Læringsteams på adoptionsområdet

Ankestyrelsen tilbyder nu kommunerne besøg af læringsteams på adoptionsområdet.

Kommuner kan nu få besøg af læringsteams, der kan fortælle om adoption.

Besøgene skal hjælpe kommuner til bedre at kunne forholde sig til de forskellige spørgsmål om adoption.

Det er gratis at få besøg af et læringsteam.

Besøgene er rettet mod kommunale sagsbehandlere og andre fagpersoner i kommunen. Fælles for dem er, at de kan få kontakt til borgere, som det kan blive eller er relevant at tale med adoption om. 

Hvert besøg bliver i et vist omfang tilrettelagt sammen med den enkelte kommune. 

Der bliver gennemført besøg af læringsteams i 2017 og frem til 2020.

Seks besøg i 2017

Der er mulighed for seks besøg i efteråret 2017. Hvert besøg varer cirka tre timer, og interesserede kommuner kan allerede nu henvende sig. 

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. 

Sidst opdateret 26.04.2017