Sociale links

Praktisk om betalingskurser
Her har vi samlet praktisk information, som vi har erfaring for, at Kursussekretariatet bliver spurgt om.
Betalingskurser
Underviserne på vores betalingskurser tager udgangspunkt i Ankestyrelsens særlige viden om konkrete sager og om deltagernes aktuelle behov.
Skræddersyede kurser og læringsforløb
Ankestyrelsen tilbyder at komme til kommunerne og holde kurser og oplæg.
Kurser for kommuner på det frivillige børneområde
Ankestyrelsen udbyder fra 2019 et begrænset antal kurser indenfor det frivillige børneområde.
Adoption - kurser samt PAS-rådgivning og -undervisning
Her finder du link til kurser og rådgivning om adoption.
Dialogmøder
Vi udbyder en række dialogmøder inden for forskellige fagområder, hvor vi inviterer kommunerne til en åben og uformel dialog .
Læringsteams på adoptionsområdet
Ankestyrelsen tilbyder kommunerne besøg af læringsteams på adoptionsområdet.
Besøg af Ankestyrelsens læringsteam på området for udsatte børn
Vi tilbyder kommunerne besøg af Ankestyrelsens læringsteams på området for udsatte børn.
Besøg af læringsteams
Du kan tilmelde dig kurserne her. De bliver udbudt efter først til mølle-princippet.
Tematiserede besøg af læringsteams
Ankestyrelsen holder et tematiseret besøg i hvert kvartal.
Møder mellem kommune, Statsforvaltning og Ankestyrelsen
Ankestyrelsen tilbyder dialogmøder mellem kommuner, Statsforvaltningen og styrelsen.
Task Force
Vi deltager i Task Force-forløb for kommunerne.
Webinarer
Ankestyrelsens webinarer er onlinekurser, hvor en medarbejder underviser direkte på nettet.
Organisation
Se Ankestyrelsens organisationsdiagram og download det som pdf.
Nøgletal, årsrapporter og resultatplaner
Her kan du læse Ankestyrelsens resultatplan, årsrapport og nøgletal for eksempel sagsantal.
Sagsbehandlingstider
Her på siden kan du se Ankestyrelsens sagsbehandlingstider for de mere end 55.000 sager, som vi afgør om året. Sagerne handler for eksempel om støtte til børn, ældre og personer med handicap samt sager om arbejdsskade og sociale ydelser.
Sagsbehandlingstider for Ankestyrelsens tre største områder
Sagsbehandlingstider for nævn under Ankestyrelsen
Ankestyrelsen behandler også sager, som hører under en række nævn. Her på siden finder du sagsbehandlingstiderne for de enkelte nævn.
Ankestyrelsens sager med frister for sagsbehandlingstiden
Ankestyrelsen behandler årligt ca. 3.200 sager, hvor der er en lovbestemt frist for enten afgørelse eller orientering af borgeren. Det drejer sig om sager på børneområdet vedrørende visse sager om anbragte børn, sager påklaget fra ungdomskriminalitetsnævnet, sager om tvangsanbringelse af børn, tvangsadoptionssager og sager om udenlandske adoptioner. Herudover har anerkendelsessager fra Psykolognævnet, magtanvendelsessager og sager om tilbud til forsikrede ledige også forskellige lovbestemte frister.
Artikler om Ankestyrelsen
Artikler om styrelsen generelt fra Ankestyrelsens faglige nyhedsbrev, Nyt fra Ankestyrelsen.
Organisation
Læs artikler om Nyt fra Ankestyrelsen om organisation
Artikel: Ankestyrelsens jurister møder nu i retssager på børneområdet
Hidtil har Kammeradvokaten forberedt og ført børnesager i retten på Ankestyrelsens vegne. Men nu er vi ved at hjemtage retssagsbehandlingen af en del af børnesagerne.
Artikel: Juridisk hotline – nu endnu mere brugbar
Siden maj 2015 har sagsbehandlere i kommunerne kunne bruge en ny version af juridisk hotline. Den giver meget bedre søgemuligheder og viser langt flere svar online.
Artikel: Kvaliteten i afgørelserne er vigtig
Stort fokus på at nedbringe Ankestyrelses sagsbehandlingstider må ikke gå ud over kvaliteten.
Artikel: Ankestyrelsen – nu med kursussekretariat
Den 10. juni 2015 er vi gået i luften med fagkurser til kommuner, vores øvrige samarbejdspartnere og andre interessenter.
Artikel: Dialog mellem kommuner og Ankestyrelsen på handicapområdet styrker kvaliteten
En ny taskforce på handicapområdet hjælper kommunerne med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i et gensidigt samarbejde.
Artikel: Undervisning er også en del af Ankestyrelsens arbejde
Ankestyrelsens opgave er ikke blot at behandle klager. Vi hjælper også sagsbehandlere i kommunerne til at blive bedre klædt på, så de kan træffe de rigtige afgørelser. Over sommeren har vi for eksempel holdt kursus for de fem nye socialtilsyn fra henholdsvis Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring kommuner. Det blev fem dage fyldt med forvaltningsret og masser af god dialog.
Artikel: Ankestyrelsen har vendt udviklingen
Fortællingen om Ankestyrelsen i 2014 og 2015 må nødvendigvis have de kortere sagsbehandlingstider som udgangspunkt. Fokus har været på målrettet arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Og sådan vil det fortsat være i årene frem. Samtidig – og som et led i arbejdet med sagsbehandlingstiderne – er Ankestyrelsen undergået en forandring, og ser nu meget anderledes ud, end for nogle år siden.
Artikel: Flytning – et nyt kapitel i Ankestyrelsens historie begynder
Mandag den 21. juli tager Ankestyrelsen nye lokaler i Teglholmsgade i brug. Det betyder et farvel til de gamle bygninger i Amaliegade, der i over 40 år har huset Ankestyrelsen. Og også et farvel til bygningerne på Borups Allé. I denne korte artikel får du et hurtigt rids af Ankestyrelsens historie og en begrundelse for flytningen.
Artikel:Ny antidiskriminationsenhed skal kortlægge, oplyse og koordinere
Antidiskriminationsenheden er sat i verden for at arbejde med at mindske diskrimination på grund af etnicitet og handikap.
Artikel: Myndigheden skal dokumentere, at et digitalt brev er nået frem
Hvis en borger mener, at et digitalt brev fra en myndighed ikke er nået frem, er det myndigheden, der skal dokumentere, at det er sket. En principafgørelse belyser, hvordan myndigheden kan dokumentere det.
Vores opgaver
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om vores opgaver
Artikel: Ankestyrelsen ændrer og hjemviser en større del af de kommunale klagesager
Ankestyrelsen har den 30. august offentliggjort 2. kvartal af statistikken på klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Her er en status over de vigtigste pointer fra første halvår af 2019.
Artikel: Udvidet statistik om kommunernes afgørelser efter serviceloven
Ankestyrelsen har siden 1. april 2018 udvidet registreringen af klagesager inden for serviceloven med henblik på at styrke ankestatistikken. Det er sket som en del af satspuljeaftalen.
Artikel: Årsopgørelse for sagsbehandlingen i 2018
Ankestyrelsen behandlede cirka 58.000 sager i 2018 – det kan du blandt andet læse i årsopgørelsen for 2018.
Artikel: 2018 i tal - kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet
Ankestyrelsen har afgjort over 29.000 klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2018.
Artikel: Oprydning i principafgørelser
I 2018 har vi arbejdet med at kortlægge principafgørelser, så vi kan give et bedre overblik over praksis på tværs af vores sagsområder.
Artikel: Ny indgang til myndigheder – vi samler og deler viden
Når Ankestyrelsen hvert år behandler mere end 50.000 sager, får vi en særlig viden, som er vigtig for os at dele; ikke mindst med sagsbehandlere hos vores førsteinstanser. Derfor har vores hjemmeside fået en ny indgang til myndigheder, hvor vi løbende arbejder med at samle vores viden og tilbud om læring.
Artikel: Vi har undersøgt stikprøver af hjemviste sager
Hjemviser Ankestyrelsen for mange sager? Vi har undersøgt 60 tilfældige sager, som vi har hjemvist.
Artikel: Kommuner og andre bør opdatere klagevejledninger
Justitsministeriet er kommet med en ny vejledning om beregning af klagefrister. Ankestyrelsen følger vejledningen og anbefaler, at førsteinstanserne også opdaterer deres klagevejledninger.
Artikel: Første årsstatistik om formelle sagsbehandlingsfejl
Ankestyrelsen har siden sidste år registreret, om førsteinstanserne overholder de formelle regler for sagsbehandling. I 73 procent af sagerne har vi ikke registreret formel kritik.
Artikel: Systematisk registrering af formelle fejl
Ankestyrelsen registrerer nu systematisk formelle fejl i førsteinstansernes afgørelser. Formålet er at tage temperaturen på sagsbehandlingen, sådan at Ankestyrelsen kan gå mere målrettet til opgaven med at hjælpe eksempelvis kommunerne med at få de formelle regler ind på rygraden.
Artikel: Mere fokus på nye oplysninger i klagesager
Ankestyrelsen er nu ekstra opmærksom på pligten til at inddrage nye faktuelle oplysninger i sagsbehandlingen. Det sker efter, at Ombudsmanden har udtrykt tvivl om, vi i tilstrækkelig grad opfyldte de forvaltningsretlige principper.
Artikel: Mere ensartethed, når Ankestyrelsen kritiserer sagsbehandlingen
Selvom Ankestyrelsen stadfæster en afgørelse, sker det ikke sjældent, at vi kritiserer underinstansens sagsbehandling. Et pilotprojekt i Ankestyrelsens Socialafdeling har haft fokus på, hvordan vi formulerer denne kritik og i hvilke tilfælde, vi kritiserer sagsbehandlingen.
Artikel: Hjælp til at skrive en afgørelse
I sommeren 2016 udgav Ankestyrelsen håndbogen ”At skrive en afgørelse”. Her kan sagsbehandlere få en opskrift på at skrive en afgørelse, der er korrekt opbygget, og som de fleste borgere kan forstå.
Artikel: Netværk skal give viden om virkningsfuld integration
Ankestyrelsen er tovholder for et netværk, der arbejder for, at stat og kommuner bliver bedre til at opnå og dele viden om, hvilke integrationsindsatser, der virker – og hvorfor.
Artikel: Direkte dialog med sagsbehandleren
Vejledning og dialog med udgangspunkt i sagsbehandlerens egne sager er blevet positivt modtaget i kommunerne.
Artikel: Ny vejviser for trossamfund
Danske trossamfund har længe ønsket bedre information om, hvilke pligter og rettigheder de har i forhold til dansk lovgivning. Derfor har trossamfund nu fået en samlet indgang til det danske system via Ankestyrelsens hjemmeside.
Om at have eller skaffe oplysninger i en sag
Der skal være de nødvendige oplysninger, før en myndighed kan afgøre en sag. Det er myndigheden ansvarlig for. Myndigheden kan dog i et vist omfang kræve, at borgeren selv skaffer oplysningerne. Denne artikel gennemgår regler og muligheder for sager på social- og beskæftigelsesområdet.
Eksempel fra principafgørelse A-21-06
Eksempel 1 fra artikel om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
Eksempel fra principafgørelse A-9-08
Eksempel 2 fra artikel om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
Eksempel 3 fra en sag
Eksempel 3 fra artikel om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
Eksempel fra principafgørelse 232-11
Eksempel 4 fra artikel om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
Eksempel 5 fra en sag
Eksempel 5 fra artikel om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
Eksempel 6 fra en sag
Eksempel 6 fra artikel om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
Eksempel 7 fra en sag
Eksempel 7 fra artikel om at have eller skaffe oplysninger i en sag.
Artikel: Nogle gange skal advokater også vise fuldmagt
Advokater skal som hovedregel ikke vise en fuldmagt for at repræsentere en part i en sag. Men der er tilfælde, hvor vi alligevel kræver dokumentation i form af en skriftlig fuldmagt.
Artikel: Når borgeren ikke kan varetage sine egne interesser
Det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at alle ved, at de har ret til at blive repræsenteret af andre, og at de har ret til at klage. Kommunerne skal være særligt opmærksomme, når borgerne ikke kan varetage deres egne interesser.
Artikel: Ankestyrelsens praksisundersøgelser set med nye øjne
Vi vil nu gennemføre praksisundersøgelser i større dialog med kommunerne, gøre mindre brug af kvantitative opgørelser og formidle resultaterne i kortere og mere brugbare rapporter. Praksisundersøgelserne vil fortsat bygge på en juridisk gennemgang af udvalgte sager fra kommunerne.
Artikel: Projekt Praksiskoordinering
Projekt Praksiskoordinering er et tværgående projekt, som handler om at rydde op i gamle principafgørelser, skabe overblik over praksis og forbedre dialogen med underinstanserne.
Artikel: Sådan registrerer vi sagernes udfald
Ankestyrelsen har præciseret de formelle retningslinjer for, hvordan vi registrerer udfaldet af de enkelte afgørelser - stadfæstelse, ændring, hjemvisning eller ophævelse. Det bruger vi til statistik, ligesom vi nu skriver det i afgørelserne.
Sagsbehandlingstider
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om sagsbehandlingstider
Artikel: Kortere sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen
Et af målene i Ankestyrelsens resultatplan for 2019 er kortere sagsbehandlingstid; i 2022 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger for blandt andet kommunale sager på social- og beskæftigelsesområdet.
Artikel: Afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet 2017
Ankestatistikken viser blandt andet, at omgørelsesprocenten på social- og beskæftigelsesområdet har været relativt stabil siden et dyk i starten af 2015.
Artikel: Årsopgørelsen for sagsbehandlingen i 2017
Ankestyrelsen behandlede i 2017 cirka 59.000 sager – det kan du blandt andet læse i Årsopgørelsen for 2017, som fortæller om vores samlede sagsbehandling i 2017.
Artikel: Mere end en tredjedel af vores kommunale sager handler om serviceloven
Nu kan du se Ankestyrelsens ankestatistik for 2. kvartal her på hjemmesiden.
Artikel: Invitation til åbne dialogmøder på det specialiserede socialområde
Åbne dialogmøder på det specialiserede socialområde for kommunale faglige mellemledere og tovholdere - tilmeldingsfristen er den 5. april 2019.
Større udbud af læringsaktiviteter til kommunerne
Ankestyrelsen tilbyder nu kurser inden for alle vores fagområder til kommunerne og andre interessenter. Undervisningen bygger på den særlige og specialiserede viden, Ankestyrelsens har gennem de mange sager, vi behandler hvert år.
Artikel: Flere betalingskurser
I 2015 startede vi så småt med at tilbyde betalingskurser. De blev hurtigt fyldt, og antallet af kurser er steget kraftigt i 2016. I 2017 kommer der endnu flere.
Artikel: Ny ansøgningsrunde til Task forcen på handicapområdet
Task forcen på handicapområdet tilbyder igen et langt analyseforløb. Kommunerne kan ansøge om forløb på børne- eller voksenhandicapområdet, og fristen er den 21. november 2016.
Artikel : De første erfaringer med faglige kurser til kommuner og andre
Sidste sommer begyndte Ankestyrelsen at tilbyde faglige kurser. Interessen har været stor, og i 2016 tilbyder vi endnu flere kurser.
Artikel: Praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA
Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager, hvor kommuner har taget stilling til borgeres behov for enten borgerstyret personlig assistance (BPA) eller kontant tilskud til at ansætte hjælpere. I undersøgelsen indgår også en spørgeskemaundersøgelse.
Artikel: En undersøgelse af erfaringerne med hjemmetræning
Hjemmetræning er blevet mere udbredt i landets kommuner, men der er fortsat både styrker og udfordringer ved ordningen. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af kommuners og forældres erfaringer.
Artikel: Undersøgelse af støtten til hjemløse borgere på forsorgshjem og herberger
Ankestyrelsen har undersøgt, om støtten til hjemløse borgere, der opholder sig på boformer, matcher behovet.
Artikel: Adoption uden samtykke – kommunernes erfaringer er begrænsede
Kender kommunerne reglerne, bruger de mulighederne og hvad med råd og vejledning på området? Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes brug af og kendskab til muligheden for adoption uden samtykke.
Artikel: Indsats for mennesker med handicap
Ankestyrelsen er en del af indsatsen mod diskrimination af mennesker med handicap. Vi har blandt andet lavet to større undersøgelser og senest startet en formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder.
Artikel: Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med socialtilsynet
Ankestyrelsen har undersøgt socialtilsynet set med de sociale tilbuds og plejefamiliernes øjne. Generelt er der tilfredshed, men også plads til forbedring.
Artikel: Kommunerne skelner sjældent mellem forskellige typer af længerevarende botilbud
Ankestyrelsens interviews med fire kommuner tegner et klart billede af, at interviewkommunerne i de fleste tilfælde ikke skelner mellem forskellige typer af længerevarende botilbud, men er meget opmærksomme på borgerens behov for støtte.
Artikel: Hvad ved kommunerne om ikke-vestlige børn og unges udlandsophold?
En undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at mange af de udlandsophold, kommunerne kender til, er forlængede ferieophold. Ofte er det dog svært for kommunerne at vurdere, om et udlandsophold giver grund til bekymring.
Artikel: Inspiration til sagsbehandlingen om støtte til handicapbiler
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen fortæller om seks kommuners gode erfaringer med sagsbehandlingen, når en borger søger om støtte til handicapbil. Formålet er at inspirere andre kommuner.
Artikel: Mere viden om plejefamilier
Ankestyrelsen har undersøgt plejefamiliers baggrund og vilkår. Det skal hjælpe Børne- og Socialministeriet med at udvikle plejefamilieområdet.
Artikel: Magtanvendelse – et praksistjek af reglerne
Reglerne om magtanvendelse er svære at forstå, og de er ikke altid lige lette at bruge i medarbejdernes daglige arbejde. Det viser Ankestyrelsens interviewundersøgelse.
Artikler om undersøgelser fra Nyt fra Ankestyrelsen.
Artikel: Merudgifter til børn og unge – sådan bruger kommunerne reglerne
Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager om merudgifter til børn og unge – i 32 af sagerne ville vi være kommet til det samme resultat som kommunen i alle dele af afgørelsen, hvis borgerne havde klaget.
Nyhedsbrev oktober 2019
Nyt fra Ankestyrelsen - fagligt nyhedsbrev
Fagligt nyhedsbrev med artikler om blandt andet undersøgelser, afgørelser og statistikker.
Tilmeld dig nyhedsbreve
Du kan tilmelde dig syv forskellige nyhedsbreve fra Ankestyrelsen.
Sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen
Her på siden kan du følge med i Ankestyrelsens sagsbehandlingstider for de mere end 55.000 sager, som vi årligt behandler. Klik dig ind på det område i lagkagediagrammet, du gerne vil se sagsbehandlingstiderne for, følg udviklingen og læs mere om, hvad området indeholder.
Eksempel
Nyhedsbrev om førtidspension
I nyhedsbrevet gennemgår vi reglerne for, hvornår en opholdskommune kan få refunderet sine udgifter til førtidspension fra en tidligere opholdskommune. Vi kommer også ind på, hvorfor vi har ophævet to principmeddelelser.
Eksempel og principafgørelse
Regler
Regler
Regler
Regler
Regler
Regler
Kontakt og blanketter
Kontaktformularer, ankeskema og blanketter.
Ankeskema
I sociale sager og beskæftigelsessager, skal kommunerne bruge et web-ankeskema, når de sender klagesager til Ankestyrelsen.
Artikel: Nyt web-ankeskema skal lette arbejdet i kommuner og Ankestyrelsen
Den 1. oktober 2019 lancerede Ankestyrelsen en ny version af web-ankeskemaet, som bruges ved kommunale klagesager på social- og beskæftigelsesområdet. Med den nye version af web-ankeskemaet bliver arbejdet lettere for både kommunerne og for Ankestyrelsen.
Adgang til webankeskema
Sådan får du rettigheder til at bruge webankeskemaet.
Akter
På web-ankeskemaet under afsnittet ”Nødvendige akter” vil brugeren, ud fra specifikt valg af sagsområde, blive guidet til at vedlægge de rette alle akter.
Ankeskema til Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark kan bruge et webankeskema til at sende os klager i sociale sager og beskæftigelsessager.
Adgang til webankeskema til Udbetaling Danmark
Sådan får du rettigheder til at bruge webankeskemaet.
Adgang til skema til supplerende oplysninger
Sådan får du rettigheder til at bruge skemaet til supplerende oplysninger.
Skema til supplerende oplysninger
Alle med et CVR-nummer. kan sende supplerende oplysninger til Ankestyrelsen. Det er en god idé at angive et eksisterende sagsnummer eller CPR-nummer.
Skema til sager fra Center for Arbejdsløshedsforsikring (CKA)
Center for Arbejdsløshedsforsikring (CKA) kan bruge et særligt skema til at sende sager til Ankestyrelsen.
Ny proces for hvordan vi behandler sager om uenighed mellem kommuner
Ankestyrelsen behandler nu sager om uenighed mellem kommunerne på en ny måde.
Sådan behandler vi sager om uenighed mellem kommuner
Her kan du læse, hvordan Ankestyrelsen behandler uenighed mellem kommuner.
Skema og vejledning
Her kan kommunerne finde skemaet og læse en vejledning til, hvordan de skal udfylde det, når de indbringer sager om uenighed mellem kommunerne.
Uenighed mellem kommuner
I retssikkerhedsloven er det reguleret, hvilken kommune der skal hjælpe en borger, og hvem der skal betale.
Medlemmer af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg består af to ankechefer og en række udvalgsmedlemmer.
Forsiden
Artikel: Når aktindsigt bliver en sag for tilsynet
Ankestyrelsens tilsyn har mange sager om afslag på aktindsigt i kommuner og regioner. Denne artikel beskriver typiske problemer og giver eksempler.
Artikel: Kommuners sponsoraftaler
Ankestyrelsen behandler sager om kommunernes muligheder for at lave sponsoraftaler – senest om Odense Kommunes sponsorat af musikfestivalen Tinderbox – hvad siger reglerne om sponsoraftaler?
Artikel: Ikke alle kommunale fællesskaber skal godkendes
Ankestyrelsen skal ikke længere godkende aftaler om kommunale fællesskaber, hvis fællesskaberne kan defineres som ”små virksomheder”. Ankestyrelsen har dog stadig det almindelige tilsyn med alle kommunale fællesskaber.
Artikel: Et effektivt og fokuseret tilsyn med kommuner og regioner
En ændring af kommunestyrelsesloven har givet Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner større mulighed for selv at vælge sager at behandle. Tilsynet skal behandle generelle og vigtige emner og kommunikere om planlægning og prioritering.
Artikel: Nu er Ankestyrelsen også tilsynsmyndighed for kommuner og regioner
Udover at behandle klager kan Ankestyrelsen nu også tage sager op på generelt niveau. En dobbeltrolle som klageinstans og tilsynsmyndighed giver en række fordele.
Artikel: Kommuners udlån og udlejning af lokaler
Ankestyrelsen har udtalt sig om Københavns Kommunes udlån og udlejning af lokaler på rådhuset – hvad siger reglerne?
Artikel: Kommuners og regioners salg af fast ejendom
Når kommuner og regioner skal sælge fast ejendom, skal det ske ved offentlig udbud. Men Ankestyrelsen kan give samtykke til, at en ejendom sælges uden offentligt udbud. I artiklen gennemgår vi reglerne og fortæller kommunerne og regionerne, hvordan de skal søge samtykke.
Artikel: Tilsyn med kommunernes og regionernes regnskaber
Kommuner og regioner skal hvert år sende deres regnskaber og revisionsberetninger til Ankestyrelsen, så vi kan gennemgå dem.
Uenighed mellem kommunerne
I retssikkerhedsloven er det reguleret, hvilken kommune der skal hjælpe en borger, og hvem der skal betale.
Vejledning om praksis
Her kan kommuner læse om Ankestyrelsens praksis i sager om mellemkommunal uenighed. Vi udbygger siden løbende.
Mellemkommunal refusion ved flytteret og dobbeltvisitation
Vi har ophævet principafgørelse 21-15, fordi intern flytning i en ny kommune ikke kræver dobbeltvisitation.
Reglerne om flytteret, dobbeltvisitation og kommunernes kompetence
Uddybning af reglerne.
Et tilsvarende botilbud og refusionspligtens varighed
Det er ikke nærmere beskrevet hverken i retssikkerhedsloven, serviceloven, almenboligloven eller forarbejderne til disse love, hvad der skal forstås ved ”tilsvarende botilbud”.
Når hjemløse krydser kommunegrænser – hvem skal hjælpe?
Vejledning og eksempler.
Eksempler - når hjemløse krydser kommunegrænser
Nedenfor har vi samlet nogle eksempler, som belyser, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på, når vi tager stilling til, hvilken kommune der har den særlige handlepligt under et ophold på fx herberg.
Efterværn – hvilken kommune skal hjælpe, og hvornår kan en kommune få refusion?
Det kan være vanskeligt for kommunerne at finde ud af, hvilken kommune, der skal hjælpe en ung i efterværn. Også reglerne om retten til refusion kan volde kommunerne vanskeligheder. I nyhedsbrevet beskriver vi regler og praksis.
Boformer omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7:
Eksempler på konkrete sager om efterværn
Ny proces for hvordan vi behandler sager om uenighed mellem kommuner
Ankestyrelsen behandler nu sager om uenighed mellem kommunerne på en ny måde.
Sådan behandler vi sager om uenighed mellem kommuner
Her kan du læse, hvordan Ankestyrelsen behandler uenighed mellem kommuner.
Skema og vejledning
Her kan kommunerne finde skemaet og læse en vejledning til, hvordan de skal udfylde det, når de indbringer sager om uenighed mellem kommunerne.
Kommunale serviceindikatorer
Aftalen om Kommunernes økonomi for 2006 igangsatte et tværoffentligt samarbejde om forbedret dokumentation på handicapområdet, ældreområdet og området for udsatte børn og unge.
Dokumentation på handicapområdet
Bedre national dokumentation og ledelsesinformation på handicapområdet
Dokumentation på ældreområdet
Bedre national dokumentation og ledelsesinformation på ældreområdet
Dokumentation på området for udsatte børn og unge
Bedre national dokumentation og ledelsesinformation på området for udsatte børn og unge
Undersøgelser og analyser på det sociale område og beskæftigelsesområdet
En af Ankestyrelsens opgaver er at levere opdateret og faktuel viden om den politiske udvikling på velfærdsområdet. Dette sker blandt andet gennem undersøgelser og analyser på det sociale område og beskæftigelsesområdet.
Gennemsnitsalderen for førstegangsviede er stigende
Nygifte er i dag 5 år ældre end i 1990 – både blandt mænd og kvinder. Samtidig bor lidt færre på samme adresse, når de bliver gift. 18 procent boede ikke sammen på vielsesdagen i 2013, mens det var 14 procent for en generation siden. Ser man på dem, der boede sammen på vielsesdagen i 2013, så havde ca. halvdelen boet sammen i under 2 år.
Danskernes brug af dagtilbud
Nordisk sammenligning: Danmark er storforbruger af dagtilbud
Undersøgelser og analyser på integrationsområdet
Området nu en del af Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet. Alle henvendelser skal derfor rettes til ministeriet.
Kvartalsstatistikker - danskuddannelserne
Ankestyrelsen offentliggør i samarbejde med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen løbende de seneste kvartalvise statistikker over aktiviteten på danskuddannelserne til voksne udlændinge.
Årsrapport - danskuddannelserne
Ankestyrelsen udgiver årligt en rapport vedr. aktiviteten på danskuddannelserne for voksne udlændinge.
Brugerundersøgelse af danskuddannelserne
Det tidligere Social- og Integrationsministerium har i efteråret 2011 gennemført en brugerundersøgelse blandt 1.071 nuværende eller tidligere kursister på danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl..
Vejledning mv. til indberetning - dansk
Vejledninger og notater til brug for udbydere af danskuddannelse og introdansk for voksne udlændinge m.fl.
Danskuddannelserne
Ankestyrelsen som arbejdsplads
Ankestyrelsen er en stor arbejdsplads med 600 ansatte – hovedparten jurister - og mange muligheder.
Jobopslag
Her kan du se og søge vores ledige stillinger.
Fra ansøgning til ansættelse
Sådan foregår det, når du har søgt en stilling hos os.
Godt i gang
Den dag, du træder ind ad døren, starter dit strukturerede introduktionsprogram, hvor du lærer både sammen med nyansatte fra andre kontorer og i dit nye kontor.
Din karriere
Fra den dag du træder ind ad døren, har vi planer for din oplæring og udvikling.
Karriereblog
Herunder bliver der løbende opdateret med nye fortællinger om ansatte i Ankestyrelsen
Om hjemmesiden
Hjemmesiden henvender sig til alle med interesse i vores områder.
Brug af cookies
Sådan bruger vi cookies.
Om aktiv informationspligt
Vi skal offentliggøre vores retningslinjer for informationspligten. Det står i offentlighedsloven.
Sådan kontakter du Ankestyrelsen
Selvom Ankestyrelsen har afdelinger både i Aalborg, Ringsted og København, har vi det samme telefonnummer og den samme mail.
Om at ringe til Ankestyrelsen
For at gøre ventetiden så kort som muligt, beder vi dig læse siden her, inden du ringer.
Sikre mails
Der er forskellige muligheder, hvis du vil sende en sikker mail til os.
Ankestyrelsens presserum
Sådan kontakter du Ankestyrelsens presseenhed.
Hvornår udtaler vi os i personsager?
Ankestyrelsen hjælper ofte og gerne journalister. Der er dog forskel på, hvad vi kan udtale os om generelt og i konkrete sager.
Hvornår vi udtaler os om vores undersøgelser og statistikker
Vi har via praksis- og velfærdsundersøgelser og statistik viden om forskellige områder og udviklingen. Det hjælper vi gerne medierne med at finde.
Fuldmagt og samtykke til journalister
Vores tavshedspligt kan afhænge af, om en journalist har en skriftlig fuldmagt fra de relevante parter i en sag.
Aktindsigt for medierne
Ankestyrelsen har pligt til at svare på din henvendelse inden for syv dage. Vi skal begrunde det, hvis vi ikke giver dig aktindsigt.
Vision og mission
Ankestyrelsens vision fortæller, hvor vi vil hen som organisation. Missionen beskriver, hvordan vi når derhen.
Strategi 2018 til 2022
Ankestyrelsens langsigtede strategi skal sikre, at vi lykkes med det, Ankestyrelsen er sat i verden for - nemlig at sikre retssikkerhed for borgerne, også i første instans.
Vores opgaver
Ankestyrelsen afgør klager, koordinerer praksis og laver undersøgelser om udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet.
Praksiskoordinering
En af Ankestyrelsens kerneopgaver er at sikre, at borgere med ensartede sager får ens afgørelser og sagsbehandling overalt i landet.
Forsinkelse og delvis udeblivelse fra et beskæftigelsestilbud
Skal der ske fradrag i integrationsydelsen, uddannelses- eller kontanthjælpen, hvis en borger møder for sent i sit beskæftigelsestilbud? Svaret er som udgangspunkt ja, men det er dog alligevel ikke i alle situationer, at det er tilfældet. I visse tilfælde skal forsinkelse ikke betragtes som en udeblivelse fra tilbud.
Afsnit 2: Anbringelse uden samtykke - kommunernes praksis og perspektiver
Dette afsnit handler om kommunernes praksis for at anbringe børn og unge uden for hjemmet. Hvad er der sket forud for en anbringelse uden samtykke? Og hvad har betydning for, om forældre vil samtykke til en anbringelse eller ej?
Børnesagsbarometret – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Ankestyrelsen udgiver som noget nyt Børnesagsbarometret. Det er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Den første rapport er nu tilgængelig på vores hjemmeside.
Ankestyrelsens principmeddelelser
Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgørelser i anonymiseret form som principmeddelelser.
Sådan søger du efter principafgørelser
Med Ankestyrelsens søgeløsning for principafgørelser kan du finde de principafgørelser, som du har brug for.
Tal og undersøgelser
Tal fra Ankestyrelsen
Statistik på klager til Ankestyrelsen.
Hvad er Tal fra Ankestyrelsen?
Velkommen til Tal fra Ankestyrelsen
Vejledning til Tal fra Ankestyrelsen
Vejledning til Tal fra Ankestyrelsen
Statistik
Vi offentliggør statistisk materiale og nye tal om velfærdsudviklingen. Det sker dels som statistikker, hvor du selv kan trække tal, dels som rapporter og publikationer.
Afgørelsestyper og omgørelsesprocent
Hvad betyder en hjemvisning, en ændring/ophævelse og en stadfæstelse? Og hvordan udregner man en omgørelsesprocent?
Begreber og forklaringer
Særligt om statistikken over afgørelserne på social- og beskæftigelsesområdet.
Nye navne - lovgrundlag
- mest for dig, der ofte bruger statistikken over klager på social- og beskæftigelsesområdet.
Koderegistrering
Vi laver statistik på vores afgørelser, og derfor registrerer vi resultatet af hver enkelt afgørelse – det er det, vi kalder at koderegistrere
Ét udfald
Hvis et sagsemne eller -nummer afgør ét forhold, koderegistrerer vi med afgørelsens resultat.
Flere udfald
Vi har eksempler på, at vi under ét sagsemne og -nummer afgør flere delelementer med forskelligt resultat. Et delelement kan blive stadfæstet, og et andet ændret i den samme afgørelse.
Anden lovbestemmelse spiller ind
Vi har sager, hvor underinstansens afgørelse involverer en anden lovbestemmelse, som underinstansen ikke nødvendigvis har brugt i sin behandling.
Særlige tilfælde i arbejdsskadesager
I arbejdsskadesagerne er der større mulighed for at registrere forskellige udfald på de enkelte sager.
Tast ikke indberetninger
Kommuner og andre skal ikke mere indberette til Ankestyrelsen.
Nyt system for indberetning af stævninger til Ankestyrelsen
Indberetningen er vigtig for Ankestyrelsens overblik over praksis. Samtidig giver indberetningen os mulighed for at overveje, om vi skal indtræde i retssagen.
Praksisundersøgelser
En praksisundersøgelse er en undersøgelse af udvalgte kommuners praksis inden for et bestemt emne på socialområdet, beskæftigelsesområdet eller det familieretlige område.
Det Rådgivende Praksisudvalg
Det Rådgivende Praksisudvalg følger og rådgiver Ankestyrelsen om koordinering af praksis på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.
Velfærdsundersøgelser
Ankestyrelsen laver velfærdsundersøgelser på social-, beskæftigelses-, arbejdsskade- og sundheds- og ældreområdet.
Generel information om at klage
Klagevejledning, sagsbehandling, fuldmagter og klagefrister.
Fagområder
Adoption
Adoption skal altid være til gavn for barnet.
Vil du bortadoptere?
Hvis du overvejer at bortadoptere dit (kommende) barn, skal du henvende dig til Familieretshuset. Du behøver ikke at have besluttet dig for at bortadoptere, når du henvender dig.
Familie- og stedbarnsadoption
Ved en familie- eller stedbarnsadoption adopterer du et barn, du allerede kender eller er i familie med. Det er en grundlæggende betingelse, at adoptionen er til gavn for barnet.
Fremmedadoption
Før en fremmedadoption kan blive aktuel, skal du godkendes som adoptant. Det er Adoptionssamrådet i Familieretshuset, der afgør, om du kan blive godkendt.
Adoptivbarnets oprindelige forældre
Som adopteret kan du søge oplysninger om dine oprindelige forældre. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan dine adoptivforældre søge på dine vegne.
Aldersændring ved adoption
Hvis du efter hjemtagelsen af dit adoptivbarn har mistanke om, at dit barn er ældre eller yngre end det, der står på barnets papirer, kan Ankestyrelsen ændre barnets alder.
Privat fremmedadoption
Ved privat fremmedadoption er det et krav, at du har en særlig og legitim grund til at ville adoptere fra det pågældende land.
Adoption, hvis du bor i udlandet
Hvis du bor i udlandet og ønsker at adoptere, skal Ankestyrelsen først undersøge, hvilket lands ret du skal søge adoption efter.
Spørgsmål/svar om adoption
Få svar på de spørgsmål, Ankestyrelsen oftest bliver stillet.
Ophævelse af en adoption
Ophævelse af adoption betyder, at adoptivbarnet og adoptanterne ikke længere har et retsforhold til hinanden. Det betyder, at der blandt andet ikke længere er gensidig arveret mellem dem.
Blanket til ophævelse
Blanket til ansøgning om ophævelse af adoptionsforhold
PAS (Post Adoption Services)
Erfaring viser, at rådgivning på et tidligt tidspunkt efter adoptionen er brugbar for mange adoptivfamilier.
PAS-rådgivere
PAS er en forkortelse for Post Adoption Services og er den internationale betegnelse for vejledning, støtte og rådgivning til adoptivfamilien.
PAS-Rådgivning til adoptivfamilier
Her tilbydes eksempelvis mulighed for at få bedre styr på, hvad der er generelt for alle, der har oplevet at blive adopteret, og hvad der er specifikt for dit barns måde at reagere på. Det er her, at du får hjælp til at forstå, hvad dit barn har brug for for at blive så stærk og så sund som muligt.
Rådgivning ud over 20 timer
Der er i særlige tilfælde mulighed for at få bevilliget flere rådgivningstimer.
PAS-Rådgivning til voksne adopterede
Ankestyrelsen tilbyder PAS-rådgivning til voksne, der er adopterede. Der er også tilbud om deltagelse i gruppeforløb for voksne.
Obligatorisk PAS-rådgivning ved hjemtagelsen af et barn (fase 4)
Den obligatoriske PAS-rådgivning har til formål at støtte op om det gode adoptionsforløb af hensyn til barnets bedste.
Eneadoptantgrupper (Sjælland) og Eneforsørgergrupper (Jylland)
Eneadoptantgrupper er for dig, der bor på Sjælland (og Fyn), og som har adopteret alene. Eneforsørgergrupper (Jylland og Fyn) er et tilbud, der giver dig mulighed for at mødes med andre eneforsørgere, hvor gruppeforløbet er tilpasset det at være eneforsørger.
Børnegrupper - samtalegrupper for adopterede børn
At deltage i gruppeforløb for adopterede børn og unge kan bidrage med noget helt særligt, da børnene og de unge får mulighed for at spejle sig i jævnaldrende.
Undervisning til fagpersoner
PAS-undervisningen har særligt fokus på barnets institutionsliv og muligheder for tilknytning. Der lægges vægt på forhold og perspektiver, som den professionelle voksne skal være opmærksom på i mødet med det adopterede barn og dets forældre.
Sanseintegration - værd at vide (Silkeborg)
Ankestyrelsen byder den 29. november 2018 velkommen til endnu en temaeftermiddag i Silkeborg for fagpersonale, der arbejder med adoption, adoptivforældre og kommende adoptanter.
Godkendelsesrammen med de erfaringer vi har nu. (København)
Ankestyrelsen byder den 30. oktober 2018 velkommen til endnu en temaeftermiddag i København for fagpersoner/fagpersonaler.
De adoptionsforberedende kurser (fase 2) Hvordan arbejder vi med deltagerne? (København)
Ankestyrelsen byder den 13. december 2018 velkommen til endnu en temaeftermiddag i København for fagpersoner/fagpersonaler.
Temaeftermiddage
PAS-rådgivere i Jylland
PAS-rådgivere på Sjælland
PAS-rådgivere på Fyn
Det adoptionsforberedende kursus
Hvis du søger om at adoptere for første gang, skal du på det adoptionsforberedende kursus. Kurset er fase 2 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet.
Adoption uden samtykke
En adoption skal være bedst for barnet, uanset om adoptionen sker med eller uden samtykke.
Lovgivning
Formålet med reglerne på adoptionsområdet er at sikre, at en adoption gennemføres til barnets bedste og med respekt for barnets grundlæggende rettigheder.
Tilsyn med Danish International Adoption (DIA)
Ankestyrelsen fører tilsyn med DIA.
Retningslinjer af 21. oktober 2016, vedrørende Adoptionsnævnets henstilling om vurdering af børn, hvor der er oplysninger om, at den biologiske mor har drukket alkohol under graviditeten, den 31. august 2015
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariatet, Danish International Adoption og Ankestyrelsens Familieretsafdeling, den 31. august 2015. Nævnet har i anledning af en konkret sag, der var blevet indberettet til nævnet, drøftet spørgsmålet om vurdering af børn, hvor der er oplysning om, at den biologiske mor har drukket alkohol under graviditeten.
Retningslinjer af 21. oktober 2016, vedrørende Adoptionsnævnets henstilling om behandlingen af sager vedrørende børn fra Etiopien, der stilles i forslag til danske forældre. Usikkerhed omkring alder, 25. november 2015
Til adoptionssamrådene, Statsforvaltningen, Danish International Adoption og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, 25. november 2015. Nævnet skal hermed offentliggøre en ny henstilling vedrørende børn fra Etiopien, der alene indeholder retningslinjer for Adoptionsnævnets tilsynsområder. Denne henstilling træder således i stedet for henstilling af 5. september 2012.
Retningslinjer af 21. oktober 2016 vedrørende Adoptionsnævnets henstilling vedrørende HIV-test til børn i forslag til adoption, den 15. september 2015
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariatet, Danish International Adoption og Ankestyrelsens Familieretsafdeling, den 15. september 2015.
Retningslinjer af 21. oktober 2016, vedrørende Adoptionsnævnets nye retningslinier om anvisning af børn, som er smittet med Hepatitis B, 28. oktober 2003
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Civilretsdirektoratet, den 28. oktober 2003. Adoptionsnævnet har tidligere ved cirkulæreskrivelse af 25. november 1997 og ved henstilling af 18. oktober 2000 udstukket retningslinier for anvisning af børn, som er smittet med Hepatitis B. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende i juni 2002 udsendt en revideret vejledning om forebyggelse af viral hepatitis, og nævnet har på baggrund af vejledningen genovervejet de tidligere udstukne retningslinier.
Retningslinjer
Herunder findes retningslinjer vedrørende DIAs behandling af matchningsforslag og oplysninger om børnenes helbredsmæssige og psykosociale forhold.
Retningslinjer af 21. oktober 2016, vedrørende ændring af Adoptionsnævnets udtalelse af 10. november 2006 om indholdet af de danske pædiatererklæringer, 26. november 2009
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 26. november 2009.
Retningslinjer af 21. oktober 2016, vedrørende Adoptionsnævnets henstilling om indhold af de danske pædiatererklæringer
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 10. november 2006.
Retningslinjer af 21. oktober 2016, vedrørende tilføjelse til Adoptionsnævnets henstilling af 31. august 2015 om vurdering af børn, hvor der er oplysninger om, at den biologiske mor har drukket alkohol under graviditeten
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariatet, Danish International Adoption og Ankestyrelsen, 4. januar 2016.
Anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser
Afsnittet handler kun om internationale adoptioner, som er gennemført via den danske formidlende organisation Danish International Adoption (DIA) med henblik på, at barnet kommer til Danmark.
Bulgarien
Burkina Faso
Colombia
Filippinerne
Indien
Kina
Madagaskar
Senegal
Sydafrika
Sydkorea
Taiwan
Thailand
Tjekkiet
Undersøgelse af adoptionssystemet
Ankestyrelsen har fået til opgave at undersøge, hvordan der kan skabes en økonomisk bæredygtig struktur for den internationale adoptionsformidling.
Din sag om anbringelse af børn og unge
Ankestyrelsen kan behandle en klage over en afgørelse truffet af en kommunes børn og unge-udvalg
Sager om børn og unge
Ankestyrelsen kan efterprøve alle tvangsmæssige afgørelser truffet af kommunernes børn og unge-udvalg i sager om børn og unge under 18 år
Anbringelse af børn og unge uden samtykke
Hvis der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemme uden samtykke
Sagens behandling i børn- og ungeudvalget
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelser om tvangsanbringelse og andre tvangsmæssige indgreb i forholdet mellem forældre og børn
De 4 forhold, der kan begrunde anvendelse af reglerne om anbringelse uden samtykke
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet uden samtykke sker det oftest på baggrund af en kombination af forhold hos både forældrene og barnet eller den unge
Hvad betyder informeret samtykke og tvangsmæssig anbringelse trods samtykke
Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan der iværksættes en anbringelse uden samtykke, selvom forældremyndighedsindehaver og den unge over 15 år giver samtykke
Særligt om anbringelse af unge, der er fyldt 15 år
Når en ung er mellem 15 og 18 år, kan han eller hun give samtykke til en anbringelse uden for hjemmet
Opgaver og retningslinjer under anbringelsen
Kommunen har en del opgaver og beføjelser under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet
Gennemførelse af en anbringelse uden for hjemmet
Det er kommunens opgave at sørge for, at en afgørelse om tvangsmæssige indgreb bliver praktisk gennemført. Kommunen har under nogle betingelser adgang til forældremyndighedsindehavers hjem uden en retskendelse
Ophør af en anbringelse uden for hjemmet
En anbringelse uden for hjemmet skal ophøre, når formålet er nået eller den unge er fyldt 18 år
Hjemgivelse
Hvis forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, anmoder om hjemgivelse, har kommunen som udgangspunkt altid en pligt til at vurdere anmodningen.
Genbehandlingsfrister
I forbindelse med en sag om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal der tages stilling til, hvornår børn og unge-udvalget skal behandle sagen igen. Det vil sige, at der skal fastsættes en genbehandlingsfrist.
Videreført anbringelse
Hvis et anbragt barn eller ung har opnået en særlig tilknytning til anbringelsesstedet kan der træffes afgørelse om anbringelse på ubestemt tid.
Anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt under anbringelsen
Børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres forældre og netværk, når de bliver anbragt uden for hjemmet. Det er kommunen, der skal træffe afgørelse om omfanget og udførelsen af samværet og kontakten. Kommunen kan også fastsætte vilkår for samværet og kontakten.
Overvåget samvær
Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om overvåget samvær. Ved overvåget samvær er der en repræsentant for kommunen til stede under hele samværet.
Afbrudt samvær og kontakt
Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at afbryde al samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og forældrene eller netværket.
Anonymt anbringelsessted
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anonymiseret anbringelsessted.
Kontrol af breve og telefonkontakt
Børn og unge-udvalget kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om at et anbragt barns eller ungs brev og telefonudveksling over for familie og netværk begrænses og kontrolleres. Dette gælde kun for børn eller unge, der er anbragt på en døgninstitution.
Akutte afgørelser, når et barn eller en ungs situation er meget kritisk
Når et barns eller en ungs situation er meget kritisk kan kommunen handle akut og træffe en formandsafgørelse
Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe en akut afgørelse om et barn eller ung
I særlige akutte tilfælde kan Ankestyrelsen også træffe en foreløbig afgørelse om et barn eller ung og pålægge kommunen at gennemføre den.
Undersøgelser i sager om børn og unge
Kommunen skal ved formodning om særlig støtte iværksætte en undersøgelse af et barns eller en ungs forhold. I særlige tilfælde kan der være behov for at træffe afgørelse om en tvangsmæssig undersøgelse af barnet eller den unge
Undersøgelse af om et barn eller ung trænger til særlig støtte - børnefaglig undersøgelse
Kommunen skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, hvis det vurderes, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte
Undersøgelse uden samtykke, når barnets eller den unges forhold er af særlig bekymrende karakter
I særlige tilfælde kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om en undersøgelse af barnet eller den unge uden for hjemmet uden samtykke
Lægelige undersøgelser eller behandling af et barn eller ung uden samtykke fra forældrene
Der kan træffes afgørelse om lægelig undersøgelse eller behandling af et barn eller en ung uden samtykke i særlige tilfælde.
Sagsbehandling i sager om børn og unge
Der er særlige lovpligtige regler for sagsbehandlingen i sager om børn og unge.
Et barn skal høres, inden kommunen iværksætter støtteforanstaltninger - børnesamtale
Der skal som hovedregel være en samtale med et barn eller en ung, før en tvangsmæssig afgørelse træffes.
Der skal udformes handleplaner for at tydeliggøre indsatsen i en børnesag
Kommunen skal udfærdige en handleplan, når der ydes hjælp eller støtte efter servicelovens regler om særlig støtte til børn eller unge.
Frivillige støtteforanstaltninger for et barn eller ung
Det er muligt at hjælpe et barn eller en ung med frivillige støtteforanstaltninger.
Frivillig anbringelse af et barn eller ung uden for hjemmet
Anbringelse udenfor hjemmet er en af de hjælpeforanstaltninger, som kommunen kan sætte i værk, når et barn eller en ung har brug for særlig støtte.
Efterværn - støtte til tidligere anbragte børn
Efterværn er et tilbud til tidligere anbragte børn eller unge mellem 18-22 år.
Underretninger om børn og unge
Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.
Hvad er en underretning?
En underretning er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.
Sådan underretter du
Som borger bør du underrette din kommune, hvis du er bekymret for et barns eller ungs udvikling og trivsel. Som fagperson har du en skærpet underretningspligt, der går forud for tavshedspligten. En underretning kan indgives telefonisk eller skriftligt og anonymt.
Ankestyrelsen kan hjælpe børn og unge i akutte tilfælde
Hvis du har foretaget en underretning til kommunen, men ikke mener, at kommunen handler tiltrækkeligt relevant og hurtigt, har du mulighed for at underrette til Ankestyrelsen. Hvis underretningen er så alvorlig, at den ikke kan vente til Ankestyrelsens normale åbningstid, kan du kontakte Ankestyrelsen via akuttelefonen.
Fagpersoners særlige underretningspligt
Som fagperson har du en særlig underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt
Ankestyrelsens handlemuligheder
I underretningssager kan Ankestyrelsen træffe forskellige typer afgørelser og pålægge kommunen at gennemføre dem
Behandling af en underretning
Så snart Ankestyrelsen modtager en underretning går vi i gang med at få afdækket, om der er grundlag for bekymring for et barn eller en ung.
Navne
Alle skal have et fornavn og et efternavn. Man kan have flere fornavne og mellemnavne, men kun ét efternavn. Du skal sørge for, at dit barn har mindst et fornavn og et efternavn, inden det er fyldt seks måneder.
Kulturer, der anvender kønsbestemte endelser på efternavne
Efter navneloven er det muligt at tage et efternavn, som ansøgeren har ret til, med kønsbestemt endelse, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.
Navnelister
Her kan du søge i de forskellige navnelister, som Ankestyrelsen administrerer. Navnelisterne bliver løbende opdateret.
Familieydelser
Klik i menuen og læs mere på borger.dk.
Familieydelser
Udbetaling Danmark bevilger og udbetaler familieydelser til børnefamilier.
Børne- og ægtefællebidrag
Udbetaling Danmark kan opkræve bidrag til børn og (tidligere) ægtefælle, hvis den, der skal betale bidraget, ikke selv betaler til tiden.
Bidragsafgørelse fra nordisk land
Det er Gældsstyrelsen, der opkræver bidrag, der er fastsat i nordiske afgørelser.
Bidragsafgørelse fra FN-konventionsland
Hvis et bidrag er fastsat i en afgørelse fra et FN-konventionsland – skal en anmodning om opkrævning sendes til Statsforvaltningen.
Bidragsafgørelse fra et EU-land
Hvis bidraget er fastsat i en afgørelse fra et EU-land, kan bidragsmodtageren anmode om, at bidraget opkræves og inddrives i Danmark.
Bidragsafgørelse fra Haagerkonventionsland
Hvis en bidragsafgørelse er truffet i et land, der har tiltrådt den såkaldte Haagerkonvention – så er det Statsforvaltningen, der kan tage stilling til, om der kan ske opkrævning og inddrivelse af bidraget i Danmark
Haagerkonventionslande
Se hvilke lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen, og som Danmark derfor har et samarbejde med.
FN-konventionslande
Se hvilke lande, der har tiltrådt FN-konventionen, og som Danmark derfor har et samarbejde med.
Din sag om familieydelse og/eller bidrag
Du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser om familieydelser og bidrag fra Udbetaling Danmark.
Artikler om Børn & Familie
Artikler fra Ankestyrelsens faglig nyhedsbrev, Nyt fra Ankestyrelsen.
Adoption
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om adoption
Artikel: Voksenrådgivning og voksengrupper for adopterede
Ankestyrelsen tilbyder rådgivning til adoptivfamilier og undervisning til fagpersoner. Nu er vi klar med to nye tilbud: rådgivning og samtalegrupper for adopterede voksne over 18 år.
Artikel:Surrogatmoderskab – en usikker affære
Når en graviditet sker på anden måde end ved et seksuelt forhold, opstår der ofte særlige spørgsmål om, hvem der er barnets retlige forældre – om det er de genetiske forældre eller de sociale forældre. Et surrogatmoderskab kan derfor have indvirkning på barnets retsstilling.
Artikel:Hver tredje plejefamilie er motiveret for at adoptere deres plejebørn
En ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet, viser, at hver tredje plejefamilie vil adoptere deres plejebarn, hvis de har mulighed for det.
Artikel: Kravene til adoption uden samtykke
Hvordan dokumenterer kommunen tilknytningen, når en plejefamilie vil adoptere et barn uden de biologiske forældres samtykke?
Artikler: Børnegrupper for adopterede
Ankestyrelsen tilbyder rådgivning og undervisning til adoptivfamilier. Nu er vi klar med et tilbud, som, så vidt vi ved, er det første af sin art: Samtalegrupper for adopterede børn.
Artikel: Børnegrupper for adopterede børn er en succes
Ankestyrelsen har i 2015 startet et helt nyt tilbud til adopterede børn: Samtalegrupper, hvor børn og unge lærer sig selv og ligesindede at kende med hjælp fra to adoptionskonsulenter. De første erfaringer er meget positive.
Artikel: Ny forskning i adoption og adoptionens betydning
En del af Ankestyrelsens arbejde med adoption er at rådgive voksne adopterede og familier, der adopterer. Til det arbejde har vi brug for viden, og den får vi blandt andet fra forskning på området. Her præsenterer vi to nye forskningsprojekter, som vi har været tovholder for.
Artikel: Læring og dialog med kommunerne om adoption
Det er ikke så tit, at den enkelte kommune har en sag om adoption. Derfor har Ankestyrelsen fået til opgave via gratis læringsteambesøg at udbrede kendskabet til adoption som et alternativ til langvarig anbringelse.
Underretninger om børn og unge
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Underretninger om børn og unge
Artikel: Underretninger om 42.484 børn i 2014
Kommunerne modtog 64.652 underretninger om udsatte børn i de sidste ni måneder af 2014. I alt handlede underretningerne om 42.484 børn. Dette og meget andet kan du læse i Ankestyrelsens første årsstatistik om underretninger om børn og unge.
Artikel:Kommunerne kan blive bedre til at styrke indsatsen over for unge kriminelle
I tre undersøgelser fra perioden 2010 til 2013 har Ankestyrelsen gennemgået og vurderet kommunernes opfølgning i 863 sager om børn og unge, der er mistænkt for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. I halvdelen af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at kommunernes opfølgning har været i overensstemmelse med lovgivningen. I lidt under halvdelen af sagerne har kommunernes afgørelse således ikke fuldt ud været i overensstemmelse med lovgivningen.
Artikel:Styrket fokus på indsatsen for kriminalitetstruede unge
En del af Ankestyrelsens arbejde er at medvirke til, at kommuner og andre instanser får viden og støtte til at træffe de rigtige afgørelser på det rigtige tidspunkt. Det sker blandt andet ved, at vi tilbyder undervisning og temadage.
Sager om børn og unge
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Sager om børn og unge
Artikel: Nyt katalog skal hjælpe kommuner i sager om æresrelaterede konflikter
Ankestyrelsen har lavet et inspirationskatalog om god praksis i sager om æresrelaterede konflikter. Det skal hjælpe sagsbehandlere og andet frontpersonale i sager, hvor et barn eller en voksen er udsat for en æresrelateret konflikt.
Artikel: Opfølgning på afgørelser om børn og unge
Mange kommuner er heldigvis rigtig gode til at følge op på Ankestyrelsens afgørelser om børn og unge. Men vi oplever også, at kommuner ikke følger vores afgørelser, og derfor systematiserer vi nu opfølgningen på den slags sager.
Artikel: Hvornår skal børn og unge-udvalget tage stilling til ændring af anbringelsessted?
Nogle gange er det nødvendigt, at et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet, skifter anbringelsessted. Her har det betydning, om årsagen til skiftet er en udefra kommende begivenhed i forhold til anbringelsesstedet, eller om ændringen sker på grund af barnets eller den unges forhold.
Artikel: Uensartet praksis i sager om videreført anbringelse
Ankestyrelsen har som led i den løbende praksiskoordinering og vejledningsforpligtelse gennemgået en række sager om videreført anbringelse. De sager vi har gennemgået er alle konkrete afgørelser, som vi har haft til almindelig klagesagsbehandling. Vores gennemgang af afgørelserne viser, at et generelt problem er, at barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet ofte ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Artikel: Anbragte børn skal have tid til at indstille sig på at komme hjem
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en hjemgivelsesperiode, også når det er retten, der bestemmer, at en anbringelse af et barn uden for hjemmet skal ophøre. Kun i helt særlige tilfælde skal kommunalbestyrelsen ikke fastsætte en hjemgivelsesperiode.
Artikel: Mulighed for at blive længere hos plejefamilien
Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse, så 18-årig kunne blive hos sin plejefamilie.
Artikel: Børn og unge-udvalgene får større kompetence
Det gælder i sager om ændring af anbringelsessted uden samtykke. Kompetencen til at afgøre selve ændringen af anbringelsesstedet er nu flyttet fra forvaltningen til børn og unge-udvalget.
Artikel: Socialtilsynet kan ikke fastsætte vilkår om at fravige godkendelsen af et tilbud
Ankestyrelsen har i en principafgørelse slået fast, at § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn ikke har hjemmel i loven. Det er derfor ikke muligt at fastsætte vilkår om at fravige en godkendelse af et tilbud. Det drejer sig for eksempel om generel godkendelse af plejefamilier og opholdssteder. Det gælder både, når vilkåret udvider og indskrænker godkendelsen. En ansøgning om eksempelvis udvidelse af målgruppen skal i stedet behandles som en ansøgning om ændring af godkendelsen. Socialtilsynene skal gennemgå alle sager, hvor der allerede er truffet afgørelse om vilkår om fravigelse af godkendelsen.
Artikel: Anbringelse af unge på eget værelse – et godt alternativ
Både kommunerne og de unge selv ser fordele ved at anbringe unge i egen bolig. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse om anbringelse på eget værelse. Undersøgelsen peger også på, at anbringelsesformen kan give problemer med misbrug og ensomhed.
Artikel: Perioden for overvåget samvær kan løbe længere, end anbringelsen er fastsat til
En ny dom slår fast, at den hidtidige praksis for at fastsætte perioder for overvåget samvær kan fortsætte.
Artikel: Når far og mor ikke vil lade deres anbragte barn konfirmere, kan kommunen give lov
Kommunen kan afgøre anbragte børns eller unges personlige forhold, for eksempel konfirmation, dåb eller navngivning. Men afgørelsen skal være nødvendig af hensyn til formålet med anbringelsen.
Artikel: Anbringelse uden for hjemmet – sådan forløber sagen
Det er meget indgribende overfor en familie, når et barn bliver anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Derfor bliver mange klager behandlet af domstolene, efter at Ankestyrelsen har behandlet sagen. Læs her om regler og procedurer.
Artikel:”Netværk” er for bred en betegnelse i afgørelser om børn og unges samvær
I en ny principafgørelse gør Ankestyrelsen rede for en ny praksis i afgørelser om børns og unges samvær med deres netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Ankestyrelsen anbefaler generelt, at børn og unge-udvalget specificerer, hvilke personer, der er omfattet af afgørelsen om samvær.
Artikel: Inspirationsmateriale til tidligt og forebyggende arbejde med børn og unge
Socialstyrelsen har i samarbejde med Ankestyrelsen udgivet inspirationsmateriale, der vejleder kommunale sagsbehandlere. Vejledningen gælder arbejdet med tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge i sårbare og udsatte situationer.
Artikel: Foreløbige afgørelser om anbringelse af nyfødte børn uden samtykke
En række betingelser skal være opfyldt, før nyfødte børn kan anbringes uden for hjemmet uden samtykke.
Artikel:Andelen af spædbørn, der bliver anbragt uden for hjemmet, stiger
Fra 2012 til 2013 steg andelen af kommunernes afgørelser om anbringelse af 0-årige fra 6 procent til 8 procent af det samlede antal afgørelser.
Artikel: Videreførte anbringelser og tilknytningsundersøgelser
Den børnesagkyndige helhedsvurdering kan volde vanskeligheder og rejse tvivl - både i kommunerne og blandt sagkyndige eksperter.
Forældremyndighed og samvær
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Forældremyndighed og samvær
Artikel: Nye regler skal dæmme op for samarbejdschikane
Den såkaldte chikanepakke trådte i kraft i oktober 2015, og nu har Ankestyrelsen afgjort de første klagesager. I denne artikel gennemgår vi de fire nye lovændringer, som har størst betydning for forældre, der er gået fra hinanden.
Artikel:Bedre samarbejde mellem Statsforvaltningen og kommunerne i særligt konfliktfyldte sager
Et systematiseret samarbejde mellem Statsforvaltningen og kommunerne er vigtigt for børn og forældre i de såkaldt særligt konfliktfylde sager – f.eks. svære samværssager eller sager om forældremyndighed og bopæl. Ankestyrelsen hjælper samarbejdet på vej med en ”køreplan” for sagsbehandlere, der behandler en sag, hvor både Statsforvaltningen og kommunen er inddraget. Køreplanen er tænkt som et praktisk arbejdsredskab for sagsbehandlerne.
Faderskab
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Faderskab
Artikel:Lægerne skal lade statsforvaltningen afgøre eventuel fertilitetsbehandling, hvis de er i tvivl om forældreevnen
Siden januar 2007 har Ankestyrelsen behandlet sager om afslag på fertilitetsbehandling. Denne artikel fortæller gennem seks eksempler om Ankestyrelsens praksis og giver et indblik i, hvornår man kan nægte et par behandling med kunstig befrugtning, fordi der er tvivl om deres evne til at tage sig af et barn.
Ægteskab og skilsmisse
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om ægteskab og skilsmisse
Artikel:Nu kan du blive gift på toppen af Storebæltsbroen eller midt ude i Kattegat
Borgmestre kan nu vie uden for deres egen kommune og dermed også vie utraditionelle steder udenfor kommunegrænsen. Det er resultatet af en lovændring i ægteskabsloven, der træder i kraft den 1. juli.
Artikel:100-års-eftersyn af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold
I slutningen af januar 2015 udgav Retsvirknings-lovsudvalget sin betænkning ”ægtefællers økonomiske forhold”. Den handler blandt andet om, hvordan ægtefæller deler formuen ved separation, skilsmisse og død. Udvalget foreslår for eksempel, at der skal skelnes mellem kortere- og længerevarende ægteskaber, og at arv og gaver til den ene ægtefælle ikke skal indgå i delingen.
Artikel: Kommunen skal undersøge civilstand ved ønske om giftemål
Det er vigtigt, at kommunen undersøger parternes civilstand, når kommunen skal undersøge, om to personer opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. Det skyldes ikke mindst, at et bigamisk ægteskab er ulovligt i Danmark, og at den, der indgår et ægteskab og som i forvejen er gift, kan straffes med fængsel.
Familieydelser og bidrag
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om familieydelser og bidrag
Artikel: Børnebidragsområdet er blevet forenklet og effektiviseret
De tidligere fem Statsforvaltninger blev den 1. juli 2013 sammenlagt til én myndighed. Samtidig blev der gennemført regelforenklinger på det familieretlige område og omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sager. I den politiske aftale indgik også yderligere regelforenklinger og effektiviseringer på Statsforvaltningens forskellige faglige områder. De er nu gennemført ved både en lovændring og af administrative forskrifter og praksis på børnebidragsområdet.
Artikel: Ankestyrelsen ændrer praksis: Børnebidrag skal kun medregnes, hvis det betales
Det har hidtil været praksis, at udgiften til et børnebidrag er blevet medregnet, når en borgers rådighedsbeløb skulle beregnes – uanset om beløbet blev betalt eller ej. Den praksis ændrer en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Artikel: Ikke gebyr for ansøgning om børnebidrag
Der skal ikke betales gebyr, når der bliver søgt om børnebidrag efter hjemgivelsen af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, og hvor kommunen har været indtrådt i retten til børnebidraget.
Generel information om at klage
Klagevejledning, sagsbehandling, fuldmagter og klagefrister.
Hvad handler din klage om?
Få et overblik over de afgørelser, du kan klage over på pensionsområdet.
Folkepension
Udbetaling Danmark vejleder og træffer afgørelse om folkepension, beregning af folkepension og visse tillæg.
Førtidspension
Førtidspension kan tilkendes, hvis en borgers arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at forsørge sig selv.
Pension i udlandet
Danske statsborgere, som har fast bopæl i udlandet, kan under visse omstændigheder få tilkendt dansk pension og medbringe deres pension til udlandet.
Brøkpension
Når en pensionist ikke har boet i Danmark længe nok til at få fuld pension, er der mulighed for at få udbetalt en nedsat pension, som bliver kaldt brøkpension. Brøkpensionen kan suppleres op med kontanthjælp.
Tilbagebetaling af pension
Udbetaling Danmark kan kræve for meget udbetalt pension tilbagebetalt fra modtageren.
Efterløn
Efterløn udbetales af din a-kasse, hvis du opfylder betingelserne for at få efterløn.
Udbetaling af pension
Udbetaling Danmark beregner og udbetaler din pension.
Generel information om at klage
Klagevejledning, sagsbehandling, fuldmagter og klagefrister.
Hvad handler din klage om?
Få et overblik over de afgørelser, du kan klage over på beskæftigelsesområdet.
Sygedagpenge
Sygedagpenge er en korttidsydelse til personer, der ikke kan arbejde på grund af egen sygdom.
Barselsdagpenge og orlov
Udbetaling Danmark bevilger og udbetaler barselsdagpenge.
Pasning af alvorligt syge børn
Forældre, som opgiver deres arbejde helt eller delvist for at passe et alvorligt sygt barn, kan under visse forudsætninger modtage dagpenge.
Arbejdsløshedsdagpenge
A-kasserne udbetaler arbejdsløshedsdagpenge til ledige medlemmer.
Dagpengegodtgørelse (G-dage)
Medlemmer af en a-kasse kan have ret til dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiver på 1. og 2. ledighedsdag.
Integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp
Ankestyrelsen behandler klager over kommunens afgørelser om integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp.
Tilbud til ledige
Ledige borgere kan få forskellige tilbud, som kan hjælpe dem til at blive selvforsørgende.
Revalidering
Personer, som har begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke modtager andre tilbud, kan få tilbud om revalidering.
Fleksjob
Fleksjob er et tilbud til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
Seniorjob
Ledige seniorer kan have ret til et seniorjob
Ferie
Både ledige og personer i arbejde kan eventuelt modtage udbetalinger i forbindelse med afholdelse af ferie.
Ferie efter ferieloven
Ferieloven regulerer lønmodtagers og arbejdsgivers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med lønmodtagers ferie.
Feriedagpenge
Du kan eventuelt have ret til feriedagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse.
Ansættelsesbeviser
Efter ansættelsesbevisloven har en arbejdsgiver pligt til at oplyse en lønmodtager om vilkårene for dennes ansættelse. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at oplyse lønmodtageren om vilkårene.
VEU-godtgørelse
En borger, der deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) har mulighed for at søge godtgørelse for tab af indtægt og tilskud til befordring.
Artikler om Beskæftigelse
Artikler fra Ankestyrelsens faglige nyhedsbrev, Nyt fra Ankestyrelsen.
Integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp
Læs artikler om nyt fra Ankestyrelsen om Integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp
Artikel: Sådan beregner kommunen hjælp til forsørgelse i en ophørsmåned
Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19 samler praksis for, hvordan kommuner skal beregne borgernes hjælp til forsørgelse i en ophørsmåned.
Artikel:Forlænget ferie – hvad med ydelsen?
Ankestyrelsen får ofte spørgsmål fra kommunerne, når borgere med eller uden kommunens samtykke forlænger deres ferie med en periode uden ret til ydelse.
Artikel: Når borgeren skal betale penge tilbage til kommunen
Ankestyrelsen oplever, at der er forskellig praksis, når kommunerne opkræver tilbagebetalingspligtige ydelser efter aktivloven; blandt andet bliver reglerne om at yde henstand ikke altid overholdt.
Artikel:Hver femte sag om sanktioner ville være blevet ændret
Kommunerne kan blive bedre til at undersøge, om borgere har en rimelig grund til ikke at møde op til et tilbud. Det er et af resultaterne i Ankestyrelsens tredje undersøgelse om kommunernes brug af sanktioner.
Artikel: Kontanthjælp og mikroøkonomi
MobilePay og nem adgang til netbank på mobilen har givet kommunerne bedre mulighed for at holde øje med borgernes mikroøkonomi. Men er smålån og overførsler mellem venner og familie indtægt eller formue?
Artikel: Tilskud til tandbehandling – en mere omfattende oplysning af sagerne
Kommunen kan ikke afslå hjælp til en tandbehandling, som ansøgerens tandlæge har anvist, ved kun at henvise til vurderingen fra kommunens egen tandlægekonsulent.
Artikel: Kontanthjælp og opholdskommune
Det er opholdskommunen, der skal udbetale kontanthjælp til en borger, der opfylder betingelserne. Efter retssikkerhedsloven er det nemlig opholdskommunen, der er handlekommune. I nogle tilfælde er det dog usikkert, hvilken kommune borgeren opholder sig i.
Artikel: Kassekredit er ikke formue
En kassekredit er ikke formue, når en borger søger om uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det fastslår en ny principafgørelse.
Artikel: Kontanthjælpsreformen har indført tilbud om mentorstøtte
Kommunen skal tilbyde en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager et ret og pligt-tilbud. Hvis personen på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første tilbud, skal vedkommende have en mentor.
Artikel: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste regnes som indtægt
En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp ikke en formue, men en indtægt.
Artikel: Gensidig forsørgelsespligt – afgørelsen skal meddeles begge parter
Når kommunen skal undersøge, om to borgere er samlevende, er det meningen, at den skal følge en bestemt rækkefølge i sagsoplysningen. Det beror på en konkret vurdering, om manglende partshøring medfører ugyldighed. Desuden skal kommunen meddele afgørelsen individuelt til begge parter. Det fremgår af to nye principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Artikel: Tre praksisundersøgelser om sanktioner
Kommunerne bruger sanktionsreglerne over for modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp meget forskelligt.
Artikel: Nye regler for hjælp til tandbehandling – alle kommuner modtager ansøgninger, men flere oplever administrative udfordringer
En ny paragraf i aktivloven skal give kontanthjælpsmodtagere og andre, som modtager ydelserne på uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven, bedre adgang til tandbehandling. Loven trådte i kraft 1. januar sidste år, og Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end 2/3 af kommunerne har udarbejdet interne retningslinjer for administrationen af den nye mulighed for hjælp. Samtidig oplever 2/3 af kommunerne udfordringer forbundet med netop administrationen.
Artikel: De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen
Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. De handler om størrelsen af ydelser til gravide kvinder, gensidig forsørgelsespligt samt bedre vurdering af unges uddannelsesparathed.
Artikel: Kommunerne følger generelt reglerne i sager om afslag på kontanthjælp på grund af formue
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen vurderet 130 sager fra 14 kommuner, hvor kommunerne har truffet afgørelser om afslag på kontanthjælp efter reglen om formue i aktivloven. Undersøgelsen viser, at 116 afgørelser - svarende til 89 procent - er i overensstemmelse med regler og praksis.
Hvordan skal kommunen trække feriegodtgørelse fra?
Udbetaling af feriegodtgørelse har betydning for beregning af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, men nogle kommuner er i tvivl om, hvordan de skal administrere reglerne.
Artikel: Fælles husførelse – hvad betyder det for hjælp til forsørgelse?
En ny principafgørelse handler om hjælp til forsørgelse, når en person har sine voksne børn boende. Afgørelsen har også betydning for andre tilfælde, hvor voksne personer har fælles husførelse, og slår blandt andet fast, at betaling til fælles udgifter ikke er en indtægt, som kommunen kan trække i hjælpen til forsørgelse.
Artikel: Ressourceforløbsydelse - hvad skal trækkes fra og hvordan?
Få et overblik over, hvilke indtægter, kommunen skal trække fra den ydelse, en borger får i ressource- eller jobafklaringsforløb. Og hvordan fradraget skal ske.
Eksempler - indtægt
Her gennemgår vi nogle eksempler om fradrag i ydelsen for ressourceforløb. De skal ses i forlængelse af artiklen.
Eksempler - ferie
Her gennemgår vi nogle eksempler på indtægter, der skal bruges til at holde ferie eller fridage for i forhold til ressourceforløbsydelse. Eksemplerne hænger sammen med artiklen om ressourceforløbsydelsen.
Tilbud til ledige
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Tilbud til ledige
Artikel: Hvornår skal kommunen tilbyde ressourceforløb?
De borgere, der skal have ressourceforløb for at blive hjulpet videre i livet, har ofte brug for omfattende støtte. For mange vil ét ressourceforløb ikke være nok.
Artikel: Når borgeren har været igennem sit første ressourceforløb
Reglerne for ressourceforløb kan være komplicerede, og det har blandt andet betydning, om borgeren er yngre eller ældre end 40 år. Denne artikel gennemgår regler og praksis i de situationer, hvor borgeren allerede har været igennem sit første ressourceforløb.
Artikel: Personer i løntilskudsjob kan få supplerende hjælp
En person i løntilskudsjob kan få supplerende hjælp. Retten til tilskud gælder de fleste borgere, der får løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. For borgere i private job med løntilskud afhænger det af lønnens størrelse.
Artikel: Kommunerne har en særlig pligt til at vejlede før en sanktion efter aktivloven
Der er en række generelle og konkrete krav til kommunernes vejledning forud for en sanktion efter aktivloven. Ankestyrelsen oplever, at der kan være tvivl om kravene, og derfor gennemgår vi her de generelle krav og vigtigste huskeregler.
Artikel: Kommunerne visiterer generelt unge under 30 år uden uddannelse korrekt
Kommunerne foretager generelt korrekt indplacering af unge under 30 år uden uddannelse som enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Artikel: Kommunerne skal være opmærksomme på reglerne for, hvornår en borger kan fratages hjælp
Hvis en kommune vælger at give en borger fradrag i uddannelseshjælpen, fordi borgeren er udeblevet fra et tilbud, kræver det, at tilbuddet er afgivet i uddannelsespålægget. Kommunerne skal også være opmærksomme på reglerne om aktivitetsparate ydelsesmodtageres rimelige grunde til at udeblive fra tilbud. Her er det blandt andet et krav, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med ydelsesmodtageren, inden den fratager hjælpen.
Artikel: Virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud – kommunerne skal blive bedre til at udfylde blanketterne
Ankestyrelsen har undersøgt 111 sager om virksomhedspraktik og løntilskud fra 12 kommuner. Undersøgelsen viser, at i hovedparten af sagerne har kommunerne truffet korrekte afgørelser. Men reglerne er ikke blevet fulgt i syv procent af sagerne, og i over en tredjedel af sagerne mangler oplysninger. Det gør, at Ankestyrelsen ikke kan vurdere, om reglerne er blevet fulgt.
Fleksjob
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Fleksjob
Artikel: Kommunerne bruger reglerne i reformen af fleksjob og førtidspension
Ankestyrelsen har undersøgt ti kommuners praksis i sager, hvor borgeren får et ressourceforløb, fleksjob eller andre indsatser på området. I 107 ud af 139 sager var afgørelserne i overensstemmelse med regler og praksis.
Ferie
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Ferie
Artikel: Ferie under sygemelding – kan man det?
Ankestyrelsen får ofte spørgsmål om borgeres mulighed for at holde ferie, mens de er sygemeldte. Her gennemgår vi praksis og fortæller om fravigelserne fra udgangspunktet om, at en sygemeldt borger ikke har ret til at holde ferie.
Artikel: To principafgørelser skal ensrette kommunernes praksis om feriegodtgørelse
Det handler om, hvordan feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal trækkes fra i uddannelses- eller kontanthjælpen.
Artikel: Tilbagebetaling af hjælp ved rejser til udlandet
Kommunen kan kræve, at en borger betaler hjælp tilbage, der er givet, mens borgeren har været bortrejst. I nogle tilfælde kan det også gælde hjælp, der er givet, før rejsen. Det fremgår af en ny principafgørelse.
Sygedagpenge
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om sygedagpenge
Artikel: Udbetaling af sygedagpenge – procedure ved ansøgning
Ved en borgers sygemelding, er det vigtigt at tage hensyn til borgerens fortsatte forsørgelses-grundlag. Kommunen kan kun undlade at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag, når særlige årsager skaber væsentlig tvivl om borgerens uarbejdsdygtighed.
Artikel: Rigtige afgørelser i næsten syv ud af ti sager efter nye regler i sygedagpengeloven
Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommunerne træffer korrekte afgørelser i 69 % af sagerne. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i de fleste af sagerne følger de nye regler om revurdering, henvisning til jobafklaringsforløb og forlængelse af sygedagpengeperioden.
Artikel:Bred vurdering af uarbejdsdygtighed er ens for selvstændige og lønmodtagere
Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til, at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det kan som udgangspunkt først ske efter tre måneder, som det også kan for lønmodtagere.
Artikel: Er man uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret?
Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne arbejde på deltid, når den sygemeldtes arbejdsevne ikke er afklaret.
Artikel: Kommunen kan ikke udsætte udbetaling af sygedagpenge indtil modtagelse af lægeakter
Det er i hvert fald udgangspunktet, der dog, som Ankestyrelsens principafgørelse viser, kan fraviges. Spørgsmålet er, om kommunen kan afvente dokumentation for uarbejdsdygtighed, før den begynder udbetalingen af sygedagpenge. Og svaret er, at kommunen kun i særlige tilfælde har lov til at vente på lægelige akter, inden udbetalingen foretages.
Artikel: Sygedagpenge - tidsbegrænsning influerer på ny sygemelding
Når en borger sygemelder sig igen efter allerede at have modtaget sygedagpenge i 22 uger i de foregående 9 måneder, har vedkommende ikke ret til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.
Artikel: Kommunerne træffer korrekte afgørelser i mere end otte ud af ti sager om uarbejdsdygtighed
En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at i 85 procent af sagerne var det korrekt af kommunerne at standse udbetalingen. Undersøgelsen viser også, at kommunerne ikke har inddraget arbejdsgiveren i 27 ud af 45 sager, hvor det var relevant.
Artikel: Samarbejde kan skabe færre misforståelser i behandlingen af sager
Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan kommunerne samarbejder internt og eksternt, når de vurderer borgeres uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Samarbejdet fungerer på mange punkter, men der er også udfordringer.
Artikel: En sygdom behøver ikke at være i terminalfasen, for at kommunen kan forlænge sygedagpengene
Ny principafgørelse klarlægger, hvornår kommunen kan forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom.
Artikel: Om at standse udbetaling af sygedagpenge efter en administrativ forlængelse
Ankestyrelsen oplever, at kommunerne lader udbetalingen af sygedagpenge fortsætte indtil efter deres afgørelse. Det må de ikke. To principafgørelser præciserer reglerne.
Artikel: Genvurdering, når borgeren er flyttet til en anden kommune
Den kommune, som har afgjort en sag, skal også genvurdere sagen. Det gælder, selvom borgeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune.
Artikel: Fertilitetsbehandling og refusion
Fertilitetsbehandling, der ikke er besluttet, når medarbejderen bliver ansat, giver ikke ret til refusion.
Artikel: Sygedagpenge og forældelse
Forældelsesfristen for den løbende udbetaling af sygedagpenge er tre år. Dog skal myndighederne vurdere, om forældelsesfristen har været afbrudt eller suspenderet.
Artikel: Fristen for at anmelde sygefravær for selvstændige erhvervsdrivende med sygedagpengeforsikring
Selvstændige erhvervsdrivende har som udgangspunkt først ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom, medmindre de har tegnet en sygedagpengeforsikring, som giver ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. eller 3. fraværsdag. Denne artikel handler om, at opgørelsen af fraværsdage har betydning for fristen for at anmelde fraværet, og beskriver Ankestyrelsens praksis på området. Hvornår 1. eller 3. fraværsdag falder, har efter praksis betydning for, hvornår en forsikret selvstændig erhvervsdrivende senest skal anmelde sit sygefravær til kommunen.
Artikel: Hvornår er der behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne?
Når kommunen skal vurdere, om en borgers arbejdsevne skal afklares, har det stor betydning, hvor afklaret borgerens helbredstilstand er.
Artikel: Personlig assistance til personer med flere funktionsnedsættelser eller én meget betydelig funktionsnedsættelse
Ankestyrelsen har taget stilling til, hvordan kommunerne skal vurdere, om en person har flere funktionsnedsættelser eller én meget betydelig funktionsnedsættelse, der samlet set kan medføre ret til tilskud til personlig assistance op til fuld tid. Overvejelserne vil kunne hjælpe kommunerne i tilsvarende vurderinger.
Generel information om at klage
Disse sider er målrettet dig, der har en klagesag om arbejdsskader.
Ankestyrelsens kompetence
Ankestyrelsen behandler som øverste administrative klagemyndighed klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om arbejdsskader.
Klagen
Hvis du er part i en sag, kan du klage til Ankestyrelsen over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.
Sagsbehandlingstiden
Ankestyrelsen har en sagsbehandlingstid på 6 til 8 måneder alt efter, hvilken sagstype der er tale om.
Sagsbehandlingen
Din sags forløb i Ankestyrelsen strækker sig fra, at vi modtager din klage, til at vi sender dig afgørelsen i din sag.
Lægekonsulenterne
Ankestyrelsens lægekonsulenter er erfarne speciallæger, der er ansat hos os ved siden af deres normale arbejde.
Ankemødet
Vi afgør arbejdsskadesager på et ankemøde.
Afgørelsen
Vi sender en afgørelse til dig, når vi har afgjort din sag.
Arbejdsskadelovens område
Du og din skade skal være omfattet af arbejdsskadeloven.
Du skal være sikret mod arbejdsskaders følger
Din arbejdsgiver skal sikre dig mod følgerne af arbejdsskader.
Hvad handler din klage om?
Du kan klage over forskellige dele af din arbejdsskadesag.
Anmeldelse
Din skade skal anmeldes inden 1 år.
Dispensation
Der kan eventuelt ske dispensation fra anmeldelsesfristen på 1 år, hvis din skade ikke er anmeldt rettidigt.
Forældelse
Din sag kan forældes efter generelle og specielle regler.
Anerkendelse
Efter arbejdsskadeloven er en arbejdsskade en ulykke eller en erhvervssygdom.
Ulykker
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende din ulykke som en arbejdsskade, når du opfylder nogle bestemte krav.
Erhvervssygdomme
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende din erhvervssygdom som en arbejdsskade, når du opfylder nogle bestemte krav.
Ydelser
Når der er en anerkendt arbejdsskade, kan du eller dine efterladte få forskellige ydelser.
Godtgørelse for varigt men
Du kan få godtgørelse for varigt mén, hvis din arbejdsskade har medført et varigt mén på mindst 5 procent.
Erstatning for tab af erhvervsevne
Du kan få erstatning for tab af erhvervsevne, hvis din arbejdsskade har medført et erhvervsevnetab på mindst 15 procent.
Betaling af behandlingsudgifter med mere
Du kan få dækket udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler med mere efter arbejdsskadeloven.
Ydelser ved dødsfald
Efterladte til en afdød kan få overgangsbeløb, erstatning og godtgørelse.
