Kursets formål
Kursets formål er at medvirke til at kvalificere din beslutning om at adoptere, så du efter kurset føler dig bedre i stand til at vurdere dine egne ressourcer i relation til at blive adoptivforælder. Det er også formålet, at du bliver informeret om adoptivbarnets særlige situation, og hvad den indebærer for dig som kommende forælder.
Der er vandtætte skodder imellem fase 2 og fase 3 i Familieretshuset, hvilket betyder, at der ikke går information om din indsats på dette kursus videre til Familieretshuset.
Kursets indhold
Kurset bliver til i et samspil mellem dig, kursuslederne og de øvrige deltagere, og vi veksler mellem gruppediskussioner, oplæg, film, casestories, paropgaver og debat. Kurset afsluttes ikke med en egentlig prøve, men det forventes, at du undervejs er aktivt deltagende.
Du vil modtage kursusmateriale, som du kan bruge både i forbindelse med kurset og som opslagsværk senere i adoptionsprocessen. 
I løbet af de første kursusdage er fokus på dig som kommende adoptivforælder - på din vej hen mod beslutningen om adoption. Vi beskæftiger os med betydningen af barnløshed, forestillingen om det biologiske barn, samlivet og de historier, vi bærer med os ind i forældreskabet: historier om, hvordan vores egen opvækst har været og vores tilknytningshistorie. Vi berører også eneadoptanters særlige situation.
Derudover vil der blive stillet skarpt på livet som adoptivfamilie, barnets biologiske forældre og barnets opvækstvilkår før adoptionen.
På sidste kursusdag vil vi se nærmere på, at tilknytning er en fælles proces, der går hånd i hånd barn og forælder imellem. Vi ser også nærmere på, hvad tilknytningen betyder for barnets udviklingsmuligheder, hvordan dannelsen af jeres fælles tilknytningshistorie kan se ud, det første møde mellem barn og ny forælder og den første tid derefter.
Courses in English
We arrange courses in English when possible according to applications received.
Please note that the course consists of two parts, and that staying overnight is mandatory.
Registration for the course is financially binding and participation can only take place when the fee (in 2024 it is 3.000 DKR per person) has been paid. If you cancel a course later than 14 days before the beginning of the course, the fee is non-refundable.
Please find the application form here:
Application form pre-adoption course 2026