En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter de samme regler som en fysisk skade.

Arbejdsskadelovens § 6, som handler om ulykker, er ændret pr. 1. januar 2020. Denne artikel handler om praksis for skader, som er sket før den 1. januar 2020. Ankestyrelsen forventer, at kunne offentliggøre en principmeddelelse om praksis efter lovændringen inden udgangen af 2020.

Af specialkonsulent Charlotte Siig Niclasen

Eksempler på psykiske arbejdsskader

En psykisk skade kan opstå efter en hændelse, som har medført en psykisk belastning. Det kan for eksempel være efter, at en ansat på et bosted har været udsat for et voldsomt verbalt overfald, som ikke har medført fysiske skader.

En psykisk skade kan for eksempel også opstå efter et voldsomt trafikuheld eller efter et fald fra stor højde, hvor skadelidte frygtede for sit liv.

Dokumentationskravet for psykiske ulykker er det samme som for fysiske ulykker. Det betyder, at det er skadelidte, der skal bevise, at arbejdsskadelovens betingelser for anerkendelse er opfyldt.

Betingelserne for at anerkende en psykisk skade som en arbejdsskade

En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis:

  • arbejdsskadelovens personskadebegreb er opfyldt
  • der har været tale om en kvalificeret hændelse/påvirkning
  • der er sammenhæng mellem hændelsen og personskaden.

Det er de samme betingelser, som skal være opfyldt for, at en fysisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Personskadebegrebet er opfyldt

Ved skader, der er sket før den 1. januar 2020, er der tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand, når:

  • der er tale om vedvarende gener, eller
  • der har været forbigående gener, men de var forbigående, fordi skadelidte har fået behandling.

Når der er tale om psykiske skader, vil behandlingen typisk ske i form af psykolog-, psykiatri-behandlinger eller medicinsk behandling.

Hvis generne også ville forsvinde uden behandlingerne, så er personskadebegrebet ikke opfyldt. Det er en lægefaglig vurdering, om behandlingen er årsagen til, at generne er forsvundet, eller om generne ville være forsvundet, selvom behandlingerne ikke havde fundet sted.

En forværring af forudbestående gener – det vil sige en forværring af fysiske eller psykiske gener, som skadelidte havde før hændelsen - kan også være en personskade i arbejdsskadelovens forstand. I disse sager vurderer vi på samme måde, om personskadebegrebet er opfyldt, og i vores afgørelse præciserer vi, hvad den anerkendte forværring er.

En kvalificeret hændelse eller påvirkning

Skadelidte skal have været ude for en kvalificeret hændelse eller påvirkning, som har medført en relevant psykisk belastning. Når vi vurderer dette, inddrager vi:

  • om hændelsen var voldsom eller udramatisk
  • om der var tale om en overfusning eller en trussel
  • om den, der fremsatte truslen, var kendt for at gøre alvor af sine trusler
  • om truslen blev fremsat ved en direkte eller en indirekte konfrontation
  • om forløbet var kaotisk eller kontrolleret
  • om der var en procedure eller en bestemt rutine for håndtering af hændelsens efterforløb. Altså om der er handleplan for, hvordan man efterfølgende internt forholder sig til for eksempel et overfald. Det kan være, at man altid politianmelder, får supervision eller andet.
  • situationens varighed
  • om der var opbakning fra kollegaer, eller om den skadelidte var alene
  • om der efterfølgende var opbakning fra ledelsen og/eller kollegaer
  • om skadelidte var nødt til at håndtere hændelsen eller påvirkningen alene, eller om der var mulighed for at tilkalde hjælp

En psykisk skade kan også anerkendes som følge af for eksempel et trafikuheld eller et fald, når der sker en ekstraordinær psykisk belastning ved hændelsen. Det betyder, at det skal være en hændelse, hvor skadelidte frygter for sit liv, eller hvor hændelsen kan få fatale følger for skadelidte.  Det kan for eksempel være at skulle leve med, at man har forvoldt alvorlig skade på andre.

Årsagssammenhæng mellem hændelse eller påvirkning og personskade

Vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden. Det betyder, at vi altid laver en vurdering af oplysningerne i hver enkelt sag. Vi laver en afvejning af, hvad der taler for, og hvad der taler imod årsagssammenhæng mellem personskaden og hændelsen eller påvirkningen. Når vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden, inddrager vi blandt andet:

  • Hændelsens eller påvirkningens karakter
  • Tidsmæssig sammenhæng med de opståede psykiske gener
  • Kontakt til læge eller anden behandler – og hvor hurtigt efter hændelsen eller påvirkningen, der blev taget kontakt til egen læge, og hvor ofte
  • Forudbestående gener - hvornår og hvilket omfang de havde. Hvis der var forudbestående gener, var det lige op til hændelsen eller 5 år tidligere? Var det for eksempel lidt stress i forbindelse med arbejdet eller var det decideret psykisk sygdom med indlæggelse, medicinsk behandling mm.
  • Genernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen.

Ved denne vurdering inddrager vi lægefaglig viden efter behov.

Hvis du gerne vil høre mere om Ankestyrelsens praksis om anerkendelse af psykiske arbejdsskadesager kan du tilmelde dig vores kursus om emnet. Kurset afholdes i København den 9. juni 2020 og Horsens den 18. juni 2020.

Link: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/hovedopgaver/vejledning-og-kurser/betalingskurser/arbejdsskadeomradet

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 07/04 2020

Sidst opdateret 07/04 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk