Inhabilitet og aktindsigt hos kommuner og regioner

Sådan behandler du spørgsmål om inhabilitet og anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven. Kurset er afholdt.
Tidspunkt 09:30 16:00 08.03.2018
fra til
Sted Hotel Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København SV
Navn, kontaktperson
Deltagere Både erfarne og mindre erfarne medarbejdere på områderne Deltagerne bør være fortrolige med juridisk sagsbehandling, og det vil være en fordel, at have et grundlæggende kendskab til offentlighedslovens regler om aktindsigt.
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

Indhold

På kurset gennemgår vi forvaltningslovens regler om inhabilitet og giver et bredt indblik i Ankestyrelsens mange spændende sager om emnet på det kommunale og regionale tilsynsområde. Vi fortæller også, hvad de kommunale og regionale sagsbehandlere skal være særligt opmærksomme på.

Vi gennemgår desuden en række af offentlighedslovens regler om aktindsigt og fortæller om Ankestyrelsens tilsynspraksis på området; for eksempel sager om identifikationskravet, ekstrahering af oplysninger og dataudtræk. Vi fortæller også, hvad de kommunale og regionale sagsbehandlere skal være særligt opmærksomme på ved behandling af anmodninger om aktindsigt.

Hvis der er noget, du er særligt interesseret i, at vi har med på kurset, har du mulighed for at skrive det i forbindelse med din tilmelding.

Kurset veksler mellem oplæg og gruppearbejde.

Hvad får du ud af kurset?

Formålet med kurset er at give deltagerne bedre forudsætninger for at bruge regler og praksis på området.

Hvem kan deltage?

Medarbejdere i kommuner og regioner, der

  • behandler spørgsmål om inhabilitet
  • behandler aktindsigtsanmodninger efter offentlighedsloven eller får spørgsmål om aktindsigt.

Både erfarne og mindre erfarne medarbejdere på områderne

Deltagerne bør være fortrolige med juridisk sagsbehandling, og det vil være en fordel, at have et grundlæggende kendskab til offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Tid og sted

Den 8. marts 2018 klokken 9.30 – 16.00

Hotel Scandic Sydhavnen
Sydhavns Plads 15
2450 København SV
Tlf.: 8833 3666

Beliggenhed: Cirka 5 minutters gang fra Sydhavn Station.

Parkering: Fri parkering foran hotellet. Husk at hente en p-billet i receptionen.

Se Hotel Scandic Sydhavns hjemmeside (åbner i et nyt vindue).

Undervisere

Jurister i Ankestyrelsens kommunale og regionale tilsyn.

Pris 

2.650 kr.

Tilmelding

Sidst opdateret 13.03.2018