Gå til indhold

Hvad gør Ankestyrelsen?

Ankestyrelsen har, på baggrund af informationerne i den hollandske rapport, besluttet at iværksætte undersøgelser i relation til de fire af de fem lande, som den hollandske undersøgelse omfatter (Bangladesh, Colombia, Indonesien og Sri Lanka).

Omdrejningspunktet for Ankestyrelsens undersøgelser vil være at sammenstille oplysningerne i den hollandske rapport med tilgængelige faktuelle oplysninger om den danske adoptionsformidling fra de fire lande.

Ankestyrelsen har besluttet ikke at gennemføre en undersøgelse i forhold til Brasilien, fordi hovedvægten af oplysningerne i den hollandske rapport om konkrete ulovligheder i adoptioner fra Brasilien, handler om adoptioner før 1994. Det vil sige før en egentlig formidling til Danmark begyndte.

Antal adoptioner til Danmark og Holland fra de fem lande (tidsperiode for formidlingen)

 

Danmark

Holland

Bangladesh

196 (1975-1982)

495 (1973-2008)

Brasilien

54 (1971-2000)

1.433 (1973-2008)

Colombia

2.322 (1973-)

5.489 (1973-)

Indonesien

51 (1973-1981)

3.072 (1973-1984)

Sri Lanka

996 (1973-2012)

3.400 (1973-2017)


Formålet med undersøgelserne er at se nærmere på omstændighederne vedrørende den danske adoptionsformidling.

Erfaringerne fra den netop gennemførte undersøgelse om Chile viser dog, at det er yderst vanskeligt at fastslå, om der i konkrete tilfælde har været tale om ulovlige adoptioner.

Når resultaterne for hvert land er klar, offentliggør vi dem her på hjemmesiden.

Derudover vil Ankestyrelsen, som en del af det løbende tilsyn med den aktuelle adoptionsformidling i den nuværende adoptionsformidlende organisation Danish International Adoption (DIA), inddrage rapportens oplysninger om Indien, Taiwan, Thailand, Sydkorea og Sydafrika. Lande, som Danmark i dag har et aktivt samarbejde med.

Fold alle teksterne ud eller ind

Ankestyrelsens undersøgelser

De undersøgelser, som Ankestyrelsen sætter i gang, tager udgangspunkt i oplysningerne i den hollandske rapport. Undersøgelserne vil også omfatte indsamling af viden fra egne arkiver, fra den adoptionsformidlende organisation Danish International Adoptions (DIA) gamle sager, og fra andre modtagerlandes tilsvarende undersøgelser. Undersøgelserne omfatter ikke indsamling af viden fra arkiver i udlandet eller besøgsrejser til de konkrete afgiverlande, men styrelsen vil hvis relevant tage kontakt til myndighederne i det enkelte afgiverland.

Oplysningerne om adoptioner og samarbejdsrelationer kan ligge 30-40 år tilbage i tid.  Ankestyrelsen kan derfor ikke skabe et fuldkomment vidensgrundlag, der gør det muligt at beskrive de nøjagtige omstændigheder, som adoptionsformidlingen til Danmark fra Bangladesh, Colombia, Indonesien og Sri Lanka skete under.  Vi forventer dog, at der kan være oplysninger i de tilgængelige arkiver, som kan give et overordnet billede af, hvad der findes af oplysninger om den daværende adoptionsformidling.

Colombia
Oplysningerne i den hollandske rapport om Colombia afdækkes nærmere med afsæt i Ankestyrelsens aktuelle tilsyn med DIA og det aktive samarbejde med Colombia. Det omfatter en afdækning af den danske formidling, der relaterer sig til de konkrete oplysninger i Holland-rapporten om ulovlig adfærd i adoptionerne før 1975, adoptioner fra et naturkatastroferamt område i 1980’erne samt en konkret efterforskning i Colombia, der fandt sted i 2012, af ulovlige adoptioner, der var gennemført i 2010.

Bangladesh
I den hollandske rapport sættes lederen af den formidlende organisation Terre des Hommes i Danmark i forbindelse med alvorlige anklager om ulovlig adfærd i forbindelse med adoptionsformidlingen.

