Årsstatistik 2012: Støtte til køb af handicapbiler:
Fald i antallet af ansøgninger om handicapbil
Ankestyrelsens bilstatistik 2012 over antallet af afgørelser om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 viser:
- at der er sket et fald på 8 procent i antallet af ansøgninger, fra 3.133 ansøgninger i 2011 til 2.884 ansøgninger i 2012.
- at antallet af bevillinger faldet med 7 procent, fra 1.776 bevillinger i 2011 til 1.653 i 2012.
- at der samlet blev bevilget støtte til biler for 278 mio. kr.
Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for samtlige kommuner var for førstegangsansøgninger faldet marginalt med 0,4 uger fra 2011 hvor sagsbehandlingstiden udgjorde gennemsnitlig 33,8 uger til 2012, hvor den var 33,4 uger. I ansøgninger om genbevilling er sagsbehandlingstiden dog steget med én uge, fra 28,8 i 2011 til 29,8 uger i 2012.
Store forskelle mellem de enkelte kommuners sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider. 66 kommuner afgjorde sagerne mellem 21 og 40 uger. 13 kommuner afgjorde sagerne under 21 uger og 14 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over 40 uger, hvoraf 7 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end ét år.
Hent publikationen