Webinar om principmeddelelse 16-19

Om særlig støtte i forhold til kommunens beregning på grundlag af nettoboligudgiften til en rimelig og billigere bolig (principmeddelelse 16-19).
Webinaret er afholdt..
Tidspunkt 04. december 2019
fra 10:30 til 11:30
Deltagere Webinaret er for kommunale sagsbehandlere, som beskæftiger sig med særlig støtte
Kursusnummer web_e1911
Tilmeldingsfrist 01. december 2019
E-mail, kontaktperson
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

Webinar om principmeddelelse 16-19 handler om lovgivningen og praksis for særlig støtte, når kommunen vil beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til en rimelig og billigere bolig, i forhold til fra hvilket tidspunkt kommunen kan beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til en rimelig og billigere bolig.

Formål og læringsmål

Når du har deltaget i webinaret, har du som deltager fået en forståelse af, fra hvilket tidspunkt kommunen kan beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til en rimelig og billigere bolig.

Du har også fået viden om, hvordan man beregner nettoboligudgiften til borgerens faktiske bolig og til den rimelige og billigere bolig. Du har desuden fået en forståelse af, hvilken dokumentation der er brug for i sagen.

Vi kommer ikke ind på problemstillingen om, hvornår en konkret ledig og billigere bolig er en rimelig bolig for borgeren.

Forberedelse

Det forventes, at du har læst vores principmeddelelse 16-19 inden webinaret.
Det vil også være en fordel, hvis du har læst principmeddelelserne 43-16 og 48-16 inden webinaret, da disse også bliver inddraget.

Det forventes, at du deltager aktivt fra egen skærm.

OBS: Hvis du har spørgsmål til emnet, vil vi gerne modtage dem allerede ved din tilmelding.
Det vil også være muligt at stille spørgsmål under webinaret, hvor spørgsmålene så vidt muligt vil blive besvaret.

Du kan finde principafgørelserne her:
16-19
43-16
48-16

Form og rammer for webinarer

Det foregår live

Webinarer er en del af Ankestyrelsens praksiskoordinering, hvor vi tilbyder en nem, hurtig og effektiv formidling af vores praksis med det formål at understøtte, at borgerne får den rigtige afgørelse i 1. instans. 
Under webinarerne er der forskellige former for deltagerinvolvering, fx spørgsmål og svar.

Mulighed for at se eller gense webinaret

Webinarer er online undervisning, og i de fleste tilfælde lægger vi en film af webinaret på ast.dk.
Webinar-film kan som udgangspunkt ses online i tre måneder.

Webinarer er mundtlig formidling af forskellige emner

Webinarerne tager bl.a. afsæt i principmeddelelser og praksisundersøgelser, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlere i kommunerne og andre instanser kan have glæde af en mundtlig formidling af et emne. 
Sagsbehandlerne skal altid tage afsæt i den lovgivning og praksis, som er basis for det enkelte webinar, når de i det daglige skal vurdere og afgøre konkrete sager.

Deling og dialog

Hvis et oplæg eller svar i webinaret deles eller anvendes til dialog, skal oplægget eller svaret bringes i sin helhed.

Sidst opdateret 05.12.2019