Børnebidrag

Forældre har pligt til at forsørge deres barn. Det gælder også for den forælder, der ikke bor sammen med barnet. Børnebidraget er det beløb, den ene forælder betaler til den forælder, der bor sammen med barnet.

Pligten til at forsørge sit barn gælder, til barnet fylder 18 år. Er barnet under uddannelse, kan pligten forlænges, til barnet fylder 24 år.

Hvis forældrene ikke bor sammen, og de ikke kan blive enige om, hvordan barnet skal forsørges, kan den forælder, der forsørger barnet, ansøge Statsforvaltningen om, at den anden forælder skal betale børnebidrag. Børnebidraget er altså det beløb, den ene forælder betaler til den anden forælder til barnet.
Børnebidrag på statsforvaltningen.dk

Statsforvaltningen kan fastsætte eller ændre et børnebidrag
Hvis man vil søge om at få børnebidrag eller få ændret et børnebidrag, skal man sende en ansøgning til Statsforvaltningen. Det koster 2.700 kr. at få behandlet en ansøgning om ændring af løbende børnebidrag og uddannelsesbidrag.
Ansøgningsblanketter på statsforvaltningen.dk

Ankestyrelsens rolle
Hvis Statsforvaltningen har truffet en afgørelse om børnebidrag, kan begge parter klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til Statsforvaltningen, som sender klagen og alle papirerne i sagen til Ankestyrelsen.
Klagefrister, adresse mv. på statsforvaltningen.dk

Sidst opdateret 23.05.2016