Fra ansøgning til ansættelse
En hovedvej, en bivej
Hovedvejen til dit næste job i Ankestyrelsen er ved at søge via vores stillingsopslaget. Fortæl os, hvorfor du søger stillingen og hvilke kompetencer og erfaringer, du kan bidrage med. Og vedhæft cv og eksamensbeviser (bachelor- og kandidatbevis inklusive karakterer). Se aktuelle stillinger her: Jobopslag
Har vi ikke et aktuelt opslag, som er relevant for dig, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning med CV via kontaktformularen (Send sikkert). Vi tager stilling fra ansøgning til ansøgning, om vi har en relevant åbning for en uopfordret ansøger. Du skal være klar på, at du via en uopfordret ansøgning i første omgang kun kan komme i betragtning til midlertidig ansættelse. Her gælder nemlig opslagsbekendtgørelsen, som bestemmer, at stillinger i det offentlige som udgangspunkt skal besættes via offentligt opslag.
Samtalen
Hvis du kommer til samtale, vil det typisk være med to chefer og en repræsentant fra HR. Vi vil gerne høre mere om dig, din baggrund og din motivation. Og så vil vi fortælle mere om os og opgaverne. Samtalen varer cirka tre kvarter, og vi forsøger at gøre den uformel og afslappet.
Vi bruger ofte cases ved samtalerne. Før samtalen får du en case med en relevant problemstilling og halv time til at forberede dig. Det vil give dig mulighed for at fortælle os dine tanker om en af de problemstillinger, som du kan støde på hos os.
Som forberedelse til samtalen er det altid en god idé at orientere dig i Ankestyrelsens fagområder og strategi her på hjemmesiden. Du kan med fordel også orientere dig i vores kompetencegrundlag, som er en beskrivelse af de vigtigste kompetencer for hvert niveau i Ankestyrelsen. Du kan finde vores kompetencegrundlag her:
- Medarbejder-kompetencegrundlag
Handicaptilgængelig version - Konsulent-kompetencegrundlag
Handicaptilgængelig version - Souschef-kompetencegrundlag
Handicaptilgængelig version - Chef-kompetencegrundlag
Handicaptilgængelig version
Efter samtalen
Vi ringer til alle, der har været til samtale og giver feedback. Inden vi tilbyder at ansætte dig, vil vi bede dig om et par referencer.
Vi vender tilbage hurtigst muligt, men når vi har samtaler med mange, er hurtigst muligt ikke altid det samme som hurtigt.
Jobagent og LinkedIn
Tilmeld dig jobagenten, hvis du vil have besked, når vi har ledige stillinger. Du kan også se dem på LinkedIn.
Persondata
Sådan behandler vi dine persondata, når du har søgt en stilling