Ud over at skabe tvivl om lovligheden af de adoptioner, der blev gennemført fra Bangladesh til Danmark, adskiller denne mistanke sig fra de øvrige oplysninger i den hollandske rapport, da den retter sig mod en dansk organisation.

Ankestyrelsens undersøgelse retter sig mod at kaste nærmere lys over de anklager, der i den hollandske rapport rejses mod direktøren for Terre des Hommes i Danmark.

Indonesien
Ankestyrelsen vil indhente generelle oplysninger om formidlingen fra Indonesien via DIAs og Ankestyrelsens egne arkiver. Det gør vi for at undersøge, om den tidligere formidlende organisation, DanAdopts samarbejde med Indonesien havde en sammenhæng med det hollandske formidlingssamarbejde eller involverede konkrete børnehjem, som nævnes i den hollandske rapport.

Sri Lanka
Ankestyrelsen tog allerede i 2017 selvstændigt initiativ til at afdække rammerne for formidlingen fra Sri Lanka. Det gjorde vi på baggrund af en hollandsk dokumentarudsendelse. Ifølge udsendelsen var de hollandske adoptioner behæftet med mistanke om ulovlig adfærd. I udsendelsen blev Danmark, Tyskland og England nævnt som konkrete lande, hvortil der var adopteret børn fra Sri Lanka i samme tidsperiode som til Holland.

Styrelsen konkluderede i 2017, at den på daværende tidspunkt ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der var sket ulovlige handlinger i de danske sager og i det danske formidlingssamarbejde. DIA foretog ligeledes en afdækning af formidlingen, herunder hvilke børnehjem de tidligere organisationer blandt andet samarbejdede med. 

Ankestyrelsen vil nu sammenstille baggrundsoplysningerne fra 2017 med oplysningerne i den hollandske rapport. Formålet er at vurdere, om de nye informationer giver anledning til at ændre styrelsens konklusion fra 2017.

 

Undersøgelser i andre lande

Ankestyrelsen er bekendt med, at det svenske parlament har igangsat en generel afdækning af den internationale adoptionsformidling til Sverige i perioden fra 1960 til 1990.

I Schweiz har en uafhængig komite på foranledning af det schweiziske parlament undersøgt adoptionsformidlingen fra Sri Lanka og de schweiziske myndigheders rolle heri. På den baggrund er der startet en bredere undersøgelse af formidlingen fra de 10 største afgiverlande i Schweiz. Undersøgelsen forventes afsluttet i 2022.

I Belgien forventes en ekspertgruppe at afslutte et undersøgelsesarbejde af ulovlige forhold i relation til international adoptionsformidling i løbet af sommeren 2021.

Derudover oplever Ankestyrelsen en generel opmærksomhed i andre modtagerlande på at drøfte og eventuelt undersøge et muligt myndighedsansvar. Emnet har været drøftet på møde mellem centralmyndigheder fra en række lande i maj 2021. På mødet fremgik det, at mange europæiske modtagerlande oplever en stigende efterspørgsel på bistand fra adopterede, der har mistanke om ulovlig adfærd i deres adoptionssag, samt et øget politisk og mediemæssigt fokus på ulovligheder i internationale adoptioner.

Tilsynsarbejdet

Ud fra rapporten, kan Ankestyrelsen ikke vurdere, om det hollandske tilsyn adskiller sig væsentligt fra det danske. Det er dog vores opfattelse, at det hollandske tilsyn minder mere om det danske tilsyn, inden dette blev skærpet i 2016 som følge af den politiske aftale i 2014 om en reform af adoptionssystemet i Danmark.

På et møde mellem Ankestyrelsen og den hollandske centralmyndighed i april 2021 oplyste den hollandske centralmyndighed, at det hollandske tilsyn - i modsætning til det danske tilsyn - for eksempel ikke godkender organisationernes samarbejde i udlandet eller organisationernes økonomiske støtte til myndigheder og organisationer i afgiverlandene. 

Skærpede tilsynskrav i Danmark

I 2014 blev både kravene til DIA og til tilsynet med organisationen skærpet betragteligt. Formålet var at sikre, at adoptioner gennemføres lovligt og til barnets bedste.

