Til skade under rygepause på arbejdet – Er man omfattet af loven?

Webinaret gennemgår principmeddelelse 73-19 og handler om, hvornår man som ansat kan være omfattet af arbejdsskadeloven, hvis man kommer til skade i sin rygepause.
Tidspunkt 18. juni 2020
10:00 11:00
Deltagere
Webinaret er primært for sagsbehandlere i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fagforeninger og forsikringsselskaber samt advokater med interesse for arbejdsskade.
Kursusnummer web_e2007
Tilmeldingsfrist 15. juni 2020
E-mail, kontaktperson
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal
iCal

Vi har i efteråret 2019 offentliggjort principmeddelelse 73-19 om skader sket i forbindelse med rygepauser og vurderingen af, om den ansatte var omfattet af loven på skadestidspunktet.

Dette webinar handler om rygepauser og tager udgangspunkt i principmeddelelsen, som er en sammenskrivning af den hidtil gældende principmeddelelse 240-09 og en dom fra Retten i Roskilde den 9. juli 2019.

Først gennemgår vi kort reglerne for, hvordan den ansatte er dækket i forbindelse med pauser og private ærinder. Bagefter forklarer vi forskellene på de to eksempler i principmeddelelsen, hvor den ene ansatte var omfattet af arbejdsskadeloven, mens den anden ikke var.

Send os dine spørgsmål allerede ved tilmelding
Du må gerne sende dine spørgsmål på forhånd og senest den 8. juni. Helst allerede ved tilmelding her på siden.
Vi vil så bestræbe os på at inddrage dine spørgsmål i webinar-gennemgangen.
Under webinaret har du også mulighed for at skrive spørgsmål, men de vil ikke blive besvaret i selve webinaret. Vi vil efter webinaret gennemgå spørgsmålene, og vi vil besvare de generelle problemstillinger, som jeres spørgsmål giver anledning til, i Nyt fra Ankestyrelsen.

Formål og læringsmål

Formålet med webinaret er at deltagerne får en forståelse af de forskellige forhold, som indgår i den samlede vurdering af, om den ansatte var omfattet af loven på skadestidspunktet, herunder særligt i forbindelse med pauser og private ærinder.

Forberedelse

Du skal læse principmeddelelse 73-19 inden webinaret. Principmeddelelsen findes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211327

Du kan også med fordel læse Retten i Roskildes dom af 9. juli 2019.
Vi sender en kopi af dommen i anonymiseret form, når vi bekræfter din tilmelding til webinaret.

Send spørgsmål inden webinaret (senest 8. juni)
Hvis du er er tilmeldt webinaret og efter læsningen har spørgsmål, som du gerne vil have taget op på webinaret, har du mulighed for at sende os en mail her: Skriv spørgsmål til webinar-værten


Form og rammer for webinarer

Det foregår live

Webinarer er en del af Ankestyrelsens praksiskoordinering, hvor vi tilbyder en nem, hurtig og effektiv formidling af vores praksis med det formål at understøtte, at borgerne får den rigtige afgørelse i 1. instans.
Under webinarerne er der forskellige former for deltagerinvolvering, fx spørgsmål og svar.

Mulighed for at se eller gense webinaret

Webinarer er online undervisning, og i de fleste tilfælde lægger vi en film af webinaret på ast.dk.
Webinar-film kan som udgangspunkt ses online i tre måneder.

Webinarer er mundtlig formidling af forskellige emner

Webinarerne tager bl.a. afsæt i principmeddelelser og praksisundersøgelser, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlere i kommunerne og andre instanser kan have glæde af en mundtlig formidling af et emne.
Sagsbehandlerne skal altid tage afsæt i den lovgivning og praksis, som er basis for det enkelte webinar, når de i det daglige skal vurdere og afgøre konkrete sager.

Deling og dialog

Hvis et oplæg eller svar i webinaret deles eller anvendes til dialog, skal oplægget eller svaret bringes i sin helhed.

Tilmeld dig her

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 25/05 2020

Sidst opdateret 25/05 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk