Sagsbehandling på området for udsatte børn og unge
Ankestyrelsen har gennemført en stikprøveundersøgelse af den kommunale sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Undersøgelsen afdækker følgende områder;
- Organisering af sagsbehandlingen
- Antal sager pr. sagsbehandler
- Sagstyngde
- Hjælp i sagsbehandlingen
Sammenhæng mellem sagspres og sagernes kompleksitet
Undersøgelsen viser blandt andet, at der er en sammenhæng mellem sagernes kompleksitet og det antal sager, som den enkelte sagsbehandler har ansvaret for.
De kommunale sagsbehandlere vurderer, at de på de tungeste sagsområder sidder med relativt få sager. Og omvendt sidder sagsbehandlerne med flest sager, når der er tale om relativt lette sager.
Flere forhold påvirker sagsantallet
Undersøgelsen viser også stor variation i sagsbehandlernes sagsantal både inden for de enkelte kommuner og mellem kommunerne.
I gennemsnit har hver sagsbehandler 46 sager svarende til 60 børn. Men dette gennemsnitstal tager ikke højde for en række forskellige forhold i kommunerne.
Kommunerne definerer eksempelvis en sag forskelligt. Nogle kommuner arbejder med familieregistrerede sager. I disse kommuner har sagsbehandlerne gennemsnitligt 67 børn. Andre kommuner registrerer en sag med udgangspunkt i det enkelte barn. I disse kommuner har sagsbehandlerne gennemsnitligt 56 børn.
Sagsbehandlernes ugentlige arbejdstid og anciennitet har også betydning for antallet af sager pr. sagsbehandler på de enkelte sagsområder.
Undersøgelse af 163 sagsbehandlere med sager om 10.000 børn og unge
Undersøgelsen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i 19 kommuner. Der er tale om en stikprøve på 163 sagsbehandlere, som har ansvaret for børnesager med næsten 10.000 børn og unge. Én leder fra hver af de i alt 19 deltagende kommuner har deltaget i undersøgelsen.
Hent publikationen