Genoptagelse
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan genoptage din sag efter arbejdsskadeloven eller på ulovbestemt grundlag.
Genoptagelse efter arbejdsskadeloven
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan efter arbejdsskadeloven genoptage din sag inden for en frist på 5 år. I særlige tilfælde kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptage din sag efter 5-årsfristen.
Genoptagelse på ulovbestemt grundlag
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan genoptage din sag på ulovbestemt grundlag, når særlige betingelser er opfyldt.
Emner med tilknytning til arbejdsskadelovgivningen
Ankestyrelsen behandler klagesager om arbejdsskader i Grønland og på Færøerne, vaccinationsskader og tjenesteskader. Vi behandler også klagesager om erstatning til besættelsestidens ofre.
Artikel: Veteraner og anerkendelse af psykiske skader som arbejdsskade
Siden 2014 har Ankestyrelsen behandlet 158 veteransager. Det er arbejdsskadesager for soldater, der er blevet psykiske syge efter at være sendt i krig for den danske stat.
Artikel: Hvornår kan en psykisk skade anerkendes som en arbejdsulykke?
En psykisk skade kan anerkendes som en ulykke, hvis der i forbindelse med arbejdet sker en personskade som følge af en hændelse eller påvirkning. Påvirkningen kan vare i op til fem dage. Der skal være årsagssammenhæng mellem skaden og påvirkningen/hændelsen. Hændelsen eller påvirkningen skal være egnet til at forårsage den påviste psykiske skade.
Artikel: Kan en skade efter vaccination anerkendes som en arbejdsskade?
Ja, det kan den. Ankestyrelsen slår i en principafgørelse fast, at en skade efter vaccination kan anerkendes som en arbejdsskade. Desuden fastslår afgørelsen, at en vaccination er at sidestille med en hændelse.
Artikel: Om at fastsætte selvstændige erhvervsdrivendes årsløn
En række særlige forhold gælder, når en myndighed skal fastsætte årsløn for selvstændige erhvervsdrivende. Tre principmeddelelser fra Ankestyrelsen belyser praksis.
Artikel: Hvornår er en ulykke en arbejdsskade?
Højesteret har taget stilling til praksis, når en borger vil have anerkendt en ulykke som en arbejdsskade.
Arbejdsskadesager for veteraner med psykiske sygdomme
I april 2019 har Ankestyrelsen afgjort 42 veteransager med second opinion.
Artikel: Overgang fra fleksjob til ledighedsydelse – årsagen har betydning
En tilsyneladende enkel paragraf i arbejdsskadesikringsloven har i praksis vist sig at volde mange problemer, som ingen havde forudset. En dom fra Østre Landsret har fået Ankestyrelsen til at ophæve en principafgørelse på området.
Artikel: Der er forskellige betingelser, der skal opfyldes for at få godtgørelse ved tinnitus
I en del af de arbejdsskadesager om høreskader som følge af støj, som Ankestyrelsen behandler, er spørgsmålet, om den tinnitus borgeren oplever, kan give ret til godtgørelse for varigt mén. Her er det væsentligt at skelne imellem dels støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, dels høreskade med tinnitus efter støjtraume.
Artikel:Har du ret til erstatning, når du kommer til skade under en uddannelse eller i et løntilskudsjob?
Her får du et overblik over de principafgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, som Ankestyrelsen har udsendt i slutningen af 2013. Afgørelserne handler bl.a. om personer, der kommer til skade under uddannelse, personer med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og personer, der kommer til skade i et løntilskudsjob.
Artikel:Hvordan fastsætter man tab af erhvervsevne når den, der har haft en arbejdsskade, rejser til udlandet?
Tre principafgørelser sikrer, at tab af erhvervsevne fastsættes uafhængigt af forskellen mellem det generelle lønniveau i Danmark og udlandet. Det gælder, uanset om skadelidte flytter til et land inden for eller uden for EU.
Artikel:Dansk studerende var omfattet af arbejdsskadeloven under praktikophold i Norge
Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse for at belyse, om danske studerende er omfattet af arbejdsskadesikringsloven under praktikophold i et andet skandinavisk land. I den konkrete sag, hvor en dansk kvinde kom til skade under et praktikophold på et hospital i Norge, vurderede vi, at de danske regler om arbejdsskade gjaldt.
Artikel:Den nedre grænse på et dokumentret erhvervsevnetab er ikke absolut
I en tidligere principafgørelse har Ankestyrelsen slået fast, at grænsen for, hvornår en skadelidt kan få tilkendt erstatning for tab af erhvervsevnetab, ikke er absolut. De 15 % som er nævnt i lov om arbejdsskadeforsikring er altså ikke et absolut tal. I en ny principafgørelse slår vi fast, at dette også gælder i sager, hvor en person er tilkendt flexjob.
Artikel:Efterløn kan have betydning for erstatning for tab af erhvervsevne
Hvis en person kommer ud for en arbejdsskade og efterfølgende overgår til efterløn, kan den pågældende have ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Men det kommer an på en konkret vurdering. Ankestyrelsen har behandlet spørgsmålet i en principafgørelse. I en anden principafgørelse på arbejdsskadeområdet, har Ankestyrelsen behandlet spørgsmålet om, hvilken betydning en forudgående sygdom har for fastsættelsen af erstatning for tab af erhvervsevne og årsløn.
Artikel:Stor forskel på, hvornår man kan få dækket udgifter til undersøgelser og psykologbehandling efter en arbejdsskade
Ankestyrelsen har i to principafgørelser behandlet spørgsmålet om udgifter efter en arbejdsskade. I den ene er der fokus på, om en tilskadekommen kan få dækket sine udgifter til undersøgelser, selvom hverken Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen, har bedt om dette. I den anden handler det om, hvorvidt en tilskadekommen kan få dækket sine udgifter til behandling hos psykolog.
Artikel: Ulykkesbegrebet og de grønlandske arbejdsskaderegler
En personskade, der ikke kræver behandling og går over af sig selv, vil kunne anerkendes som en arbejdsskade efter grønlandsk ret. Det kræver, at anerkendelsen medfører, at den tilskadekomne ville have ret til dagpenge ved uarbejdsdygtighed.
Artikler om arbejdsskade
Artikler fra Ankestyrelsens faglige nyhedsbrev, Nyt fra Ankestyrelsen.
Generel information om at klage
Klagevejledning, sagsbehandling, fuldmagter og klagefrister.
Hvad handler din klage om?
Få et overblik over de afgørelser, du kan klage over på socialområdet.
Voksne handicappede og ældre
Voksne handicappede og ældre kan modtage hjælp fra kommunen.
Bolig til handicappede og ældre
Kommunen træffer afgørelser og yder vejledning om hjælp til bolig og hjælp til ændringer af boligen.
Hjælpemidler og forbrugsgoder
Kommunen træffer afgørelse og yder vejledning om hjælp til hjælpemidler og forbrugsgoder.
Merudgifter til handicappede voksne
Kommunen træffer afgørelse og yder vejledning, hvis en borger har brug for hjælp til dækning af merudgifter.
Handicappede i erhverv
Personlig hjælper til handicappede borgere i erhverv.
Hjemmehjælp
Kommunen træffer afgørelse og yder vejledning om ret til hjemmehjælp. Det vil sige personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet bl.a. madservice.
Socialpædagogisk støtte og ledsagelse
Kommunen yder socialpædagogisk bistand til personer med nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Kommunen tilbyder ledsagelse til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Støtte til bil
Kommunen træffer afgørelse og yder vejledning om hjælp til køb af en bil.
Borgerstyret personlig assistance
En voksen med et omfattende behov for hjælp, har mulighed for selv at udvælge og ansætte nødvendige hjælpere. Borgeren får udbetalt et kontant tilskud.
Boligstøtte
Borgere kan søge om boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Kommunen bevilger og udbetaler lån til beboerindskud.
Magtanvendelse - voksne
Magtanvendelse er kun undtagelsesvist tilladt at anvende
Hjælp til handicappede og syge børn
Familier med handicappede og syge børn kan modtage hjælp fra kommunen.
Artikler om Social
Artikler fra Ankestyrelsens faglige nyhedsbrev, Nyt fra Ankestyrelsen.
Generelt om området
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen generelt om socialområdet
Artikel:Danskere bruger flere penge på socialområdet end andre i Norden
Danmark er det land i Norden, hvor de sociale udgifters andel af bruttonationalproduktet er størst. Udviklingen i Danmark har været stigende siden 2000, og tendensen er den samme for andre nordiske lande.
Artikel: Samspillet mellem vejledningspligten og pligten til opfølgning
På det sociale område har kommunerne en skærpet vejledningspligt. Og for at vejlede korrekt kan det være nødvendigt, at kommunerne følger op på borgerens hjælpebehov og den hjælp, borgeren får.
Artikel: Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når barnet skal opereres
En ny principafgørelse betyder blandt andet, at der ikke længere er forskel på, om et barns funktionsnedsættelse eller lidelse kan bedres ved en operation – i forhold til om det kan ske ved medicinsk behandling eller anden støtte. Det er en ændring af praksis.
Hjælp til handicappede og ældre
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om hjælp til handicappede og ældre
Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?
Valget af bestemmelse kan have betydning i nogle situationer, mens det i andre situationer ikke har en konkret betydning for borgeren, da det afgørende er, at borgeren får dækket sit hjælpebehov.
Artikel: Madserviceordning eller praktisk hjælp til at lave mad
Kommunen skal se på, hvad formålet med støtten er, når kommunen skal vurdere, om borgeren skal have enten støtte i form af en madserviceordning eller praktisk støtte til madlavning.
Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning
Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.
Artikel: Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet
Borgerne skal have hurtigere svar, når Ankestyrelsen genbehandler sager, som vi før har hjemvist til kommunen. Det kaldes en fast track-ordning.
Artikel: Hjælp til behandlingsudgifter, der bliver refunderet
Kommunen kan give hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 82 til en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, for eksempel af Sygeforsikringen Danmark. Borgeren skal dog senere betale det refunderede beløb tilbage til kommunen.
Artikel: Botilbud - frit valg og refusion
Fritvalgsreglerne gælder på tværs af de forskellige bestemmelser, men kommunen skal vurdere borgerens samlede behov konkret. Det er Ankestyrelsens konklusion på baggrund af tre principafgørelser.
Artikel: Beregning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skiftes til at passe et handicappet barn
Tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra modtagerens bruttoindtægt, inden vedkommende begyndte at modtage tabt arbejdsfortjeneste første gang. Sådan er det også, hvis forældrene passer barnet på skift og altså skiftes til at få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste.
Artikel: Principper for kommunernes beregning af egenbetaling i midlertidige botilbud
Borgere i botilbud skal ikke betale mere end borgere i sammenlignelige lejeboliger. Kommunen skal sikre rimelighed og proportionalitet i forholdet mellem det midlertidige botilbud, og hvad borgeren selv betaler.
Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov
Når en borger visiteres til et botilbud, skal ikke kun botilbuddets fysiske rammer, men også støtten i tilbuddet matche borgerens behov. Borgere med behov for et midlertidigt botilbud kan derfor ikke visiteres til et længerevarende botilbud. Kommunerne skal være opmærksomme på forskellen på tilbud efter almenboligloven og serviceloven.
Artikel: Kompensationsprincippet skal inddrages i vurderingen af hjælp til borgere efter serviceloven
Kommunerne kan fastsætte lokale serviceniveauer inden for rammerne af serviceloven og anden lovgivning i øvrigt. Er der fastlagt et lokalt serviceniveau for et ydelsesområde i serviceloven, skal kommunen altid ved tildeling af hjælp til en borger foretage en konkret og individuel vurdering af, om serviceniveauet i tilstrækkelig grad kompenserer borgeren for sin funktionsnedsættelse.
Artikel: Nogle borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade får ikke tilstrækkelig hjælp
I 60 procent af sagerne om visitation af borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade følger kommunerne gældende lovgivning og praksis. I de resterende sager - 40 procent - har kommunerne derimod svært ved at overholde regler og praksis. Det viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse.
Artikel: Udvisitering af borgere fra botilbud
Kommunen har mulighed for at udvisitere en borger fra et botilbud, når bestemte betingelser er opfyldt. Det betyder, at kommunen i disse tilfælde godt kan tvinge borgeren til at flytte. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et botilbud efter almenboligloven.
Artikel: Kommunen skal forklare og begrunde tidsforbruget til hjælpeopgaver
Når kommunen giver hjælp i sager om kontant tilskud, skal den fortælle, hvor lang tid, der er afsat til de enkelte opgaver. Og borgeren skal kunne se, hvordan kommunen er kommet frem til de forskellige tidsangivelser.
Artikel: Ny varslingsordning på servicelovens område
Folketinget har vedtaget en ny bestemmelse i serviceloven, som betyder, at borgeren i visse situationer skal varsles 14 uger før, kommunen stopper en hjælp, som borgeren hidtil har fået. Varslingsordningen gælder fra den 1. januar 2018.
Artikel: Sandsynliggørelse af merudgifter kan også ske med dokumentation
Når merudgifter skal sandsynliggøres, kan kommunen bede en borger om at sende dokumentation for tidligere merudgifter. Kommunen kan ikke kræve dokumentationen, hvis borgeren kan sandsynliggøre sine kommende merudgifter på en anden måde. Dokumentationen kan heller ikke bruges til at kontrollere de udgifter, som en borger allerede har haft.
Artikel: Hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet
En ny principafgørelse fastslår, hvornår personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet.
Artikel: Restriktioner for besøgende
Det er kommunens ansvar, at borgerens besøg ikke kommer i konflikt med rammerne for boformen.
Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de er nødt til at tage fri på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan for eksempel være, fordi de skal til møder om barnet; også møder i kommunen.
Artikel: Socialpædagogisk støtte – er borgeren i personkredsen?
Når kommunen skal vurdere, om en borger er i personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal vurderingen ske for hver aktivitet eller funktion.
Artikel: Skal kommunen dække udgiften til vingummibamser ved hjemmetræning?
Forældre kan få dækket nødvendige udgifter til hjemmetræning – det kan for eksempel være træningsredskaber, kurser og timer med en hjælpetræner. Og ingen træningsredskaber kan udelukkes på forhånd – heller ikke vingummibamser som belønning i et godkendt træningsprogram.
Artikel: En trappelift er ikke i sig selv en stor og dyr boligindretning
En principafgørelse behandler tre sager, der hver især belyser et særligt problem i kommunernes behandling af ansøgninger om trappelifte.
Artikel: Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?
Et nyt apparat til at måle glukoseniveauet hos diabetikere kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Det kræver en konkret vurdering og lægelige oplysninger at afgøre spørgsmålet.
Artikel: Kommunen skal betale toiletter og toiletsæder med skylle-tørre-funktion
To sager, hvor borgere klagede over, at kommunen havde afslået deres ansøgninger om hjælp til toiletbesøg, er blevet behandlet principielt. Ankestyrelsen ændrede kommunernes afgørelser, og fastslog, at de hjælpemidler, som borgerne ansøgte om, hører under boligindretning, og derfor er uden egenbetaling.
Artikel: Et ståstøttestativ kan både være et hjælpemiddel og et redskab til behandling eller træning
Det kan have stor betydning for en borger, om kommunen vurderer, at et ståstøttestativ til et barn er et hjælpemiddel eller et behandlings- eller træningsredskab. Det bestemmer nemlig, om familien kan få støtte efter serviceloven. I en ny principafgørelse vurderer Ankestyrelsen, at et ståstøttestativ skal betragtes som et hjælpemiddel, hvis hovedformålet er at afhjælpe barnets manglende ståfunktion.
Artikel: Hjælp til kommuner, når de skal vurdere ansøgninger om kugle- og kædedyner
En ny principafgørelse hjælper kommunerne med at vurdere, om en kugle- eller kædedyne kan bevilges som et hjælpemiddel.
Artikel: Hjælpemidler og behandlingsredskaber – hjælp til kommunerne
Er det et hjælpemiddel i servicelovens forstand, eller er det et behandlingsredskab, som borgeren kan få bevilget efter sundhedslovgivningen? Ankestyrelsen har mange sager om hjælpemidler, hvor afgrænsningen til sundhedssektoren volder problemer. Med en ny beskrivelse af praksis vejleder vi kommunerne om lovgivning og praksis på området.
Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – skal den tidligere løn og pension reguleres?
Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.
Artikel: Dækning af merudgifter til et barn med laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi
Forældrene til et barn med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi kan have ret til at få dækket udgifter til barnets mad. Det handler om udgifter ud over det beløb, som forældre til et barn på samme alder normalt bruger på kost.
Artikel:Dækning af tabt arbejdsfortjeneste – om tidsbegrænsning og afviklingsperiode
Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en bevilling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Borgeren har som udgangspunkt også ret til en afviklingsperiode, når kommunen stopper hjælpen.
Artikel: Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste handler om følgerne og varigheden af den nedsatte funktionsevne
Kommunen kan ikke afslå at dække forældres merudgifter og tabte arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.
Artikel: Der er fejl i hver fjerde kommunale afgørelse om tilskud til hjælp i hverdagen
Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der fokuserer på, hvilke personer der kan få dækket deres merudgifter. Kommunerne laver oftest fejl i de komplekse sager, hvor personerne har et mere sammensat sygdomsbillede. Det går bedre med afgørelser i ikke komplekse sager, hvor borgeren for eksempel lider af diabetes.
Artikel: Voksne diabetikeres udgifter til specialvarer dækkes kun i særlige tilfælde
Diabetikere kan søge kommunen om at få dækket den merudgift, som deres diabeteskost udgør. I to principafgørelser har Ankestyrelsen taget stilling til, om udgifter til såkaldte specialvarer (for eksempel kunstige sødemidler) kan medtages i beregningen. Resultatet er, at udgiften kan medtages, når det drejer sig om børn med diabetes, men at det som udgangspunkt ikke kan lade sig gøre, når det drejer sig om voksne.
Artikel: Særbestemmelse gælder ikke for mennesker med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi
Cøliaki, laktoseintolerans og fødevareallergi skyldes ikke en medfødt misdannelse eller mangel. Mennesker med disse lidelser kan derfor ikke få dækket deres merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen.
Artikel:Kommunerne bruger sjældent lokalt fastsatte serviceniveauer i sagsbehandlingen
Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse viser, at selvom kommunerne har fastsat lokale serviceniveauer, bliver de sjældent brugt i sagsbehandlingen. Dér hvor kommunerne bruger serviceniveauer, henviser de i størstedelen af sagerne ikke til disse i begrundelsen for afgørelsen. Det er også sjældent, at borgerne bliver orienteret om kommunens serviceniveauer – også selvom de er brugt i begrundelsen for en afgørelse.
Artikel: Ankestyrelsen hjemviser flere sager om støtte til køb af bil
Nogle kommuner har fortalt os, at de synes, vi stiller større krav til oplysningen af sager om støtte til køb af bil end tidligere. Derfor har vi gennemgået statistikken for de seneste par år.
Artikel: 20 principafgørelser samlet i 1
Ankestyrelsen er begyndt at arbejde med nogle af vores principafgørelser på en ny måde. Det gælder særligt på det specialiserede socialområde, hvor en ny principafgørelse om muligheden for dækning af merudgifter til bil er den første af sin art.
Artikel:Næsten hver femte hjemløs var anbragt som barn eller ung
Ankestyrelsens nye årsopgørelse på hjemløseområdet viser, at mange hjemløse allerede som børn og unge havde kontakt med de kommunale systemer.
Artikel: Handleplaner for hjemløse
Den første af tre undersøgelser om hjemløse viser blandt andet, at kommunerne generelt ikke bruger handleplaner for hjemløse til at koordinere indsatsen.
Artikel: Hjælpemidler og forbrugsgoder – principafgørelsen, der blev glemt
Hvis kommunen skal bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke må have købt det inden ansøgningen.
Artikel: Princippet om ”mindst indgribende foranstaltning” gælder kun i sager om magt og tvang
Kommunerne kan ikke henvise til princippet om ”mindre indgribende foranstaltning” i sager om hjælp og støtte til ydelser, der kan kompensere for et handicap.
Artikel: Kommunens modtagepligt i forhold til længerevarende botilbud efter serviceloven
Klager til Ankestyrelsen viser, at nogle kommuner har udfordringer i forhold til at forstå og bruge reglerne om kommunernes modtagepligt.
Enkeltydelser
Læs artikler fra Nyt fra ankestyrelsen om Enkeltydelser
Artikel: Hjælp til efterregninger for vand, varme og el – kommunerne skal foretage en samlet vurdering
Borgere kan søge om hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81. Det drejer sig om udgifter, som de ikke kan betale uden, at det i afgørende grad påvirker familiens evne til at klare sig i fremtiden. Tre principafgørelser om efterregning for vand, varme eller el behandler tre vigtige elementer i sagsbehandlingen; nemlig forudsigelighed, muligheden for afdragsordning og rådighedsbeløb.
