Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere

Når en børnefamilie eller en socialt udsat borger er ved at blive sat ud af en lejebolig, skal landets kommuner ifølge loven undersøge, om borgeren har brug for hjælp. Og generelt skal kommunen altid informere udsættelsestruede lejere om, at de kan få rådgivning af kommunen.

Kommunerne skal automatisk have besked fra de almene boligorganisationer og fra fogedretten, hvis en lejer er i risiko for at blive sat ud af lejeboligen på grund af huslejerestance.

Undersøgelsen viser, at kommunerne bliver orienteret om næsten alle udsættelsessager, og at kommunerne i de fleste tilfælde har fulgt op på sagerne.

Kommunerne mangler oplysninger
I følge loven skal kommunerne straks lave en helhedsvurdering, hvis en børnefamilie eller en socialt udsat borger er ved at blive sat ud af en lejebolig. Undersøgelsen viser imidlertid, at kommunerne ofte mangler forskellige oplysninger fra borgeren, for at kunne tage stilling til, om kommunen kan yde hjælp. I mange tilfælde reagerer de udsatte borgere imidlertid ikke på kommunens henvendelse, og kommunen har dermed ikke mulighed for at hjælpe. Nogle borgere har heller ikke brug for hjælp, men finder selv en løsning.

De gode erfaringer
Ankestyrelsen har også bedt kommunerne om at beskrive de gode erfaringer med at imødegå udsættelser. Kommunerne peger her især på et tæt samarbejde mellem kommunerne og boligorganisationer. Mange kommuner har også gode erfaringer med, at der laves administrationsaftaler med udsatte borgere om betaling af huslejen.

Anbefalinger
Ankestyrelsen har i undersøgelsen gennemgået 42 konkrete sager fra en række kommuner, og der er sendt spørgeskemaer ud til alle landets kommuner. Undersøgelsen giver kommunerne en række anbefalinger:

•  Kommunerne bør årligt følge op på, hvordan kommunens indsats  fungerer.
•  Kommuner bør udarbejde en fast praksis for, hvordan sagerne bliver  behandlet, herunder hvordan man sikrer samarbejdet mellem  forvaltningerne i kommunen.
•  Kommuner med særligt udsatte borgere kan med fordel få en fast  procedure for, hvordan de får kontakt med borgerne. Det kan for  eksempel være, at en medarbejder ringer eller tager ud til borgeren,  hvis han eller hun ikke har reageret på to breve. 

Det er Ministeriet for Byer, Boliger og Landdistrikter, der har bedt Ankestyrelsen om at undersøge, hvordan reglerne bliver brugt, efter de blev indført i 2007 og 2009.