Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner
Langt de fleste plejefamilier er godt tilfredse med samarbejdet med kommunen. Tilfredsheden er også stor, når kommunerne skal vurdere samarbejdet med plejefamilierne. Samlet set er langt over halvdelen af kommunerne og plejefamilierne tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.
Undersøgelsen er blandt andet sat i værk som følge af øget politisk fokus på plejefamilieområdet. Derudover bliver plejefamilier oftere anvendt som anbringelsessted for børn og unge anbragt uden for hjemmet efter Barnets Reform. En række konkrete sager stillede endvidere i sommeren 2013 spørgsmålstegn ved, om plejebørn må flyttes fra plejefamilien på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem plejefamilien og kommunen.
Samarbejdet kan fortsat udvikles og forbedres
Selvom de fleste er tilfredse med samarbejdet, så udtrykker både plejefamilier og kommuner, at der er plads til udvikling og forbedringer. Det er især forhandlinger om vederlag under anbringelser, der skaber konflikter i samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier.
Plejefamilierne oplever derudover, at mangel på informationer fra kommunen og anerkendelse af deres faglighed kan påvirke samarbejdsrelationen.
Kommunerne opfylder i de fleste tilfælde de gældende lovkrav, når et anbragt barn må flytte fra en plejefamilie
Ankestyrelsen har gennemgået et antal konkrete sager, hvor en kommune har besluttet, at et barn anbragt i plejefamilie skal flytte til et nyt anbringelsessted. Gennemgangen viser, at 61 procent af afgørelserne er truffet på et korrekt juridisk grundlag. I 39 procent af afgørelserne er enkelte eller flere lovkrav ikke fulgt.
Det samlede undersøgelsesarbejde består af fire delundersøgelser, herunder en kortlægning af antallet af plejefamilier i Danmark. Der er udarbejdet en sammenfatning af delrapporterne, som samler hovedkonklusionerne fra det samlede undersøgelsesarbejde. Læs sammenfatningen og rapporterne her.
Hent publikationen