Artikel: Ansøgninger om flyttehjælp – kommunerne har en udfordring med at skelne mellem to forskellige betingelser for hjælp
Ankestyrelsen har behandlet 40 sager om hjælp til depositum på et særligt temaankemøde. I denne artikel bekriver vi de væsentligste udfordringer for kommunerne i disse sager. Det handler blandt andet om, at der findes to bestemmelser i aktivloven, som kommunerne skal bruge, når de behandler ansøgninger om flyttehjælp. Og det ses ofte, at kun den ene bestemmelse er brugt, når kommunerne giver afslag.
Artikel: Kommunen kan hjælpe med udgifterne til at begrave en nærtstående
Udgifterne til at begrave en nærtstående kan være rimeligt begrundede enkeltudgifter. Det betyder, at kommunen kan hjælpe med at betale udgifterne.
Magtanvendelse
Læs artikler fra Nyt fra ankestyrelsen om Magtanvendelse
Artikel:Magtanvendelse ved flytning til midlertidigt botilbud
Når en borger ikke er i stand til at give et informeret samtykke, skal en flytning behandles efter servicelovens regler om magtanvendelse. Det gælder også, hvis borgeren flyttes til et midlertidigt botilbud.
Artikel: Danske statsborgere med bopæl i Danmark er omfattet af konventionen med Jugoslavien om social sikring
Ankestyrelsen fastslår ny praksis for beregning af førtidspension til danske statsborgere og statsborgere fra det tidligere Jugoslavien, som har optjent forsikringsperioder i det tidligere Jugoslavien.
Pension
Læs artikler fra Nyt fra ankestyrelsen om pension.
Vil du klage?
Du kan ofte klage til Ankestyrelsen, hvis du er utilfreds med en en afgørelse, for eksempel fra din kommune.
Klagevejledning og tidsfrister
Hvis du vil klage, skal du følge klagevejledningen.
Spørgsmål og svar om klager
Generelle spørgsmål og svar om sagsbehandling og afgørelser i Ankestyrelsen.
Sådan behandler vi din sag
Forløbet fra Ankestyrelsen får din klage, til vi behandler og afslutter din sag.
Hvornår bruger Ankestyrelsen lægekonsulenter?
Lægekonsulenter er erfarne speciallæger, der er ansat i Ankestyrelsen ved siden af deres hovedbeskæftigelse.
Hvad er et ankemøde?
På et ankemøde bliver der afgjort sager på bestemte områder.
Hvad er beskikkede medlemmer?
Beskikkede medlemmer er med til ankemøderne hos os for også at tage hensyn til den almindelige opfattelse i befolkningen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i klagesager fra flere forskellige underinstanser.
Hvad er en afgørelse?
En afgørelse fra Ankestyrelsen kan have forskellige udfald.
Hvad er en principmeddelelse og en principafgørelse?
Ankestyrelsen udsender principielle afgørelser som principmeddelelser.
Sagsbehandlingstider for kommunale sager
Ankestyrelsen behandler cirka 26.000 klager på det kommunale område om året.
Varslingsordning i serviceloven
Der er særlige regler om varsling for nogle typer af sager. Hvis det gælder din sag, skal det stå i det brev, kommunen har sendt til dig.
Afslutningen på din klagesag
Når Ankestyrelsen har afgjort din sag.
Databeskyttelse – sådan behandler vi dine personlige oplysninger
Ankestyrelsen passer på dine oplysninger. Når vi opbevarer oplysninger om dig i vores systemer, passer vi godt på dem. Vi sørger for, at uvedkommende ikke kan se dine data, og vi har indrettet vores systemer så sikkert som det er muligt for os.
Fuldmagter
Du kan give fuldmagt til, at andre hjælper dig, mens vi behandler din sag i Ankestyrelsen.
Klagefrister
Du skal klage inden for en særlig frist.
Film og infografik
Se korte film om din sag hos os, om at ringe til Ankestyrelsen og om hvem vi er.
Adoptionsnævnet
Adoptionsnævnet afgør klager over afslag på godkendelse som adoptant, fører tilsyn med Adoptionssamrådet, formidler viden og matcher børn til national adoption.
Hvis du vil adoptere
Dine og barnets forhold skal undersøges, hvis du vil adoptere.
Undersøgelses- og godkendelsesforløbet
Adoptionssamrådet i Familieretshuset træffer afgørelse om, hvorvidt du kan godkendes som adoptant.
Psykolog- og speciallægeundersøgelser
Adoptionssamrådet kan beslutte, at der skal laves en speciallægeundersøgelse eller en psykologisk undersøgelse.
Selve godkendelsen
Der er den 1. januar 2016 indført en ny ramme for godkendelsen som adoptant (generel godkendelse). Godkendelsesrammen beskriver alder og fysisk og psykisk tilstand hos det barn, som ansøgeren godkendes til at kunne adoptere.
International adoption
Hvornår der er tale om en international fremmedadoption?
Udenlandsk barn i forslag til adoption
Formidlingen af udenlandske børn til danske adoptionsansøgere sker via en privat organisation, som er autoriseret af social- og indenrigsministeren. Det drejer sig om Danish International Adoption, DIA.
Udgifter og tilskud til adoption
Der er udgifter forbundet med at adoptere et barn fra et andet land.
National adoption
Hvornår der er tale om en national fremmedadoption?
Dansk barn i forslag til adoption
Hvilken adoptant, der konkret er bedst egnet til at adoptere det konkrete barn? Læs om, hvordan vi vurderer det.
Hyppige spørgsmål om national adoption
Få svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet i Ankestyrelsen.
Hvis du vil bortadoptere
Overvejer du at bortadoptere dit barn til adoptivforældre i Danmark? Læs om reglerne her.
Hyppige spørgsmål fra de biologiske forældre
Vi har samlet de typiske spørgsmål fra de biologiske forældre.
Hvis du vil klage
Adoptionsnævnet er klageinstans på området for fremmedadoption.
Personligt fremmøde
Du har mulighed for at redegøre for din sag mundtligt over for Adoptionsnævnet på et af nævnets møder. Det kaldes fremmøde.
Hvis du er professionel
Nævnets vejledninger er rettet mod professionelle – for eksempel speciallæger og psykologer.
Rådgivende børnelæger
Du kan få rådgivning hos en uvildig børnelæge, når du skal tage stilling til, om du vil adoptere et konkret barn.
Regler
Reglerne om adoption skal sikre, at en adoption gennemføres til barnets bedste og med respekt for barnets grundlæggende rettigheder.
Henstilling vedrørende perioden på 6 måneder i § 3 i bekendtgørelse om adoption, den 27. april 2016.
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariater, Danish International Adoption og Ankestyrelsen. Adoptionsnævnet har på baggrund af en forespørgsel fra Statsforvaltningen fundet anledning til at udtale sig om, hvorvidt 6 måneders perioden i § 3 i bekendtgørelse om adoption løber fra hjemtagelsen af barnet til Danmark eller fra overdragelsen af barnet til ansøgerne i afgiverlandet.
Henstilling med retningslinjer vedrørende vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold, den 14. oktober 2015. Opdateret den 6. december 2017 og 9. juli 2018.
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariatet, Danish International Adoption og Ankestyrelsen. Afsnittet om cervix cancer er opdateret den 6. december 2017. Afsnit om organtransplantation og immunosuppressiv behandling er opdateret 9. juli 2018. Nævnet har derfor besluttet at vedtage denne henstilling, som erstatter og indholdsmæssigt med enkelte ændringer er i overensstemmelse med retningslinjerne i tidligere gældende vejledning nr. 10369 af 27. december 2014 om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold.
Henstilling vedrørende vurdering af ansøgeres fysiske helbred – blod i urinen, den 31. august 2015
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariater, Danish International Adoption, Ankestyrelsens Familieretsafdeling, den 31. august 2015. På baggrund af en henvendelse fra Samrådet samt de officielle guidelines på området har Adoptionsnævnet udarbejdet nedenstående retningslinjer for vurdering af ansøgeres fysiske helbred, når der er fundet blod urinen.
Henstilling vedrørende statsforvaltningens vejledning af ansøgere, der tilkendegiver, at de ønsker national adoption, 1. juli 2013
Til adoptionssamrådene, Statsforvaltningen, de formidlende organisationer, Adoption & Samfund og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, den 1. juli 2013.
Henstilling vedrørende behandling af ansøgninger om godkendelse som adoptant, hvor en ansøger er HIV-positiv, 4. marts 2013
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, AC Børnehjælp og DanAdopt, Ankestyrelsens Familieretsafdeling og Adoption & Samfund, den 4. marts 2013. På baggrund af et antal konkrete sager, der var blevet indbragt for Adoptionsnævnet, bad nævnet ved henstilling af 11. juli 2012 statsforvaltningerne og samrådene om at sætte verserende og kommende sager, hvori der var oplysninger om, at den ene af ansøgerne var HIV-positiv, i bero på, at der blev udstukket nærmere retningslinjer om behandlingen af sådanne sager. Adoptionsnævnet har efterfølgende afsluttet behandlingen af flere af de sager, hvori det var oplyst, at ansøgeren eller den ene af ansøgerne var konstateret HIV-positiv og var under behandling herfor. Bl.a. og på denne baggrund udmeldes nedenstående retningslinjer for, hvordan statsforvaltningerne og samrådene skal behandle sager, hvori det er oplyst, at ansøgeren eller den ene eller begge af ansøgerne er HIV-positive.
Udvidelse af godkendelse i forbindelse med matchning, 6. april 2010
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 6. april 2010 Adoptionsnævnet har foretaget en tilsynsgennemgang af sager, hvor ansøgere i forbindelse med matchningen har søgt om udvidelse af godkendelsen. Nævnet er på baggrund heraf blevet opmærksom på, at der er behov for at indføre nye retningslinjer for behandlingen af disse sager.
Ændring af udtalelse af 8. januar 2007 om betydningen af adoptionsansøgeres graviditet, 6. november 2009
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 6. november 2009 Adoptionsnævnet udtalte sig i en henstilling af 8. januar 2007 om betydningen af adoptionsansøgeres graviditet.
Henstilling vedr. proceduren i forbindelse med forlængelse af en abstrakt godkendelse, 7. februar 2008
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, AC Børnehjælp, DanAdopt, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 7. februar 2008. Adoptionsnævnet har på baggrund af en række forespørgsler fundet anledning til over for samråd og formidlende organisationer at komme med en henstilling vedrørende proceduren i forbindelse med udløb og eventuelle forlængelser af adoptanters abstrakte godkendelser (regodkendelser).
Udtalelse vedr. dispensation fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"), 27. februar 2006
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 27. februar 2006 Adoptionsnævnet har som led i sin tilsynsvirksomhed indkaldt godkendelsessager, hvor samrådene i 2003 har truffet afgørelse om aldersdispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"). Nævnet har på baggrund af gennemgangen af såvel disse sager som tidligere klagesager fundet det hensigtsmæssigt at fremkomme med nogle generelle overvejelser i forbindelse med anvendelsen af dispensationsmuligheden i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.
Udtalelse vedr. vejledning af ansøgere om aldersrammer, 6. oktober 2005 - under opdatering
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 6. oktober 2005. Adoptionsnævnet har på baggrund af en række konkrete sager fundet anledning til at opfordre adoptionssamrådene til at yde særlig vejledning til adoptionsansøgere med hensyn til, hvilken aldersramme, der bør søges om godkendelse til.
Udtalelse vedr. rygning hos overvægtige ansøgere, 24. marts 2004
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Civilretsdirektoratet, den 24. marts 2004. Adoptionsnævnet har fra flere samråd modtaget forespørgsler vedrørende betydningen af rygning hos overvægtige personer, der ansøger om godkendelse som adoptanter.
Nye retningslinier vedr. betydningen af forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos adoptionsansøgere, 1. december 2003
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Civilretsdirektoratet, den 1. december 2003. Adoptionsnævnet har tidligere ved brev af 5. juli 1996 afgivet en udtalelse om godkendelse til adoption af ansøgere med forhøjet indhold af kolesterol i blodet. Det fremgik blandt andet af denne udtalelse, at der inden for 15 år måtte påregnes såvel en signifikant overdødelighed som en øget forekomst af invaliderende sygdom hos personer, der ved gentagne undersøgelser havde et indhold i blodet af total kolesterol over i hvert fald 9,0 mmol/l.
Udtalelse vedr. betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse, 15. maj 2003
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer samt Adoption og Samfund, den 15. maj 2003. Adoptionsnævnet har fra et samrådssekretariat modtaget en henvendelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse.
Brev vedr. dispensation fra alderskravet i medfør af godkendelsesbe-kendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 ("noget yngre"), 21. maj 2002
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer samt Adoption og Samfund, den 21. maj 2002. Adoptionsnævnet har på baggrund af en række henvendelser fra samrådssekretariaterne og adoptionsansøgere fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde nedenstående notat i forbindelse med anvendelsen af dispensationsmuligheden i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1.
Udtalelse vedr. fortolkning af aldersreglerne, 17. januar 2002
Til samtlige adoptionssamråd og samrådssekretariater, 17. januar 2002.
Udtalelse om proceduren i forbindelse med, at et udenlandsk matchingforslag forelægges det amtskommunale adoptionssamråd, 3. januar 2002
Til samtlige adoptionssamråd og samrådssekretariater, Adoption Center og DanAdopt, den 3. januar 2002. Adoptionsnævnet har modtaget en forespørgsel fra et samrådssekretariat og en af de formidlende organisationer vedrørende proceduren i forbindelse med, at et udenlandsk matchingforslag forelægges det amtskommunale adoptionssamråd.
Udtalelse vedr. udvidelse af ansøgeres godkendelse, 18. oktober 2000
Til samtlige adoptionssamråd og samrådssekretariater samt de formidlende organisationer, den 18. oktober 2000. Adoptionsnævnet har modtaget en henvendelse fra et samrådssekretariat i forbindelse med en udvidelse af et ansøgerpars godkendelse til at omfatte et konkret barn i forslag. Spørgsmålet var, om samrådet kunne tage stilling til forhold, som den formidlende organisation ikke havde gjort til genstand for tvivl i forbindelse med matchingen. Vi er blevet gjort bekendt med, at andre samråd har været i tvivl om problemstillingen, hvilket er baggrunden for denne skrivelse.
Udtalelse vedr. enliges mulighed for at få formidlet søskendepar, 10. november 2006
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 10. november 2006.
Udtalelse vedr. vejledning af ansøgere om formidlingssituationen, 30. juni 2006
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 30. juni 2006. Adoptionsnævnet har på baggrund af drøftelser med de formidlende organisationer samt i lyset af de seneste ændringer i formidlingssituationen i Kina fundet anledning til at opfordre adoptionssamrådene til at yde særlig vejledning til den gruppe af adoptionsansøgere, hvor man allerede på et tidligt tidspunkt i adoptionsprocessen kan forudse en længere ventetid og eventuelle vanskeligheder i forhold til at formidle et barn.
Udtalelse vedrørende hurtig iværksættelse af faderskabssager i tilfælde, hvor der er spørgsmål om bortadoption af barnet, den 19. juli 2012
Til samtlige samrådssekretariater, Ankestyrelsens Familieretsafdeling og Adoption & Samfund, den 19. juli 2012. Adoptionsnævnet har på baggrund af nogle konkrete sager fundet anledning til at henlede samrådssekretariaternes opmærksomhed på de gældende retningslinjer for behandlingen af sager om national bortadoption, når faderskabet endnu ikke er fastslået.
Henstilling+ bilag vedrørende udarbejdelse af opfølgningsrapporter ved adoption af dansk barn, 26. maj 2009
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, AC Børnehjælp. DanAdopt, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 26. maj 2009. Det er et grundlæggende princip ved nationale adoptioner, at barnet placeres anonymt hos adoptanterne. De biologiske forældre har derfor normalt ikke mulighed for at få oplyst adoptanternes identitet eller modtage oplysninger om barnet i løbet af dets opvækst.
Udtalelse vedr. godkendelsesrammer til danske børn, 6. oktober 2005
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 6. oktober 2005. I praksis bliver ansøgere, der søger dansk barn, som udgangspunkt tildelt en godkendelsesramme på 0-12 måneder. Disse ansøgere kan derfor ikke matches med de børn, som er fyldt et år. Uanset at størstedelen af danske børn til bortadoption ikke er fyldt et år, finder nævnet det problematisk, at gruppen af potentielle adoptanter til danske børn indsnævres væsentligt i de tilfælde, hvor barnet er mere end 12 måneder.
Udtalelse vedr. oplysninger om faderskab i sager om danske børn til bortadoption, 6. oktober 2005
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 6. oktober 2005. Adoptionsnævnet har på baggrund af en række konkrete sager besluttet at bede amtskommunerne om at følge en ny procedure i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende bortadoption af danske børn, når der skal indledes en faderskabssag ved statsamtet.
Henstilling vedrørende udslusningsforløb ved nationale adoptioner af 24. august 2016
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariatet og Ankestyrelsen, den 24. august 2016.
Henstillinger
Generelle henstillinger fra Adoptionsnævnet
Regler og henstillinger
Reglerne om adoption findes i adoptionsloven og i en række bekendtgørelser.
Udgivelser fra Adoptionsnævnet
Udgivelser fra Adoptionsnævnet ti år tilbage.
Årsberetninger og statistik
Årsberetninger, statistik, undersøgelser om alder og ventetider og landsmødereferater.
Ansøgninger om adoption
Her kan du læse statistik om hvor mange, der søger godkendelse som adoptanter til henholdsvis barn nr. et og barn nummer to.
Nationale adoptioner
Undersøgelser om nationale adoptioner og statistik tilbage til 2009 om hvor mange børn, der er anvist til national bortadoption og hvor mange adoptanter, der er optaget på venteliste.
Internationale adoptioner
Statistik over den formidlende organisations hjemtagelser og over udenlandske adoptivbørn fordelt på lande.
Adoptionsnævnets landsmødereferater
Her finder du landsmødereferater fra 2008 og frem. Landsmøderne arrangeres af Adoptionsnævnet cirka hvert andet år.
Adoptionsnævnets undersøgelser
Her finder du rapporter om forskellige undersøgelser, som Adoptionsnævnet har gennemført.
Høringssvar fra Adoptionsnævnet
Her kan du læse høringssvar fra Adoptionsnævnet.
Adoptionsnævnets høringssvar vedrørende helhedsanalysen på adoptionsområdet
I sit høringssvar har Adoptionsnævnet især forholdt sig til, at helhedsanalysen af det danske adoptionssystem foreslår en ny struktur for nævnet og dets varetagelse af opgaver.
Pjece om godkendelsesrammen
Den generelle godkendelsesramme gælder, hvis du har søgt om godkendelse som adoptant efter 1. januar 2016.
Om Adoptionsnævnet
Adoptionsnævnet er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan.
Adoptionsnævnets opgaver
Nævnet afgør klager over afslag på godkendelse som adoptant, fører tilsyn med Adoptionssamrådet, formidler viden og matcher børn til national adoption.
Tilsyn med Statsforvaltningens Adoptionssamråd
Adoptionsnævnet fører på en række punkter tilsyn med det arbejde, som foregår i Statsforvaltningens Adoptionssamråd.
Medlemmer af Adoptionsnævnet
Adoptionsnævnet består af en formand og ni andre medlemmer. Otte af medlemmerne repræsenterer forskellig fagkundskab, og to er lægmedlemmer.
Samarbejdspartnere
Adoptionsnævnets opgaver kræver et godt samarbejde med forskellige offentlige myndigheder og med den formidlende organisation.
Adoptionsnævnets samarbejde med Statsforvaltningen
Statsforvaltningens rolle
Adoptionsnævnets samarbejde med Adoptionssamrådene
Adoptionssamrådenes sammensætning og opgave
Adoptionsnævnets samarbejde med den formidlende organisation
Den formidlende organisations rolle
Adoptionsnævnets samarbejde med Børn og Familie 2
Opgaverne i Ankestyrelsen
Sådan kontakter du Adoptionsnævnet
Hvis du har spørgsmål til Adoptionsnævnet, er du velkommen til at henvende dig til vores sekretariat. Ankestyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen.
Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning giver her borgere og kommuner et overblik over nævnets behandling af klager over afgørelser om specialundervisning.
Oplysninger for borgere om Klagenævnet for Specialundervisning
En klagesag i Klagenævnet for Specialundervisning.
Hvis du vil klage til Klagenævnet til Specialundervisning
Sådan klager du over en afgørelse fra kommunen om specialundervisning til børn, unge og voksne.
Socialpædagogisk bistand til dit førskolebarn
Hvem kan du klage til, og hvem kan klage?
Specialundervisning til dit folkeskolebarn
Hvem kan du klage til, og hvem kan klage?
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Hvem kan du klage til, og hvem kan klage?
Specialundervisning for voksne
Hvem kan du klage til, og hvem kan klage?
Hvad kan du klage over til Klagenævnet for Specialundervisning?
Vælg det sagsområde, du vil vide mere om.
Afgørelser vedrørende førskolebørn
Når kommunen har truffet afgørelse om specialpædagogisk bistand til dit barn, der endnu ikke er startet i folkeskole, har du i visse tilfælde mulighed for at klage.
Afgørelser vedrørende folkeskolebørn
Når kommunen eller skolelederen har truffet afgørelse om specialundervisning til dit barn i folkeskolen, har du mulighed for at klage.
