Nyhedsbrev september 2020
Kommunalret
En kommunes mulighed for at udleje lokaler under markedspris og samtykke efter lånebekendtgørelsen
Københavns Kommune ønskede at stille lokaler til rådighed for foreningen MAD til en betaling under markedspris i seks år.
Ankestyrelsen udtalte, at foreningens formål var inden for rammerne af de formål, som en kommune lovligt kan støtte efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Det var også Ankestyrelsens opfattelse, at kommunens støtte til foreningen ikke ville være i strid med lokalitetsprincippet, uanset at foreningens aktiviteter til dels havde et nationalt og internationalt sigte.
Ankestyrelsen gav samtykke til, at kommunen kunne yde støtten i seks år.
Forbud mod åbne udvalgsmøder
Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune havde besluttet, at et udvalgsmøde skulle være åbent for offentligheden.
Ankestyrelsen vurderede, at det var i strid med forbuddet mod åbne udvalgsmøder i kommunestyrelsesloven.
Forvaltningsret
Aktindsigt – det offentliges økonomiske interesser og ekstraheringspligtens sagsbegreb
Nyborg Kommune havde givet afslag på aktindsigt i en rapport om kommunens it-sikkerhed og et dagsordenspunkt med bilag. Kommunen havde derudover vurderet, at ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28 kun gælder for afgørelsessager.
Ankestyrelsen vurderede, at Nyborg Kommune ikke kunne undtage rapporten med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 3, om det offentliges økonomiske interesser.
Ankestyrelsen vurderede også, at ekstraheringspligten i § 28 ikke kun gælder i afgørelsessager.
Desuden bad Ankestyrelsen kommunen om at tage stilling til, om der var ret til aktindsigt i dagsordenspunktet efter bekendtgørelse om aktindsigt i visse interne kommunale og regionale dokumenter.
Vindmøllers driftsdata var ikke oplysninger om emissioner til miljøet
Svendborg Kommune havde givet afslag på aktindsigt efter miljøoplysningsloven i driftsdata om rotorhastighed, vindhastighed og produceret effekt på nogle konkrete vindmøller. Kommunen havde vurderet, at der ikke var tale om oplysninger om emissioner til miljøet, og at oplysningerne derfor kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til, at det var oplysninger om drifts- eller forretningsforhold.
Ankestyrelsen var enig i kommunens vurdering af, at oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt.
Aktindsigt i oversigt over rykkerbreve
Faxe Kommune havde givet afslag på aktindsigt i en oversigt over rykkerbreve. Kommunen havde henvist til, at den ikke havde en sådan oversigt. Afgørelsen var truffet efter miljøoplysningsloven.
Ankestyrelsen udtalte, at Faxe Kommune skulle have taget stilling til, om der kunne foretages et dataudtræk efter offentlighedslovens § 11.
Aktindsigt i samlet tilbudssum
Ringkøbing-Skjern Kommune havde givet afslag på aktindsigt i den samlede sum for et vindende tilbud i forbindelse med et udbud. Kommunen havde henvist til offentlighedslovens § 30, nr. 2.
Kommunen havde efter Ankestyrelsens opfattelse ikke foretaget en konkret vurdering af, om der var nærliggende risiko for, at den vindende virksomhed blev påført økonomisk skade af betydning ved en udlevering af oplysningerne.
Anmodning om aktindsigt kunne ikke anses for chikane
En borger havde bedt Faxe Kommune om aktindsigt i forhold om sit barns børnehave.
Kommunen gav borgeren afslag på aktindsigt. Kommunen henviste til, at borgerens samlever havde fået afslag på aktindsigt i oplysningerne på grund af sine gentagne aktindsigtsanmodninger. Kommunen vurderede, at borgerens anmodning var chikane.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at anmodningen om aktindsigt ikke kunne siges at være af en sådan intimiderende karakter, at kommunens ansatte ikke burde tåle det.
Aktindsigt i dagsordenpunkt
Ringsted Kommune havde givet afslag på aktindsigt i et lukket punkt på dagsordenen til et møde i Plan- og Boligudvalget.
Kommunen havde henvist til offentlighedslovens § 33, nr. 3, og begrundet afslaget med, at punktet handlede om oplysninger af økonomisk interesse for kommunen og om forhold af betydning for kommunens forretningsmæssige virksomhed.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke på tilstrækkelig vis havde konkretiseret, på hvilken måde en aktindsigt ville kunne skade kommunens økonomiske interesser, herunder om der ville være tale om et økonomisk tab af betydning. Kommunen havde heller ikke forholdt sig til, om faren for økonomisk skade var nærliggende.
Aktindsigt i ansættelsesperiode
Lyngby-Taarbæk Kommune havde givet afslag på aktindsigt i oplysning om en ansats ansættelsesperiode.
Ankestyrelsen vurderede, at oplysninger om en ansats ansættelsestidspunkt var omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3.
Aktindsigt i sammenstilling af oplysninger og i prisoplysninger
Region Syddanmark havde givet afslag på aktindsigt i en liste med en række oplysninger om leverancer af værnemidler til regionen.
Regionen havde ikke en sådan liste, og Ankestyrelsen vurderede, at det ikke ved få og enkle kommandoer var muligt for regionen at lave en sådan liste. Ankestyrelsen gjorde derfor ikke mere i forhold til den del af afgørelsen.
Regionen havde også undtaget oplysninger om priser i to dokumenter med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3.
Ankestyrelsen vurderede, at regionen ikke havde konkretiseret, hvilke væsentlige økonomiske skadesvirkninger der ville kunne indtræde hos leverandøren, hvis der blev givet aktindsigt i oplysningerne.
Ankestyrelsen vurderede også, at regionen ikke havde konkretiseret, på hvilken måde aktindsigt i priserne ville kunne skade regionens økonomiske interesser, herunder om der ville være tale om økonomisk tab af betydning.
Regionen kunne derfor ikke afslå aktindsigt i prisoplysningerne med den anførte begrundelse.
Korrespondance mellem borgmester og kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer var ikke interne dokumenter
Frederikshavn Kommune havde givet afslag på aktindsigt i korrespondancen mellem borgmesteren og to bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavns Kollegium. Bestyrelsesmedlemmerne var udpeget af Frederikshavns Kommunes kommunalbestyrelse. Kommunen havde henvist til offentlighedslovens § 23, stk. 1, om interne dokumenter.
Det var imidlertid Ankestyrelsens opfattelse, at korrespondancen mellem borgmesteren og bestyrelsesmedlemmerne ikke kunne anses som interne dokumenter.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at Frederikshavns Kollegium ikke var en del af den kommunale enhedsforvaltning, men en selvejende institution.