Praksisundersøgelse om merudgifter til voksne med komplekse sygdomsbilleder

Kommuner og de sociale nævn har vanskeligt ved at vurdere sager om merudgifter til voksne, der har komplekse sygdomsbilleder, f.eks. personer med psykiske sygdomme eller sammensatte sygdomme. Det viser praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne og de sociale nævn træffer korrekte afgørelser i de fleste sager.

Korrekte afgørelser i lette sager

Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommuner og nævn har godt styr på loven i de fleste ukomplicerede sager. En ukompliceret sag er f.eks. en sag, hvor en borger med diabetes søger at få dækket sine merudgifter til medicin eller en særlig diæt. 

Flest fejl i komplicerede sager

I de mere komplekse sager er der til gengæld behov for, at kommunerne forbedrer sagsbehandlingen. I komplekse sager har borgeren ofte et sammensat sygdomsbillede eller lider af psykiske sygdomme. 

Helhedsvurdering er vigtig

Ankestyrelsen påpeger, at kommunerne og nævn skal lægge mere vægt på helhedsvurdering i sager med psykisk syge med funktionsnedsættelser og andre komplekse sager, hvor borgeren har en vifte af sygdomme.

Hvad er merudgifter?

Merudgifter er en ydelse, som kommunerne giver til personer med varig nedsat funktionsevne. Det er kompensation for ekstraudgifter der er forbundet med den nedsatte funktionsevne f.eks. særlig kost, medicin eller krævende havearbejde.

17 kommuner og 5 nævn

Praksisundersøgelsen bygger på 96 sager fra 17 kommuner og 29 sager fra de 5 sociale nævn i Danmark.

Kommunerne er:

• Assens
• Brønderslev
• Dragør
• Faxe
• Frederikssund
• Glostrup
• Herlev
• Horsens
• Lolland
• Middelfart
• Odsherred
• Samsø
• Skanderborg
• Solrød
• Sønderborg
• Thisted
• Århus

De 5 sociale nævn:

• Hovedstaden
• Sjælland
• Syddanmark
• Midtjylland
• Nordjylland

 

Hent publikationen