ens arbejdsopgaver kræver, at man er i god fysisk form, og arbejdsgiver stiller faciliteter til rådighed, fx i form af et træningslokale, vil dette tale for, at man er omfattet af arbejdsskadeloven. Modsat vil træning som udgangspunkt ikke have en naturlig forbindelse til arbejdet, hvis man arbejder på kontor, og så er man ikke omfattet af loven.

En rygepause kan både være almindelig færden og et privat ærinde

Arbejdsskademyndighederne foretager altid en konkret afvejning af, om en rygepause er et privat ærinde.

Tidligere har rygepauser været en almindelig accepteret del af det at gå på arbejde, som arbejdsgiver ikke har forholdt sig aktivt til. Derfor har udgangspunktet været, at færden i forbindelse med rygepauser var en naturlig del af det at gå på arbejde. Man var og er derfor som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven i forbindelse med rygepauser.

Specifikt for rygepauser er der dog en tendens til, at flere og flere arbejdsgivere aktivt – for eksempel i arbejdspladsens personalepolitik – tager stilling til, at rygning skal anses for et privat ærinde, som ikke kan ske i arbejdstiden.

Når arbejdsgiver gør det, vil arbejdspladsens retningslinjer være et afgørende element i vurderingen af, om der er tale om et privat ærinde.

Principmeddelelse 73-19

I de to sager, som er gengivet i principmeddelelse 73-19, havde arbejdsgiver fastsat retningslinjer om, at rygning ikke var tilladt i arbejdstiden.

I den første sag fremgik det af arbejdspladsens rygepolitik, at arbejdsgiver havde anvist et rygeområde uden for hegnet på arbejdspladsen, hvor der var opstillet askebægre. Medarbejderne skulle flekse ud, når de nåede hen til hegnet for at komme hen til det anviste rygeområde. Rygning måtte kun foregå i egne betalte pauser.

I den anden sag fremgik det af arbejdspladsens personalehåndbog, at der ikke måtte ryges i lokalerne på arbejdspladsen eller ved indgangen til arbejdspladsen. Der måtte ikke ryges i arbejdstiden, og hvis medarbejderen skulle ryge, skulle der flekses ud. Ind og udfleksning foregik ved computeren.

I begge sager havde arbejdsgiver opstillet retningslinjer for de nærmere forhold, hvorunder rygning måtte foregå. Det var besluttet, at rygning ikke måtte foregå i arbejdstiden, og der skulle flekses ud, når medarbejderne skulle ryge.

Ankestyrelsen vurderede, at der i begge sager var tale om private ærinder, der ikke var omfattet af lovens dækningsområde. Arbejdsgivers tydelige tilkendegivelser om, at rygning ikke var tilladt i arbejdstiden, var afgørende.

Arbejdsskade1.JPG

Hvornår begynder det private ærinde?

Som udgangspunkt begynder et privat ærinde, når man afbryder arbejdet. Er der ikke nogen retningslinjer, så afbryder man arbejdet, når man fjerner sig fra sin plads for at udføre den private handling.

Hvis en arbejdsgiver har beskrevet, hvornår et privat ærinde starter, vil det indgå i vurdering af sagen.

I den første sag i principmeddelelsen vurderede byretten, at det private ærinde ikke var begyndt på det tidspunkt, hvor skaden skete.

Arbejdsgiveren havde besluttet, at medarbejderne skulle flekse ud, når de nåede hen til hegnet for at komme hen til det anviste rygeområde. Det private ærinde startede således først, når medarbejderne nåede hen til hegnet.

Medarbejderen var på skadestidspunktet endnu ikke nået hen til det sted, hvor hun skulle flekse ud. Efter arbejdsgiverens retningslinjer var det private ærinde endnu ikke begyndt, da hun faldt. Der var derfor tale om almindelig færden på arbejdspladsen, og medarbejderen var omfattet af loven.

I den anden sag vurderede Ankestyrelsen, at skaden var sket, efter at medarbejderen havde afbrudt arbejdet for at foretage et privat ærinde. Vi lagde vægt på, at medarbejderen gled på trappen, da hun var på vej ned i gården for at ryge. Efter arbejdsgiverens retningslinjer startede det private ærinde allerede ved udfleksningen på computeren. 

arbejdsskade 2.JPG

Principperne kan også anvendes i forhold til andre ærinder

Principmeddelelse 73-19 er udtryk for, at en arbejdsgivers retningslinjer og politikker kan være afgørende for, om medarbejderne er omfattet af arbejdsskadeloven, hvis de kommer til skade i forbindelse med en rygepause.

En arbejdsplads’ retningslinjer på et område kan blive inddraget som led i den samlede vurdering, når arbejdsskademyndighederne skal tage stilling til, om en handling er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået, eller om der er tale om privat ærinde.

Myndighederne vil dog altid foretage en konkret vurdering af ærindets karakter, og arbejdsgiverens retningslinjer vil være ét led af flere i vurderingen.

Arbejdspladsens retningslinjer kan på samme måde også have betydning for vurderingen af, om et privat ærinde er begyndt på skadestidspunktet.

Ankestyrelsen har i efteråret 2019 offentliggjort principmeddelelse 73-19, som handler om skader sket i forbindelse med rygepauser.

Der er tale om en sammenskrivning af den hidtil gældende principmeddelelse 240-09 og en dom fra Retten i Roskilde af 9 juli 2019.

På baggrund af principmeddelelsen har Ankestyrelsen også afholdt et webinar i juni 2020, hvor reglerne om, hvordan ansatte er dækket i forbindelse med rygepauser, blev gennemgået. Se webinaret 

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 17/11 2020

Sidst opdateret 17/11 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring