Kursus i tilbagebetaling efter aktivloven
Tidspunkt |
22. november 2017 fra 09:30 til 16:00 |
---|---|
Sted | Hotel Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København SV |
Deltagere | Kommunale sagsbehandlere, der behandler sager om tilbagebetaling af løbende hjælp efter aktivloven. |
E-mail, kontaktperson | kursus-ast@ast.dk |
Tilføj begivenhed til kalenderen |
![]() ![]() |
Indhold
Vi gennemgår de betingelser, der skal være opfyldt, for at kommunerne kan afgøre sager om tilbagebetaling af løbende hjælp. Vi kommer ind på afgørelsesbegrebet, partshøring og begrundelsen for en afgørelse om tilbagebetaling.
Vi bruger Ankestyrelsens praksis og konkrete eksempler til at sætte fokus på de problemer, der plejer at være i sagsbehandlingen. Der er gruppearbejde med cases.
Vi gennemgår reglerne om tilbagebetaling af løbende hjælp i aktivlovens:
- § 91, stk. 1, nr. 1, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2
- § 91, stk. 1, nr. 2
- § 91, stk. 1, nr. 3, jf. § 12, stk. 2
- § 94.
Kurset er ikke en udførlig gennemgang af aktivlovens regler om betingelserne for ret til hjælp.
Formål
At give deltagerne forudsætninger for at afgøre sager om tilbagebetaling efter aktivloven korrekt og velbegrundet.
Tid og sted
Onsdag den 22.november 2017 klokken 9.30 – 16.00
Hotel Scandic, Sydhavnen
Sydhavns Plads 15
2450 København SV
Beliggenhed: Cirka fem minutters gang fra Sydhavn Station.
Parkering: Fri parkering foran hotellet. Husk at hente en p-billet i receptionen.
Se Hotel Scandic Sydhavns hjemmeside (åbner i et nyt vindue).
Niveau
Mindre erfarne kommunale sagsbehandlere, der ikke er jurister. Erfarne medarbejdere er også velkomne, hvis de vil genopfriske reglerne.
Det er en fordel, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til aktivlovens regler om betingelserne for ret til løbende hjælp.
Undervisere
Jurister i Ankestyrelsen.
Pris
2.650 kr.