Nyhedsbrev januar 2021
Kommunalret
Kommunes deltagelse i et arealudviklingsselskab
Ballerup Kommune ønskede at deltage i et arealudviklingsselskab, som skulle udvikle området Kildedal.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke fuldt ud havde sikret sig, at kommunens deltagelse i arealudviklingsselskabet overholdt de begrænsninger og krav for lovlig selskabsdeltagelse, som følger af kommunalfuldmagtsreglerne.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at selskabet ville kunne foretage ekstraordinære udlodninger, efterhånden som byggegrundene blev solgt.
Ankestyrelsen vurderede, at de øvrige betingelser for kommunal selskabsdeltagelse var opfyldt.
Ankestyrelsen gav samtidig et betinget samtykke til, at kommunen kunne indskyde en række arealer i arealudviklingsselskabet uden offentligt udbud.
Salg af fire delarealer inden for samme matrikelnummer var salg af én ejendom
Frederiksberg Kommune havde bedt Ankestyrelsen vurdere, om kommunen kunne sælge fire mindre ubebyggede delarealer uden offentligt udbud efter udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 4 og 5. Kommunen henviste til, at delarealerne ikke kunne selvstændigt bebygges.
Alternativt bad kommunen om Ankestyrelsens samtykke til salg uden offentligt udbud.
Ankestyrelsen vurderede, at de fire delarealer, som lå inden for samme matrikelnummer, skulle betragtes som én ejendom.
Ankestyrelsen vurderede også, at ejendommen samlet set potentielt kunne bebygges.
Ankestyrelsen gav dog samtykke til salg uden offentligt udbud efter udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, da der var tale om et større byudviklingsprojekt.
Udlejning af skrankepladser og et lokale
Aarhus Kommune ønskede at udleje fem skrankepladser og et lokale i Dokk1 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Skrankepladserne og lokalet var ledige som følge af ændrede arbejdsgange i kommunen og skulle ikke bruges til kommunale opgaver i udlejningsperioden.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kunne udleje skrankepladserne og lokalet på markedsmæssige vilkår.
Forvaltningsret
Aktindsigt i personalesag, trivselsmåling m.v.
En kommune havde givet afslag på aktindsigt i begrundelsen for en advarsel og efterfølgende opsigelse af en leder af en musikskole. Kommunen havde henvist til offentlighedslovens § 30, nr. 1.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke kunne undtage begrundelserne for advarslen og opsigelsen med den anførte begrundelse.
Kommunen havde også undtaget en handleplan for kommunikation med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 1. Ankestyrelsens vurderede, at kommunen ikke var berettiget hertil.
Ankestyrelsen vurderede desuden, at der var ekstraheringspligtige oplysninger i en trivselsmåling og handleplanen for kommunikation. Trivselsmålingen indeholdt bl.a. en sammenfatning af medarbejdernes svar i forbindelse med målingen.
Aktindsigt i en samlet tilbudssum
Ringkøbing-Skjern Kommune havde givet afslag på aktindsigt i den samlede tilbudssum for et vindende tilbud. Kommunen undtog oplysningen efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, med henvisning til bl.a. konkurrencemæssige hensyn.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke kunne afslå at give aktindsigt med den anførte begrundelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde konkretiseret hvilke væsentlige økonomiske skadesvirkninger, der ville kunne indtræde som følgevirkning af aktindsigt i tilbudssummen.
Sektorlovgivningen
Måltal i jobcenteret
Favrskov Kommune havde fastsat måltal på beskæftigelsesområdet.
Ankestyrelsen vurderede på baggrund af en udtalelse fra kommunen, at det ikke var i strid med lovgivningen.
Kvalitetsstandard for ledsagerordning
Det fremgik af Favrskov Kommunes kvalitetsstandard, at ledsagelse på søn- og helligdage krævede forudgående aftale.
Ankestyrelsen vurderede, at kvalitetsstandarden var i strid med serviceloven og bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven.
Ankestyrelsen vurderede også, at der efter en konkret og individuel vurdering kunne gives afslag på ledsagelse på søn- og helligdage, hvis aktiviteten uden gene for borgeren lige så godt kunne placeres på en hverdag.
Kommunes praksis for vurdering af boligindskudslån
Ankestyrelsen bad på baggrund af en konkret sag Gribskov Kommune om at redegøre for, om det var kommunens praksis at give afslag på en ansøgning om indskud efter boligstøtteloven, hvis borgerens formue oversteg indskuddets størrelse.
Vi bad også kommunen om at redegøre for, om en sådan beslutning kunne anses for at være i overensstemmelse med den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod at sætte skøn under regel.
Ankestyrelsen vurderede på baggrund af kommunens redegørelse, at kommunens praksis ikke gav anledning til at rejse en tilsynssag.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde redegjort for, at den ved behandling af ansøgninger om boligindskudslån efter boligstøttelovens § 55, stk. 2, nr. 1, altid foretog en samlet konkret og individuel vurdering.