Kursus i personkredsen for lov om arbejdsskadesikring

På kurset får du en grundlæggende gennemgang af lovens område, dvs. hvem er omfattet af reglerne om arbejdsskadesikring og hvornår.
Tidspunkt 29. januar 2020
fra 09:30 til 16:00
Sted Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens
Deltagere Det er et grundkursus målrettet nyere sagsbehandlere på området, f.eks. sagsbehandlere i fagforeninger og forsikringsselskaber, eller ansatte i kommuner og statslige institutioner, som er selvforsikrede. Erfarne sagsbehandlere må gerne deltage, hvis de vil have genopfrisket reglerne og høre om de nyeste domme og den nyeste praksis fra Ankestyrelsen.
Max deltagerantal 30
Kursusnummer 2002
Pris 2.750 kr.
Tilmeldingsfrist 30. december 2019
E-mail, kontaktperson
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

Indhold

Lær mere om de komplicerede regler på arbejdsskadeområdet, som har stor betydning for både skadelidte og forsikringsselskaberne.

Få et grundigt kendskab til Ankestyrelsens nyeste praksis og de seneste domme på området, så du er fagligt opdateret med den nyeste viden og klædt på til at arbejde med den.

Har du brug for et større og/eller opdateret kendskab til lov om arbejdsskadesikrings dækningsområde og personkreds? Så er dette kurset for dig.

Vi tilstræber en afvekslende kursusform, hvor der er en blanding af oplæg, domme og konkrete eksempler til illustration af praksis. Der lægges vægt på, at deltagerne har mulighed for at være i dialog med underviserne for at optimere kursusudbyttet for den enkelte.

På kurset gennemgår vi:

  • Lovens personkreds, herunder særlige persongrupper fx vikarer, uddannelsessøgende og personer i virksomhedspraktik
  • Arbejdsgivers sikringspligt
  • Transport til og fra arbejde
  • Arbejdets forhold
  • Arbejde i udlandet

Kurset vil ikke omfatte en gennemgang af de praktiske og administrative forhold omkring registrering og anmeldelse af arbejdsskader.

Det får du ud af kurset

Du får en dyb viden om arbejdsgivers sikringspligt og om, hvornår en skadelidt er dækket af reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

Det vil sætte dig i stand til at vurdere konkrete sager og træffe velbegrundede afgørelser, samt vejlede borgere og arbejdsgivere om konkrete spørgsmål. På den måde bliver du også klædt på til at foretage en faglig vurdering af afgørelser fra arbejdsskademyndighederne.

Hvis der er noget, du er særligt interesseret i, at vi har med på kurset, så skriv det, når du tilmelder dig.

Hvem kan deltage?

Det er et grundkursus målrettet nyere sagsbehandlere på området, f.eks. sagsbehandlere i fagforeninger og forsikringsselskaber, eller ansatte i kommuner og statslige institutioner, som er selvforsikrede. Erfarne sagsbehandlere må gerne deltage, hvis de vil have genopfrisket reglerne og høre om de nyeste domme og den nyeste praksis fra Ankestyrelsen.

Tid og sted

Den 29. januar 2020 – klokken 9.30 – 16.00

Hotel Scandic Bygholm Park, Horsens
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Tlf.: 7562 2333

Beliggenhed: Cirka 800 meter fra Horsens Station.

Parkering: Der er muligherd for gratis parkering.

Se Hotel Scandic Bygholm Parks hjemmeside (åbner i et nyt vindue)

Undervisere

Jurister i Ankestyrelsen med omfattende viden om området.

Pris

2.750 kr. (Kursusgebyret er fritaget for moms).

Tilmeldingsfrist

Fristen for tilmelding til kurset er 30 dage før kursusstart. Du har dog mulighed for at tilmelde dig senere, hvis der stadig er ledige pladser.

Tilmeld

Sidst opdateret 05.11.2019