Proces for hvordan vi behandler sager om uenighed mellem kommuner
Ankestyrelsen løser tvister i sager om uenighed mellem kommuner
Hvis to kommuner er uenige om deres forpligtelser, kan de indbringe sagen for Ankestyrelsen. Det står i retssikkerhedslovens § 61. Det gælder sager om handlekommune og mellemkommunal refusion.
Vestre Landsret har slået fast, at Ankestyrelsen er, hvad der kaldes et tvistløsningsorgan i den type sager. Se citat fra dommen i boksen nederst på siden.
Sådan behandler vi sagerne
Frem til 2018 behandlede Ankestyrelsen mellemkommunale sager som rekursinstans.
Fra 2018 har vi afgjort sagerne som tvistløsningsorgan. Kommunerne skal ikke træffe afgørelse over for hinanden, og der skal ikke være en klage eller genvurdering. Er kommunerne er uenige om sine forpligtelser over for en borger, kan kommunerne indbringe den for Ankestyrelsen.
Kommunerne skal bruge et særligt skema, når sagen indbringes, og det skal dokumenteres, at kommunerne er uenige om handlekommune og/eller mellemkommunal refusion.
Vi træffer som udgangspunkt afgørelse på grundlag af de oplysninger, som kommunerne sender ind. Vi beder dog kommunerne sende oplysninger til os, hvis oplysningerne mangler for, at vi kan afgøre sagen.
Læs principafgørelse om dommen fra Vestre Landsret
Citat fra Vestre Landsrets dom fra den 16. december 2015
”Siden lov nr. 181 af 20. maj 1933 om social forsorg har kommunernes adgang til at indbringe uenighed om deres forpligtelser i henhold til den sociale lovgivning for højere administrativ instans været reguleret i en særskilt bestemmelse ved siden af den almindelige regel om klageadgang.
I bestemmelsen er der stedse anvendt formuleringen ”uenighed mellem kommuner”. Dette må efter ordlyden forstås som en tvist mellem ligestillede parter i modsætning til en forvaltningsafgørelse truffet af en myndighed, der som led i en almindelig rekurs kan påklages til en overordnet myndighed. I den nuværende § 61 i retssikkerhedsloven står, at det er ”sagen”, der kan indbringes. Dette støttes af, at kommunerne som sideordnede forvaltningsmyndigheder ikke har adgang til at træffe bindende forvaltningsafgørelser i forhold til hinanden.
Ordlyden og placeringen af bestemmelsen om behandlingen af kommuners indbyrdes uenigheder om deres forpligtelser i henhold til den sociale lovgivning må derfor føre til, at den myndighed, der skal træffe afgørelse om uenigheden, i disse situationer fungerer som et tvistløsningsorgan.”