Ankestatistik for de sociale nævn 2006
I 2006 afgjorde de sociale nævn 28.043 sager. Det er et fald på 6 procent i forhold til 2005. Faldet er primært sket på social- og beskæftigelsesområdet.
I 2006 omgjorde - dvs. ændrede eller hjemviste - de sociale nævn 1 ud af 4 klager til fornyet behandling i (amts)kommune.
Uændret omgørelsesprocent i de sociale nævn
Det viser Ankestatistik for de sociale nævn, som Ankestyrelsen netop har offentliggjort. Omgørelsesprocenten i 2006 var således uændret i forhold til året før.
Måltal for sagsbehandlingstid opfyldt
I 2006 faldt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med yderligere 2 dage efter et fald på 10 dage i 2005.
Det betyder, at de sociale nævn samlet set opfylder måltallet på maksimalt 13 ugers sagsbehandling.
Læs mere
Ankestatistik for de sociale nævn kan downloades nederst på denne side.
Yderligere oplysninger kan findes på Tal fra Ankestyrelsen
Hent publikationen