Gå til indhold

Besøg af Ankestyrelsens læringsteam på området for udsatte børn

Vi tilbyder kommunerne besøg af Ankestyrelsens læringsteams på området for udsatte børn.

Tilbuddet er gratis for de af kommunens medarbejdere, der arbejder med sager om udsatte børn. Læringsteamet kommer på besøg i kommunen, og i dialog med medarbejderne diskuteres regler og praksis på børneområdet på baggrund af 3 – 5 af kommunens konkrete sager. Besøgene varer typisk 3 – 4 timer.

Forud for læringsdagen sender kommunen sagerne til Ankestyrelsen. Sagerne skal omhandle de emner, som kommunen i særlig grad ønsker dialog om på læringsbesøget.

Emnerne kunne eksempelvis være følgende:

  • Foranstaltninger efter § 11
  • Foranstaltninger efter § 52
  • Underretninger
  • Indstillinger til børn og unge-udvalget

Læringsteamet foretager 1 – 2 læringsbesøg om måneden.

Skriv til os, hvis I ønsker et læringsforløb eller har spørgsmål til læringsteamet, så kontakter vi jer inden for et par dage.

Skriv til os

Sidst opdateret 03.12.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring