Grundkursus om retten til hjælp til forsørgelse efter aktivloven

På kurset gennemgår vi alle de grundlæggende betingelser for retten til hjælp til forsørgelsen og en masse andre regler, som har betydning for behandlingen af ansøgninger om hjælp til forsørgelsen. Kan man få kontanthjælp, hvis man ejer en virksomhed? Og hvilke krav stilles der til kommunens vejledning i ansøgningssager? Disse spørgsmål og mangle flere gennemgår vi på dette kursus, som især er målrettet nye sagsbehandlere i kommunerne.
Tidspunkt 02. april 2020
fra 09:30 til 16:00
Sted Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens
Deltagere Kurset er målrettet nye kommunale sagsbehandlere uden juridisk uddannelse, som behandler sager om ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Men andre faggrupper i kommunerne, også jurister, må gerne deltage.
Max deltagerantal 30
Kursusnummer 2015
Pris 2.750 kr.
Tilmeldingsfrist 03. marts 2020
E-mail, kontaktperson
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

Indhold

Kurset er en juridisk gennemgang af grundbetingelserne i aktivloven for ret til hjælp til forsørgelse. Vi kommer ind på:

  • formålet med loven og den enkeltes ansvar
  • betingelsen om lovligt ophold i Danmark
  • social begivenhed
  • ansøgnings- og bevillingstidspunkt, herunder pligten til at stå til rådighed i venteperioden
  • kommunens behandling og vurdering af ansøgninger efter reglerne i retssikkerhedsloven, herunder om oplysning af sagen, borgers medvirken og processuel skadevirkning
  • kommunens pligt til vejledning og opfølgning
  • opholds- og handlekommune

Vi fortæller om Ankestyrelsens principafgørelser og praksis på området. Kurset indeholder øvelser ud fra cases.

Det får du ud af kurset

Du får et grundlæggende kendskab til betingelserne for ret til hjælp efter aktivloven, herunder om kommunens forpligtelser ved behandling og vurdering af ansøgninger om hjælp.

Du får også et grundlæggende kendskab til Ankestyrelsens principmeddelelser og praksis på området.

Hvis der er noget, du er særligt interesseret i, at vi har med på kurset, så skriv det, når du tilmelder dig.

Hvem kan deltage?

Kurset er målrettet nye kommunale sagsbehandlere uden juridisk uddannelse, som behandler sager om ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Men andre faggrupper i kommunerne, også jurister, må gerne deltage.

Tid og sted

Den 2. april 2020 – klokken 9.30 – 16.00

Hotel Scandic Bygholm Park, Horsens
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Tlf.: 7562 2333

Beliggenhed: Cirka 800 meter fra Horsens Station.

Parkering: Der er mulighed for gratis parkering.

Se Hotel Scandic Bygholm Parks hjemmeside (åbner i et nyt vindue)

Undervisere

Jurister i Ankestyrelsen med omfattende viden om området.

Pris

2.750 kr. (Kursusgebyret er fritaget for moms).

Tilmeldingsfrist

Fristen for tilmelding til kurset er 30 dage før kursusstart. Du har dog mulighed for at tilmelde dig senere, hvis der stadig er ledige pladser.

Tilmeld

Sidst opdateret 18.11.2019