Gå til indhold

Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager

 

Når lægekonsulenten og leder inddrages, forkortes tiden på sygedagpenge

Ny landsdækkende undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommuner med politiske retningslinjer om at inddrage bl.a. den daglige leder eller lægekonsulenten, sjældnere må forlænge udbetalingen af sygedagpenge til de sygemeldte ud over varighedsbegrænsningen. Varighedsbegrænsningen indtræder når den syge har modtaget sygedagpenge i 52 uger over en periode på 18 måneder. 

Jyske kommuner har flest langvarigt syge

Det er primært de jyske kommuner, der har forholdsvis mange sygedagpengesager, der er forlænget ud over varighedsbegrænsningen. 

Hjørring, Horsens, Jammerbugt, Lolland, Randers og Viborg kommune er blandt den fjerdedel af kommunerne, der forholdsmæssigt hyppigst må forlænge sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen. 

Modsat er Egedal, Haderslev, Slagelse, Sorø, Rebild og Ringsted kommune blandt den fjerdedel af kommunerne, der sjældent forlænger udbetalingen af sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen. 

15.000 forlængede sygedagpengesager

Ankestyrelsens undersøgelse viser desuden, at:

  • Knap 15.000 personer havde fået forlænget deres sygedagpengeperiode ud over varighedsbegrænsningen den 1. april 2008. 
  • 53 pct. fik forlænget sygedagpengeperioden op til 26 uger.
  • 23 pct. fik forlænget deres sygedagpenge op til 52 uger.
  • 18 pct. fik forlænget sygedagpengeperioden op til 2x52 uger.

Se også inddelingen på kort over Danmark på side 7-9 i selve undersøgelsen, som ligger oppe i højre hjørne.

 


Hent publikationen

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring