Praksisundersøgelse om flytning og hjemgivelser af anbragte unge

Ankestyrelsen har i en praksisundersøgelse på børneområdet vurderet 81 sager fra 16 kommuner. De undersøgte sager handler om unge mellem 12 år og 17 år, som kommunen har afgjort skal flytte anbringelsessted eller hjemgives til deres forældre. 

Mangel på dokumentation i børnesager

64 af sagerne, svarende til 83 procent, er præget af manglende dokumentation for, om sagsbehandleren har fulgt lovens krav til sagsbehandlingen. I 57 af sagerne mangler der dokumentation for, at kommunen har afholdt en egentlig børnesamtale med den unge om han/hendes holdning til kommunens afgørelse. 

Ankestyrelsens undersøgelse viser også, at kommunerne sjældent opdaterer den handleplan, kommunen skal udfylde og bruge for at beskrive formålet med anbringelsen og, hvordan kommunen tilrettelægger arbejdet med den unge. 

Kommunerne har løbende dialog med de unge

På trods af fraværet af den egentlige børnesamtale fremgår det i 84 procent af sagerne, at kommunen har haft løbende kontakt til den unge i forløbet op til den konkrete afgørelse. 

Hvor børnesamtalen skal være en samtale med den unge alene, umiddelbart inden der træffes afgørelse, kan den løbende kontakt og dialog blandt andet ske via telefon, netværksmøder og statusmøder, hvor også anbringelsesstedet og forældre deltager.

De deltagende kommuner:

• København
• Høje Taastrup 
• Ishøj
• Roskilde
• Kalundborg
• Lolland
• Bornholm
• Odense
• Nordfyn
• Haderslev
• Aabenraa
• Horsens
• Kolding
• Herning
• Aarhus
• Viborg

Hent publikationen