Reformen tog afsæt i en erkendelse af, at rammerne for adoptionsformidlingen og tilsynet hermed var utilstrækkelige til at forebygge ulovlige forhold.

Siden reformen skal DIA blandt andet løbende have fornyet sin tilladelse til at formidle adoptioner fra hvert enkelt afgiverland og fra hver enkelt samarbejdspart. En tilladelse er betinget af, at afgiverlandets adoptionssystem og lovgivning i praksis kan sikre, at adoptionerne er lovlige og til barnets bedste.

De danske myndigheder har siden 2016 også kontrolleret, om afgiverlandets forslag til matchning af et konkret barn med danske adoptanter har fulgt Haagerkonventionen og afgiverlandets regler og procedurer. Der er således indsat foranstaltninger, som sikrer en statslig vurdering af adoptionsformidlingen på både systemniveau og i den konkrete sag.

Tilsynet i dag

Nogle af de dilemmaer, som nævnes i den hollandske rapport, er også til stede i den internationale adoptionsformidling i Danmark. International adoption foregår i et samarbejde mellem to suveræne stater. Danmark har et ansvar for lovligheden af adoptionerne, men har ingen reel myndighed i barnets oprindelsesland.

I tråd med den politiske aftale fra 2014 har Ankestyrelsen fokus på, at styrke dialogen med de relevante aktører i udlandet og styrelsen understøtter i international sammenhæng udviklingen af god praksis samt indsamling og udveksling af viden om adoptionssystemerne i udlandet og i Danmark.

Eftersom der i det internationale adoptionssystem er risiko for uetisk og ulovlig adfærd, er der både i det danske tilsyn og i internationalt regi et fortsat fokus på at forebygge dette.

Ankestyrelsen deltager i en international arbejdsgruppe, der har til formål at tilvejebringe fælles, internationale redskaber til at identificere, forebygge og håndtere ulovlige forhold i den internationale adoptionsformidling.

Root Search

På baggrund af anbefalingerne i den hollandske rapport er Holland i gang med at etablere et ekspertisecenter, som bl.a. skal yde bistand til ”root search”. Bistanden skal både rette sig mod adopterede og børn af surrogatforhold. Bistand til ”root search” er et emne, der er stort fokus på internationalt.

Ankestyrelsen er bekendt med, at der er i gangsat projekter om root search i flere af de europæiske lande, som Danmark samarbejder med.

I Belgien arbejder man på at etablere et ”root search”-center, som ikke alene retter sig mod adopterede, men også mod børn af internationale surrogatforhold. I Sverige kører et toårigt pilotprojekt med finansiering til at yde bistand til adopterede, der ønsker at søge viden om og eventuelt tage kontakt til eget ophav. 

Danmark har, i modsætning  til Holland, et veletableret system for psykologisk bistand til adopterede og adoptivforældre i form af Ankestyrelsens ”PAS”-tilbud. 

I Danmark yder DIA bistand til root search. Ankestyrelsen hjælper også adopterede, der ønsker hjælp til at opklare de reelle omstændigheder i deres adoptionsforløb.

Oplysningerne om historiske adoptioner findes ikke samlet i et system eller struktur. Hvis Ankestyrelsen modtager en anmodning om bistand til ”root search”, kræver det derfor, at vi gennemgår forskellige arkiver hos bl.a. Ankestyrelsen, Statens Arkiver og DIA. På baggrund af disse oplysninger kan vi herefter stykke forløbet af en konkret sag sammen.

Surrogatforhold og lignende

Rapportens konklusioner om lighederne mellem international adoptionsformidling og andre former for familiedannelse og de risici for krænkelser, der er forbundet med dette, gør sig også gældende i et dansk perspektiv.

Der er de seneste år taget skridt til at udvikle internationale principper for regulering af internationale surrogatarrangementer. Verona-principperne er færdiggjort i foråret 2021. Formålet med principperne er at beskytte de involverede parters rettigheder. Principperne er udfærdigede med henblik på at kunne danne grundlag og vejledning for de nationale regelsæt, der fremover vil blive udarbejdet i relation til internationale surrogatforhold.

Sidst opdateret 26.05.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring