Go to content


Kapitel 1

Indledning og formål 

I dette kapitel beskrives hvilke oplysninger, der ligger til bag-grund for undersøgelsen. Samtidig forklares både formålet med undersøgelsen og den fremgangsmåde, der er benyttet i udarbejdelsen af undersøgelsen. Afslutningsvist giver kapitlet et overblik over undersøgelsens opbygning, og hvad hvert ka-pitel indeholder. 

1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 

Samlet set er Sydkorea det land, hvorfra der gennem årene er gennemført flest internationale adoptioner til Danmark. Både de tre tidligere formidlende organisationer, DanAdopt, AC Bør-nehjælp, Terre des Hommes og den nuværende organisation Danish International Adoption (DIA) har formidlet adoptioner fra Sydkorea. 
I efteråret 2022 blev Ankestyrelsen opmærksom på en række problemstillinger, som organisationen Danish Korean
Rights Group1
DKRG er en dansk forankret privat organisation, som blandt andet arbejder for at af-dække de faktiske omstændigheder i den internationale adoptionsformidling fra Syd-korea. DKRG samarbejder med adopterede over hele verden.
(DKRG) rejste om den internationale adoptionsformid-ling fra Sydkorea til Danmark. 
Det førte til, at Ankestyrelsen indhentede information om pro-blemkomplekset fra Danish International Adoption (DIA), DKRG, den danske ambassade i Seoul og centralmyndighe-derne i andre modtagerlande. 
I den proces, og efter den sydkoreanske Truth and Reconcilia-tion Commission (TRC)i december 2022 besluttede at efterfor-ske de mere end 300 konkrete adoptionssager, som DKRG havde indsendt til kommissionen på grund af mistanke om ulovlig adfærd, vurderede Ankestyrelsen, at karakteren af de informationer, der var tilvejebragt, pegede på, at adoptionsfor-midlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne havde været præget af systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea. 
På den baggrund besluttede Ankestyrelsen i januar 2023 at iværksætte en undersøgelse af de danske adoptionsformid-lende organisationers formidlingssamarbejde med Sydkorea i perioden 1. januar 1970 til 31. december 1989. 
Ankestyrelsens undersøgelse skal ses som en selvstændig un-dersøgelse i forhold til det undersøgelsesarbejde, der er iværk-sat af den sydkoreanske TRC. 

1.2 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN 

Formålet med undersøgelsen af adoptionsformidlingen fra Syd-korea i 1970’erne og 1980’erne er at tilvejebringe viden om generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i den pågældende periode og derigennem give adopterede fra Syd-korea mulighed for en bredere og dybere indsigt i den kontekst og det system, som deres adoption blev gennemført i. 
Undersøgelsens koncept følger Ankestyrelsens retningslinjer for behandling af historiske adoptionssager, hvor der er mis-tanke om ulovlige forhold. Retningslinjerne kan findes på An-kestyrelsens hjemmeside. Det følger af retningslinjerne, at formålet ikke er at be- eller afkræfte, om ulovlig adfærd har været knyttet til den danske formidling. 

1.3 FREMGANGSMÅDE OG AFGRÆNSNING 

Undersøgelsen giver et overordnet indblik i den internationale adoptionsformidling fra Sydkorea til Danmark i perioden 1970 til og med 1989. 
Undersøgelsen fokuserer på årene fra 1970 til og med 1989, fordi der i denne periode ankom flest børn til Danmark fra Syd-korea. Samtidig er 1970’erne og 1980’erne blevet fremhævet som særlig problematiske af både DKRG og TRC. 
Fra 1970 til 2022 er der blevet adopteret 8.782 børn fra Syd-korea til Danmark, hvoraf 7.220 er adopteret i perioden 1970 til og med 1989. Af de i alt ca. 23.000 adoptioner, der siden 1960’erne er gennemført til Danmark, oprinder ca. 9.000 af de adopterede fra Sydkorea. 
På dette tidspunkt formidlede alle de danske daværende adop-tionsorganisationer adoptioner fra Sydkorea: 
  • AC Børnehjælp
    AC Børnehjem hed tidligere Adoption Center. I denne undersøgelse benyttes betegnel-sen ”AC Børnehjælp”.
    i samarbejde med Korea Social Service (KSS)
  • DanAdopt
    Organisationen ”Glemte Børn” skiftede den 1. august 1976 navn til ”DanAdopt”. I denne undersøgelse benyttes betegnelsen ”DanAdopt”.
    i samarbejde med Holt
    Organisationen Holt har heddet ”Holt Childrens Services” og ”Holt Adoption Pro-gramme”. I dag hedder organisationen Holt International. I denne undersøgelse be-nyttes betegnelsen ”Holt”.
  • Terre Des Hommes, Danmark
    Terre des Hommes, Danmark havde et underudvalg i organisationen, som blev kaldt både ”Adoptionsudvalget” og ”Adoptionsafdelingen”. I denne undersøgelse benyttes betegnelsen ”Terre des Hommes”, med mindre der beskrives forhold internt i organi-sationen. I det tilfælde benyttes betegnelsen ”Adoptionsafdelingen”.
    i samarbejde med Holt
Undersøgelsenvilbelysedetreorganisationers formidling idennævnteperiode.
Ankestyrelsenhar tilbrugfor undersøgelsenindhentetmateri-ale omhandlende:
  • De tidligere til synsmyndigheders sager omformidlingen fra Sydkorea og til synet med de danske organisationers formidling fra Sydkorea
  • Generel korrespondance mellem AC Børne hjælp og KSS samt mellem Dan Adopt og Holt
  • Konkrete adoptionssager fra AC Børne hjælp, Dan Adoptog Terre des Hommes
  • Ankestyrelsens tilsynsrejse til Sydkorea og besøg af TRC
  • Baggrundsoplysninger fra den danske ambassade i Syd-korea, ISS
    International Social Service, ISS – SSI – The International Social Service (iss-ssi.org)
    og DKRG
  • Rapport fra the National Human Rights Commission of Korea
Undersøgelsens empiriskegrundlag erbeskrevetnærmere ikapitel 3.