Afgørelser vedrørende STU
Når kommunen har truffet afgørelse om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, har du mulighed for at klage.
Afgørelser vedrørende specialundervisning for voksne
Når kommunen har truffet afgørelse om specialundervisning for voksne, har du i visse tilfælde mulighed for at klage.
Hvad kan du ikke klage over?
Klagenævnet for Specialundervisning kan ikke behandle alle klager om undervisning, herunder specialundervisning til børn, unge og voksne.
Hvordan klager du til Klagenævnet for Specialundervisning?
Der er forskel på, hvordan du skal klage over en afgørelse om specialundervisning.
Specialpædagogisk bistand til dit førskolebarn
Kommunen har truffet afgørelse om specialpædagogisk bistand i et regionalt tilbud til dit barn, der endnu ikke er startet i folkeskolen. Hvordan kan du klage?
Specialundervisning til dit barn i folkeskolen
Kommunen eller skolelederen har truffet en afgørelse om specialundervisning til dit barn i folkeskolen, som du kan klage over. Hvordan kan du klage?
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Kommunen har truffet en afgørelse om ungdomsuddannelse, som du kan klage over. Hvordan kan du klage?
Huskeliste til din klage (ungdom)
Her kan du læse om, hvad du skal huske at gøre, når du sender din klage over en afgørelse om ungdomsuddannelse til Klagenævnet for Specialundervisning.
Specialundervisning for voksne
Kommunen har truffet en afgørelse om specialundervisning for voksne. Hvordan kan du klage?
Huskeliste til din klage (voksen)
Her kan du læse om, hvad du skal huske at gøre, når du sender din klage over en afgørelse om specialundervisning for voksne til Klagenævnet for Specialundervisning.
Blanketter
Når du klager, kan der være behov for, at du sender en udfyldt fuldmagtsblanket og/eller en forældremyndighedsblanket til os.
Hvis du har en sag i Klagenævnet for Specialundervisning
Læs om sagsbehandlingen i Klagenævnet for Specialundervisning.
Sagsbehandlingen i klagenævnet
Læs mere om, hvad der sker, når Klagenævnet for Specialundervisning har modtaget din klage.
Sagsbehandlingen - førskole og folkeskole
Denne side giver et overblik over Klagenævnet for Specialundervisnings behandling af sager om specialundervisning i folkeskolen og førskoletilbud.
Sagsbehandling - ungdomsuddannelse (STU)
Denne side giver et overblik over Klagenævnet for Specialundervisnings behandling af sager om specialundervisning i ungdomsuddannelser.
Sagsbehandling - voksne
Denne side giver et overblik over Klagenævnet for Specialundervisnings behandling af sager om specialundervisning for voksne.
Afgørelsen fra klagenævnet
Når nævnet har behandlet din sag, får du resultatet i en skriftlig afgørelse.
Oplysninger for professionelle om Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisnings kompetence og relevante dokumenter.
Klagenævnet for Specialundervisnings kompetence ved behandling af klagesager
Klagenævnet for Specialundervisning træffer afgørelse i klagesager over kommunens afgørelser om specialundervisningstilbud til børn, unge og voksne.
Uden for klagenævnets kompetence
Eksempler på klager, som falder uden for klagenævnets kompetence til at behandle klagesager om specialundervisning.
Klageadgang til Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning til børn, unge og voksne,
Klageadgang - førskole- og folkeskolebørn
Klager skal indgives til kommunen til genvurdering, inden klagen eventuelt videresendes til Klagenævnet for Specialundervisning.
Klageadgang - unge
Klager i klagesager om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal sendes direkte til Klagenævnet for Specialundervisning.
Klageadgang - voksne
Klager i klagesager om specialundervisning for voksne skal sendes direkte til Klagenævnet for Specialundervisning.
Dokumenter, som kommunen skal sende til Klagenævnet for Specialundervisning
Kommunen skal vedlægge en række dokumenter i klagesager om førskolebørn og folkeskolebørn.
Resultatet af en klage over kommunens afgørelse
Når Klagenævnet for Specialundervisning har truffet afgørelse i en sag, sender vi en kopi til kommunen.
Afgørelsesskabelon
Regler om specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klagesager om specialundervisning efter folkeskoleloven, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og lov om specialundervisning for voksne.
Førskolesager
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klagesager om specialpædagogisk bistand i regionalt regi til førskolebørn.
Folkeskolesager
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klagesager om specialundervisning til folkeskolebørn fra 0. til og med 10. klasse.
STU
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over afgørelser om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Voksensager
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over retlige forhold i sager om specialundervisning til voksne.
Klagenævnet
Klagenævnet for Specialundervisning består af 5 medlemmer, som træffer afgørelser i klagesager om specialundervisning ved stemmeflerhed.
Udgivelser fra Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet har udgivet en forældrepjece og diverse årsrapporter.
K-meddelelser
Klagenævnet for Specialundervisning udsender løbende meddelelser om sin praksis.
Specialpædagogisk bistand til førskolebørn
Meddelelse om Klagenævnet for Specialundervisnings kompetence.
Specialundervisning til folkeskolebørn
Meddelelser om praksis i klagesager om specialundervisning til folkeskolebørn.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Meddelelser om praksis i klagesager om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Specialundervisning for voksne
Meddelelser om klagenævnets praksis i klagesager om specialundervisning for voksne.
Forvaltningsretlige aspekter
Meddelelser i sager om praksis i klagesager om specialundervisning.
Om Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning er en uafhængig klageinstans.
Sådan kontakter du Klagenævnet for Specialundervisning
Sådan kan du kontakte os.
Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet
Bliver du forskelsbehandlet?
Hvis du bliver forskelsbehandlet, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.
Forskelsbehandling på grund af køn inden for arbejdsmarkedet
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn gælder både inden for og uden for arbejdsmarkedet.
Forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn gælder både uden for og inden for arbejdsmarkedet.
Forskelsbehandling på grund af alder
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder gælder inden for arbejdsmarkedet. Der er ikke et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder uden for arbejdsmarkedet.
Forskelsbehandling på grund af handicap inden for arbejdsmarkedet
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap gælder både inden for og uden for arbejdsmarkedet.
Forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap gælder både inden for og uden for arbejdsmarkedet.
Forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse
Forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er beskyttet både inden for og uden for arbejdsmarkedet.
Anden forskelsbehandling
Inden for arbejdsmarkedet er der desuden forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering og national, social eller etnisk oprindelse.
Ligeløn
En arbejdsgiver skal give kvinder og mænd lige løn for det samme arbejde eller for arbejde, der har samme værdi.
Klage til Ligebehandlingsnævnet
Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet.
Sådan klager du til Ligebehandlingsnævnet
Du kan ikke klage over alt
Gode råd til sagens parter
Hvis du har en sag i Ligebehandlingsnævnet, har vi disse råd.
Spørgsmål og svar
Nedenfor er svaret på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Din sag i Ligebehandlingsnævnet
Sekretariatet forbereder sagerne. Ligebehandlingsnævnet afgør sagerne.
Sagens forberedelse
Ligebehandlingsnævnets sekretariat forbereder sagen.
Sagens afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afgør sagen.
Efter afgørelsen
Når nævnet har truffet afgørelse, bliver afgørelsen sendt til sagens parter, og afgørelsen bliver offentliggjort.
Afgørelser
Søg efter afgørelser i databasen eller læs resuméer af afgørelser.
Domme afsagt i 2016
Domme afsagt i 2017
Domme afsagt i 2018
Domme
Ligebehandlingsnævnet offentliggør de domme, der er afsagt siden 2016 på baggrund af afgørelser truffet af nævnet.
Domme afsagt i 2019
Udtalelse fra FN’s Racediskriminationskomité
Nyheder
Årsberetninger
Læs de seneste årsberetninger fra Ligebehandlingsnævnet.
Om Ligebehandlingsnævnet
Regler og love om ligebehandling
Publikationer
Formandskab og medlemmer
Ligebehandlingsnævnet består af tre dommere og ni juridiske medlemmer.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet bistås af et sekretariat, der har til huse i Ankestyrelsen.
Kontakt Ligebehandlingsnævnet
Generel information
Særligt for pressen
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, lov om røgfri miljøer, lov om elektroniske cigaretter m.v. og visse beføjelser efter lov om miljøbeskyttelse.
Hvem kan klage?
Modtagere af afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan klage. Andre som har en særlig interesse i en afgørelse kan også klage.
Sådan behandler vi sagen
Læs pjecen om, hvordan AMK behandler en sag, herunder orientering om databehandlingsreglerne.
Behandling af klager
Når vi modtager klagen fra Arbejdstilsynet, får vi også de sagsakter, som Arbejdstilsynet har. Sagsbehandleren læser alt materialet fra Arbejdstilsynet. Nævnet tager selvstændigt stilling til oplysningerne i sagen.
Spørgsmål/svar om sager i Arbejdsmiljøklagenævnet
Der er seks spørgsmål, vi ofte bliver stillet – få svarene her.
Afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet offentliggør principielle afgørelser og afgørelser af almen interesse.
Ophævet påbud om at sikre forsvarlig forflytning af personer mellem seng og båre
Arbejdsmiljøklagenævnet har ophævet et påbud om at sikre, at forflytning af en borger bliver planlagt, tilrettelagt og udført på en måde, der sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarlig. Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført med glidelagen/glidebræt, og at det ikke klart fremgik af sagen, om arbejdet faktisk blev udført med så stor kraftanstrengelse, at arbejdet ikke foregik fuldt forsvarligt.
Fastholdelse af afgørelse om, at arbejde med en stor arbejdsmængde og tidspres ikke var forsvarligt, men ophævelse af, at afgørelsen skulle være et strakspåbud
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt, at en kommune ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med den psykiske belastning, der fulgte af en stor arbejdsmængde og tidspres. Men nævnet ophævede den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som var et påbud, der skulle efterkommes straks.
Påbud om straks at sikre, at en teleskoplæsser anvendes forsvarligt, og at der gives instruktion i dens anvendelse
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at den rette modtager af to påbud var den virksomhed, som havde ladet arbejde udføre i en teleskoplæsser. Påbuddene drejede sig om teleskoplæsserens anvendelse og om, at de beskæftigede skal modtage instruktion i anvendelsen, herunder brug af sele i liften.
Påbud til rette modtager om straks at sikre ansatte mod at styrte ned fra et stillads
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at den rette modtager af et påbud var en virksomhed, som lod en af sine ansatte arbejde på et stillads, der ikke var opstillet forsvarligt. Påbuddet drejede sig om at sikre ansatte mod nedstyrtning og gennemstyrtning, uanset at virksomheden ikke selv havde opsat stilladset.
Mundtlig partshøring fundet tilstrækkelig, og påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisations medlemmer fastholdt
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at en virksomhed havde været tilstrækkeligt partshørt, inden Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer. Nævnet fastholdt påbuddet og lagde vægt på, at mundtlig høring var tilstrækkelig, fordi sagen vedrørte enkle og forholdsvis overskuelige oplysninger om de faktiske forhold.
Påbud om mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine sendt tilbage til fornyet behandling hos Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet sendte et påbud om mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine tilbage til Arbejdstilsynet, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at de ansatte blev udsat for generende påvirkning fra de dampe, der blev dannet, når maskinen blev åbnet.
Fastholdelse af påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på en skole
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på en skole på grundlag af en konkret mistanke. Men nævnet ophæ-vede en frist for efterkommelse af påbuddet, fordi reglerne på området ikke næv-ner muligheden for at sætte en frist. Fristen for at melde tilbage på påbuddet blev sendt til ny behandling i Arbejdstilsynet.
Fastholdelse af påbud om, at arbejde med formaldehyd skal foregå i et lukket anlæg
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om, at arbejde med formaldehyd i forbindelse med injektion af lig skal foregå i et lukket anlæg eller tilsvarende. Virksomheden blev desuden pålagt at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at løse arbejdsmiljøproblemet.
Fastholdelse af påbud om at standse arbejde nedenunder et løftet betonelement
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om straks at standse arbejde, som udsatte de ansatte for en overhængende, betydelig fare, fordi det foregik under et betonelement, der var løftet med kran. Men nævnet ophævede et påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, fordi Arbejdstilsynet ikke havde godtgjort, at virksomheden ikke tidligere havde løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme byggeplads.
Fastholdelse af påbud om straks at sikre ansatte mod påvirkninger fra slibestøv
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om straks at sikre ansatte mod slibestøv fra en slibemaskine, der blev anvendt på betongulv. Maskinen udviklede generende og sundhedsskadeligt kvartsstøv, og Arbejdstilsynet konstaterede, at der var støv i en ansats åndedrætsværn.
Afvisning af klage over, at Arbejdstilsynet ikke accepterede en virksomheds tilbagemelding om en kedels konstruktion
Arbejdsmiljøklagenævnet har afvist en klage over, at Arbejdstilsynet i et brev ikke accepterede en virksomheds tilbagemelding om, at en kedel var konstrueret på en måde, der gjorde det muligt at sikkerhedstjekke den. Nævnet lagde vægt på, at meddelelsen i brevet ikke havde karakter af at være en afgørelse truffet efter arbejdsmiljøloven.
Ophævelse af påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver vedrørende løft af multiplader og sække
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede to påbud til en virksomhed om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med dels løft af multiplader, dels sække med multipladelim. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke ved selvsyn havde konstateret, hvordan løftene blev udført, og heller ikke havde fået en ledelsesrepræsentant til at bekræfte, hvordan de skete.
Påbud om at sikre forsvarlig indsamling af dagrenovation sendt tilbage til Arbejdstilsynet til ny vurdering
Arbejdsmiljøklagenævnet behandlede en klage over et påbud om at sikre, at en kommunes indsamling af dagrenovation kunne foregå fuldt forsvarligt. Nævnet sendte påbuddet tilbage til ny vurdering i Arbejdstilsynet, fordi nævnet fandt det utilstrækkeligt belyst, hvordan affaldssystemet var årsag til, at indsamlingen ikke kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Fastholdelse af påbud om straks at forebygge risikoen for ulykker på en bagtrappe
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt et påbud om straks at forebygge risikoen for ulykker ved færdsel på en bagtrappe. Rengøring og oprydning på trappen ville med det samme kunne udbedre de risikofyldte forhold. Fald på trappen ville kunne medføre alvorlig personskade.
Påbud om at sikre forsvarlig anvendelse af en flaskeautomat sendt tilbage til Arbejdstilsynet til en ny vurdering
Arbejdsmiljøklagenævnet fandt det ikke tilstrækkelig oplyst, hvordan der var en risiko ved at anvende en flaskeautomat, herunder om de bevægelige maskindele var farlige. Det var desuden uklart, om nogle skruehuller faktisk viste, at en af-skærmning var blevet afmonteret.
Fastholdelse af påbud om straks at sikre, at der anvendes personlige værnemidler ved isolering med rockwool
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt et påbud om straks at sikre, at der anvendes personlige værnemidler ved isolering med rockwool. Ved et tilsynsbesøg var det blevet konstateret, at det støvede omkring ansattes indåndingszone under arbejdet med at tilskære rockwool, og at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Påbud om at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for eddikesyre, acetone, terpentin og cellulosefortynder
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en ejerforening skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne eddikesyre 32 %, acetone, mineralsk terpentin og cellulosefortynder samt alle øvrige faremærkede produkter, som virksomheden anvender.
Påbud om straks at forebygge risiko for el - ulykker
Arbejdsmiljøklagenævnet behandlede en klage over påbud om straks at forebygge risiko for el – ulykker og fastholdt påbud om at en virksomhed straks skulle træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidførende fra elektrisk stød på 60 kV.
Afgørelse om tidsbegrænset dispensation fra reglerne om arbejde med kodenummererede produkter sendt til ny vurdering hos Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste en afgørelse om, at en virksomhed fik en tidsbegrænset dispensation fra regler om arbejde med kodenummererede produkter.
Påbud om at sikre mod fald og snublen på en byggeplads sendt til ny vurdering hos Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om at sikre fald og snublen til fornyet behandling i Arbejdstilsynet, idet det var uklart, om påbuddet er givet til virksomheden, som arbejdsgiver for egne ansatte, eller om påbuddet var givet, fordi virksomheden har aftalt med bygherren eller andre arbejdsgivere at iværksætte og vedligeholde samt føre effektivt tilsyn med foranstaltninger for fællesområderne.
Fastholdelse af påbud om at undgå unødig påvirkning af perlitstøv
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skal undgå unødig påvirkning af Perlite råmateriale ved håndtering i virksomhedens lager, samt påbuddet om at sikre, at arbejdspladserne i produktionshallen er indrettet, så de ansatte ikke påvirkes unødigt af Perlitestøv.
Påbud om forsvarlig anvendelse af en rulletrappe
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at en virksomhed straks skulle sikre en forsvarlig anvendelse af en rulletrappe, idet ulykker havde vist, at det var muligt at komme i klemme imellem rulletrappens håndliste og rulletrappens håndlistegennemføring
Påbud om straks at sikre forsvarlig anvende af en dejmaskine hos en bager
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt et strakspåbud, således at bagervirksomheden straks skulle sikre en dejmaskine, så dejmaskinen ikke kan igangsættes, når låget er åbent.
Fastholdelse af afgørelse om at en rundsav ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at en virksomhed havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved at virksomhedens rundsav ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet et træstykke blev fremført med hænderne/fingrene tæt forbi savklingen, hvilket medførte risiko for at få hånd/fingre ind i klingen under fremføringen.
Påbud om straks at opstille cirkustelt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud, således at en virksomhed straks skulle sikre, at et cirkustelt opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at underlag, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til cirkusteltets vægt, form og anvendelse, samt cirkusteltets placering og opstillingsmåde i forhold til de omgivende forhold som fx vind- og jordbundsforhold. OBS ! : SE nyhedsbrev nr. 5 / 2016, sag nr. 7 om genoptagelse og ophævelse af denne afgørelse.
Fastholdelse af påbud om at forebygge risikoen for røveri
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skal forebygge risikoen for røveri, idet der ved et kontrolbesøg fortsat var umiddelbar adgang til et større kontantbeløb, trods beskrivelsen i virksomhedens handlingsplan om, at pengeskabet vil blive udstyret med tidslås, og at der var foretaget en revidering af skiltning i forhold til relevante og særlige piktogrammer.
Afgørelse truffet af Fondens for Forebyggelse og Fastholdelse om at ansøgning skal ske via fondens hjemmeside sendt retur
Arbejdsmiljøklagenævnet har kompetence til at behandle klager over afgørelse truffet af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse om formkravene til ansøgning om fleksjobbonus – En afgørelse om, at en ansøgning ikke opfyldte betingelserne blev derfor sendt til ny behandling
Påbud om brug af høreværn sendt til ny behandling i Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet sendte påbud om, at en virksomhed straks skulle sikre, at der blev anvendt effektive høreværn under arbejde ved en mønttæller til fornyet behandling i Arbejdstilsynet, idet der ikke var taget stilling til, om støjbelastningen var på 85dB(A) eller derover, ligesom det ikke fremgik, hvor længe den ansatte er beskæftiget med arbejdet.
Fastholdelse af påbud om at løft af 26 kilo tunge palleruller skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skulle sikre, at løft af palleruller (gl. model) planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt påbud om at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed, idet nævnet fandt at håndteringen indebærer en risiko for personskade.
Fastholdelse af påbud om at sikre ansatte mod unødig påvirkning af træstøv
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skulle sikre de ansatte mod unødig påvirkninger fra træstøv, idet der lå flere centimeter træstøv og savsmuld omkring maskiner, på gulvet og på bygningens vandrette flader, og at træstøvet, der lå på gulvet og maskinerne flere steder var tørt og ’pulsede’ op, f.eks., hvis en fod blev skrabet i det.
Ophævelse af afgørelse uden påbud om at arbejdsmiljøloven var overtrådt i forbindelse med en arbejdsulykke sket ved løft af store glasplader
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede afgørelse om, at en virksomhed havde overtrådt arbejdsmiljølovens regler, idet det ikke var tilstrækkeligt oplyst, om det var manglende instruktion eller den måde, hvorpå arbejdet blev udført på, som var grundlaget for vurderingen af, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovens regler.
Fastholdelse af påbud om tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, således at en virksomhed straks skulle sikre, at ansatte, som modtager tankvogne med salpetersyre, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring i at udføre arbejdet på en farefri måde, idet virksomheden på tilsynstidspunktet havde en instruktion i arbejdet med modtagelse af tankvogne med salpetersyre, men at der kunne være tvivl om, hvorvidt den ansatte havde opgaver knyttet til betjeningen af tankvognen.
Påbud om ikke at komme i berøring med farlige maskindele sendt til ny behandling i Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse om, at en virksomhed skulle sikre, at ansatte ikke kan komme i berøring med farlige bevægelige dele ved nittemaskiner, da sagen ikke var tilstrækkelig oplyst om, hvordan der under anvendelsen af nittemaskinerne konkret var en risiko for personskade i forbindelse med arbejdet med at fremstille nitter.
Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke kompetence til at behandle afslag på udbetaling af fleksjobbonus
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at nævnet ikke har kompetence til at behandle en klage over Fonden for Forebyggelse og Fastholdelses afgørelse med afslag på udbetaling af fleksjobbonus, idet afgørelsen efter sin ordlyd ikke drejer sig om selve ansøgningens indhold, form eller retningslinjer for udbetaling, og afgørelsen alene var begrundet i, at den ansatte har arbejdet og er aflønnet for mere end 10 timer pr. uge i en 6 måneders periode.
Fastholdelse af afgørelse om, at en virksomhed havde overtrådt arbejdsmiljøloven ved ikke at sikre forsvarlig opfyldning af frugt og grønt i en dagligvarebutik
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om, at en virksom-hede havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved ikke at have sikret, at opfyld-ning af frugt og grønt foregik forsvarligt. Nævnet fandt, at arbejdet med manuel håndtering af frugt og grønt ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Fastholdelse af påbud om passende temperatur i butik, men afgørelse om påbud for lagre og varemodtagelse sendt tilbage til Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om, at en virksom-hed skulle sikre en passende temperatur uden generende temperaturforskelle i virksomhedens butik. Men den tilsvarende afgørelse for varemodtagelsen og lag-rene sendte nævnet tilbage til ny vurdering i Arbejdstilsynet.
Ophævelse af påbud om forsvarligt løft af mælkekasser
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om, at en virksomhed skulle sikre, at løft af mælkekasser i en butik blev udført fuldt forsvarligt. Nævnet fandt, at mangelfuld partshøring i sagen medførte, at påbuddet var ugyldigt og skulle ophæves.
Påbud om at undgå unødige fysiske belastninger på skæve gulve sendt tilbage til Arbejdstilsynet
Et påbud om at undgå unødige fysiske belastninger som følge af skæve gulve i en kosmetikafdeling blev sendt til fornyet behandling i Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kunne træffe afgørelse i sagen.
Påbud om instruktion i forsvarlig håndtering af tunge varer sendt tilbage til Arbejdstilsynet
Et påbud om instruktion i forsvarlig håndtering af tunge varer blev sendt til fornyet behandling i Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at de ansatte ikke fik tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på en farefri måde.
Ophævelse af påbud om at forebygge vold og trusler om vold ved røverier i forbindelse med håndtering af penge i en dagligvarebutik
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om, at en virksomhed skulle forebygge vold og trusler om vold ved røverier i forbindelse med arbejdet med kontanthåndtering. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovens regler om at forebygge risikoen for røveri.
Fastholdelse af påbud om, at arbejde ikke må medføre risiko for helbredsforringelse som følge af mobning
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud om, at det skulle sik-res, at arbejdet i en kirke ikke medførte risiko for fysisk eller psykisk helbredsfor-ringelse som følge af mobning, og at arbejdsgiveren skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Nævnet fandt, at problemerne med mobning på arbejdspladsen ikke var forebygget tilstrækkeligt.
Afgørelse om, at en klage skulle behandles, selvom den var indkommet sent
Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at en klage ville blive behandlet, selvom den var indkommet på sidste fristdag efter kontortids ophør. Klagen var rettidig, fordi Arbejdstilsynet i afgørelsens klagevejledning ikke havde angivet kontortids ophør, eller hvad der forstås ved kontortids ophør. Kontortiderne var heller ikke angivet på det anvendte brevpapir.
Fastholdelse af påbud om passende temperatur i butik, men afgørelse om påbud for lagre og varemodtagelse sendt tilbage til Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om, at en virksom-hed skulle sikre en passende temperatur uden generende temperaturforskelle i virksomhedens butik. Men den tilsvarende afgørelse for varemodtagelsen og lag-rene sendte nævnet tilbage til ny vurdering i Arbejdstilsynet.
Ophævelse af påbud om forsvarligt løft af mælkekasser
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om, at en virksomhed skulle sikre, at løft af mælkekasser i en butik blev udført fuldt forsvarligt. Nævnet fandt, at mangelfuld partshøring i sagen medførte, at påbuddet var ugyldigt og skulle ophæves.
Offentliggjorte afgørelser
Arbejdsmiljøklagenævnet udsender pr. mail et nyhedsbrev med principielle afgørelser og afgørelser af almen interesse.
Nyhedsbrev nr. 1/2019
Resuméer af tre udvalgte afgørelser om rygning på serveringssted, kontrolanordning på et svejseudsug og høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Sagerne er afgjort på møde den 18. december 2018.
Nyhedsbrev nr. 2/2019
Resuméer af tre udvalgte afgørelser om afslag på dispensation, angivelse af særlige risici i projektmateriale og unges lettere arbejde. Sagerne er afgjort på møde den 29. januar 2019.
Nyhedsbrev nr. 3/2019
Resuméer af tre udvalgte afgørelser om sikkerhedsforanstaltninger imod fare for berøring med virksomhedens båndsliber, rækværk som sikrer ansatte mod nedstyrtning og krav om mekanisk procesudsugning. Sagerne er afgjort på møde den 26. februar 2019.
Nyhedsbrev nr. 4/2019
Resuméer af fire udvalgte afgørelser om manglende hjemmel til påbud om CE-mærkede maskiner, unge undervisningspligtiges rengøring af slagterafdeling og afslag på dispensation for indretningskrav til elevator. Sagerne er afgjort på møde den 26. marts 2019.
Nyhedsbrev nr. 5/2019
Resuméer af fem udvalgte afgørelser om rengøring, erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet, mangler i plan for sikkerhed og sundhed (PSS), dispensation fra regler om velfærdsforanstaltninger og afslag på behandling af for sen indkommen klage. Sagerne er afgjort på møde den 28. maj 2019.
Nyhedsbrev nr. 6/2019
Resuméer af 3 udvalgte afgørelser om afslag på brug af turbomaske ved arbejde med isocyanater, håndtering af gods i højden og brug af værnefodtøj ved færdsel på lager. Sagerne er afgjort på møde den 25. juni 2019.
Nyhedsbrev nr. 7/2019
Resuméer af 5 udvalgte afgørelser om snitning af grøntsager, løft af sække, bæring af sække, arbejdets udførsel og brug af åndedrætsværn i biohal. Sagerne er afgjort på møde den 27. august 2019.
Nyhedsbrev nr. 1/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af fem udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2018.
Nyhedsbrev nr. 2/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af fire udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i februar 2018.
Nyhedsbrev nr. 3/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af fire udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i marts 2018.
Nyhedsbrev nr. 4/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 5 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i april 2018.
Nyhedsbrev nr. 5/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i maj 2018.
Nyhedsbrev nr. 6/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i juni 2018.
Nyhedsbrev nr. 7/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i august 2018.
Nyhedsbrev nr. 8/2018
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i september 2018.
Nyhedsbrev nr. 9/2018
Nyhedsbrevet indeholder resumé af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i oktober 2018.
Nyhedsbrev nr. 1/2017
Nyhedsbrevet indeholder resume af tre udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017
Nyhedsbrev nr. 2 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resume af 4 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i februar 2017
Nyhedsbrev nr. 3 /2017
Nyhedsbrevet indeholder resume af 5 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i marts 2017
Nyhedsbrev nr. 4 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resume af 5 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i april 2017
Nyhedsbrev nr. 5 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resume af syv udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i maj 2017.
Nyhedsbrev nr. 6 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resume af syv udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i juni 2017.
Nyhedsbrev nr. 7 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af otte udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i august 2017.
Nyhedsbrev nr. 8 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 6 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i september 2017.
Nyhedsbrev nr. 9/2017
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 6 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i oktober 2017.
Nyhedsbrev nr. 10 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 4 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i november 2017.
Nyhedsbrev nr. 11 / 2017
Nyhedsbrevet indeholder resuméer af 6 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i december 2017.
Nyhedsbrev Nr. 1 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i januar måned 2016 truffet 20 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 2 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned 2016 truffet 34 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 3 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i marts måned 2016 truffet 18 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 4/2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 7 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i april 2016
Nyhedsbrev Nr. 5 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 7 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i maj 2016
Nyhedsbrev Nr. 6 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 8 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i juni 2016
Nyhedsbrev Nr. 7 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 9 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i august 2016
Nyhedsbrev Nr. 8 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 5 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i september 2016
Nyhedsbrev Nr. 9/2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 5 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i oktober 2016
Nyhedsbrev Nr. 10 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 8 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i november 2016
Nyhedsbrev Nr. 11 / 2016 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Nyhedsbrevet indeholder resume af 6 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i december 2016
Nyhedsbrev Nr. 1/2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i januar måned 2015 truffet 35 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 2/2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i februar måned 2015 truffet 47 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 3/2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i marts måned 2015 truffet 52 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 4/2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2015 truffet 47 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 5 / 2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i maj måned 2015 truffet 66 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 6 / 2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på 2 møder i juni måned 2015 truffet 68 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 7/2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i juli og august måned 2015 truffet 46 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 8 /2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i september måned 2015 truffet 42 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 9/2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned 2015 truffet 30 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 10/ 2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i november måned 2015 truffet 39 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev Nr. 11 / 2015 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned 2015 truffet 26 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse
Nyhedsbrev nr. 1/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i januar måned 2014 truffet 31 afgørelser. Heraf er følgende afgørelser af almen eller principiel interesse:
Nyhedsbrev nr. 2/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i februar måned 2014 truffet 31 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev nr. 3/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i marts måned 2014 truffet 30 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 4/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2014 truffet 29 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 5/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i maj måned 2014 truffet 29 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 6/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i juni måned 2014 truffet 38 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 7/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i august måned 2014 truffet 41 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 8/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i september måned 2014 truffet 39 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 9/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i oktober måned 2014 truffet 40 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 10/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i november måned 2014 truffet 33 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev Nr. 11/2014 - Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i december måned 2014 truffet 38 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning 2012
Udgivelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet udgiver årsberetninger, faglige artikler og undersøgelser samt pjecer
Sagen fra Arbejdstilsynet og orientering om databeskyttelsesreglerne
Her kan du downloade pjecen, der beskriver sagsgangen i Arbejdsmiljøklagenævnet og orienterer om databeskyttelsesreglerne
Faglige artikler og undersøgelser om arbejdsmiljø
Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet udsender nyhedsbreve med artikler om afgørelser, som har bred interesse. Sekretariatet udsender dem til alle, der abonnerer på udsendelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet.
Tal og statistik
Tal og statistikker kan ses i Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetninger fra 1999 til 2018.
Om nævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet er en uafhængig forvaltningsmyndighed, som blev oprettet i 1999.
Forretningsorden
I forretningsordenen kan du læse om, hvordan nævnet behandler sagerne.
Medlemmer og møder i Arbejdsmiljøklagenævnet
En arbejdsmiljøsag eller en sag om røgfrie miljøer bliver afgjort på et møde i Arbejdsmiljøklagenævnet af nævnets formand og 10 nævnsmedlemmer.
Sådan kontakter du Arbejdsmiljøklagenævnet
Har du spørgsmål til er du velkommen til at kontakte nævnets sekretariat.
The Council of Appeal on Health and Safety at Work
We deal with complaints about decisions made by the Danish Working Environment Authority and complaints of administrative law in relation to the hearing of parties.
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
Ankenævnet afgør sager om en række uddannelsesstøtteordninger. De fleste sager handler om udlændinges ret til SU og om tillæg til studerende med funktionsnedsættelse.
Klag til nævnet
Nævnet behandler klager over afgørelser fra tre underinstanser. Det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Udbetaling Danmark og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Kontakt
Hvem fører Psykolognævnet tilsyn med?
Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologers faglige virksomhed og egnethed til udøvelse af erhvervet.
Er du utilfreds med en autoriseret psykologs arbejde?
Hvis du mener, at en autoriseret psykolog ikke har overholdt sine pligter som autoriseret psykolog, kan du gøre Psykolognævnet opmærksom på det ved at sende en skriftlig henvendelse.
Særligt for dig, der er autoriseret psykolog
Hvad kan jeg forvente, hvis Psykolognævnet rejser en tilsynssag om mit virke som autoriseret psykolog?
Psykolognævnets tilsynsområder
Psykolognævnet fører tilsyn med alle autoriserede psykologers faglige virksomhed og egnethed til udøvelse af erhvervet.
Hvad er psykologfaglig virksomhed uden for sundhedsvæsenet?
Hvad er psykologfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet?
Markedsføring af sundhedsydelser
Psykolognævnet fører tilsyn med, at alle psykologer overholder de regler, der fremgår af loven om markedsføring af sundhedsydelser. Det vil sige uanset, om psykologen er autoriseret eller ej.
Hvad kan Psykolognævnet ikke vurdere?
Hvordan vurderer Psykolognævnet en tilsynssag?
Hvilke reaktionsmuligheder har Psykolognævnet over for de autoriserede psykologer?
Psykolognævnets vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer
Psykolognævnet skal offentliggøre vejledende retningslinjer for de autoriserede psykologers pligter, som fremgår af psykologloven.
Autoriserede psykologers pligter
Autoriserede psykologer har efter psykologlovens bestemmelser følgende pligter i den faglige virksomhed som autoriseret psykolog:
Generelt om autoriserede psykologers professionelle rolle
Autoriserede psykologer skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke som autoriserede psykologer.
Funktionen som undersøger
Autoriserede psykologer skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres rolle som undersøger.
Behandling og sundhedsfaglig virksomhed
Anvendelse af diagnoser
Reglerne om tavshedspligt og vidneudelukkelse
Pligt til at videregive oplysninger
Hvis en psykolog har pligt til at videregive oplysninger eller til at handle i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv, er der ikke tale om et brud på tavshedspligten.
Psykolognævnets praksis
Psykolognævnet har udtalt, at autoriserede psykologer skal udvise særlig agtpågivenhed, så de ikke bevidst eller ved uagtsomhed videregiver oplysninger, som de har fået kendskab til i deres praksis.
Samtykke
En autoriseret psykolog, der udfører undersøgelsesopgaver eller behandling, skal sikre sig, at der er samtykke fra de nødvendige personer, inden psykologen påbegynder sit arbejde.
Oplysningspligten
Som autoriseret psykolog er man forpligtet til at give oplysninger til brug for Psykolognævnets behandling af en sag.
Journalføring- og opbevaring - § 14
Ifølge psykologloven har autoriserede psykologer pligt til at føre og opbevare journaler om deres faglige virksomhed.
Journalføring (ordnede optegnelser)
Autoriserede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres faglige virksomhed som autoriseret psykolog.
Særligt om journalføring af undersøgelsesopgaver
Autoriserede psykologer skal også føre journaloptegnelser i forbindelse med undersøgelsesopgaver, uanset om arbejdet resulterer i en erklæring, der også journaliseres.
Hvem ejer journalen?
Det afhænger af den autoriserede psykologs ansættelsesforhold.
Opbevaring af journalen
Autoriserede psykologer skal opbevare deres journaler forsvarligt i mindst 5 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse.
Aktindsigt
Autoriserede psykologer har pligt til efter anmodning at udlevere en kopi af journalen til den klient eller undersøgte, som journalen vedrører.
Særligt om aktindsigt i journaler om mindreårige
I forhold til autoriserede psykologers arbejde med undersøgelse, rådgivning og behandling af mindreårige skal psykologen være opmærksom på, at både den mindreårige og forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt har ret til aktindsigt i psykologens journal.
Klager over afslag på aktindsigt
Hvad er en erklæring?
En erklæring er et skriftligt stykke arbejde, hvor en eller flere problemstillinger belyses.
Omhu og uhildethed
En autoriseret psykolog skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelsen af de erklæringer, som psykologen afgiver i sin egenskab af autoriseret psykolog.
Hvem har ansvaret for en erklærings indhold?
En autoriseret psykolog bærer ansvaret for de erklæringer, psykologen underskriver, herunder for omfanget, indholdet og udførelsen af den eventuelle undersøgelse, som erklæringen vedrører.
Retningslinjer og vejledninger
Metodefrihed
Autoriserede psykologer har metodefrihed inden for fagets rammer.
Hvad skal erklæringen indeholde?
Opdraget
Sagens baggrund og undersøgelsens formål
Undersøgelsens forløb
Undersøgelsens indhold
Samtaler og interviews
Observationer
Testning
Vurderinger og konklusioner
Redegørelse for gennemgangen af erklæringen med undersøgte
Gennemgang af en erklæring med undersøgte
En erklæring om en undersøgelse skal som altovervejende hovedregel gennemgås med undersøgte, inden erklæringen sendes til opdragsgiver.
Hvornår kan en gennemgang undlades eller ske efter, at erklæringen er sendt til opdragsgiver?
Hvem har ret til at få erklæringen gennemgået?
Erklæringen skal gennemgås med undersøgte. Det vil sige den eller de personer, der har været genstand for den autoriserede psykologs undersøgelsesopgave.
Hvilke erklæringer skal gennemgås med undersøgte?
Gennemgang med opdragsgivers tilstedeværelse
Som udgangspunkt skal opdragsgiver ikke være til stede under gennemgangen af erklæringen med undersøgte.
Rammerne for gennemgangen
Der er som udgangspunkt ingen krav til rammerne for gennemgangen.
Partsindlæg
Hvad er et partsindlæg?
Underretningspligten
Autoriserede psykologer har som fagpersoner en skærpet underretningspligt efter servicelovens kapitel 27.
Andet skriftligt arbejde
Psykolognævnets afgørelser
Her finder du Psykolognævnets afgørelser om fratagelse af autorisation, alvorlig kritik, skærpet tilsyn og faglige påbud.
Hvornår udtaler Psykolognævnet alvorlig kritik?
Det er altid en konkret vurdering, om der er grundlag for at udtale alvorlig kritik.
Beskyttelse af titler
Titlerne "psykolog" og "autoriseret psykolog" er beskyttede titler i Danmark.
Autorisation som psykolog
Psykologer kan søge om at blive autoriseret af Psykolognævnet.
Hvad er formålet med autorisationsordningen?
Den praktiske uddannelse til autorisation er en efteruddannelse, der har til formål at sikre borgere og myndigheder en kvalificeret psykologydelse.
Hvordan bliver jeg autoriseret psykolog?
For at blive autoriseret psykolog skal man gennemføre den praktiske uddannelse til autorisation, hvis indhold er bestemt af Psykolognævnet.
Psykolognævnets retningslinjer for den praktiske uddannelse
Her finder du den seneste udgave af Psykolognævnets retningslinjer for den praktiske uddannelse til autorisation.
Uddannelsens varighed
Den samlede praktiske uddannelse skal have en varighed svarende til mindst 2 år på fuld tid.
Uddannelsens indhold
I de følgende afsnit gennemgås uddannelsens indhold.
Arbejdsforhold
Hvilke arbejdsforhold kan medregnes til autorisation?
Konfrontationstimer
Her finder du information om konfrontationstimer, herunder hvad der er udredning og intervention, og hvornår en konfrontationstime vedrører individer, grupper eller organisationer.
Eksempler på udredning og intervention over for de enkelte målgrupper
Supervision
Her kan du læse om de generelle krav, der stilles til supervisionen, for at den kan medregnes til autorisation.
Hvem kan give supervision til brug for autorisation?
Her kan du læse om kravene til supervisors uddannelse og erfaring.
Gruppesupervision
Her kan du læse mere om kravene til gruppesupervision.
Ekstern supervision
Her kan du læse mere om kravene til ekstern supervision.
Live-supervision
Her kan du læse om muligheden for at medregne live-supervision til autorisation.
Fjernsupervision
Her kan du læse om mulighederne for at medregne fjernsupervision til autorisation.
Egenterapi
Her kan du læse om mulighederne for at medregne egenterapi som erstatning for en del af supervisionstimerne.
Hvis du er autoriseret psykolog i et andet nordisk land
Der gælder særlige regler for autorisation af psykologer, der allerede er autoriseret i et andet nordisk land.
Kan en gennemført praktisk uddannelse blive forældet?
Nej, men ansøgers psykologfaglige kvalifikationer skal have aktualitet.
Hvordan dokumenterer jeg min praktiske uddannelse?
Du dokumenterer din praktiske uddannelse på Psykolognævnets blanketter.
Ansøgningsskema og blanketter
Sådan udfylder du blanketterne
Her finder du gode råd til udfyldelse af blanketterne og punkter, som du skal være særligt opmærksom på.
Om revisorerklæringer
Kun godkendte revisorer, der er tilknyttet en registreret eller statsautoriseret revisionsvirksomhed, kan udføre erklæringsopgaver.
Særlige forhold for psykologer med 20 års erhvervserfaring
Det er en forudsætning for autorisation, at psykologen kan dokumentere at have gennemført den praktiske uddannelse.
Problemer med at dokumentere den praktiske uddannelse
Sådan søger du om autorisation
Du skal sende din ansøgning om autorisation til Psykolognævnet.
Gebyr for behandling af ansøgning
Det koster 1650 kr. at få behandlet en ansøgning om autorisation som psykolog.
Hvad kan jeg forvente af sagsbehandlingen?
Her kan du læse om, hvordan Psykolognævnet behandler din ansøgning om autorisation.
Authorisation as a Psychologist
Psychologists in Denmark can apply for authorisation in accordance with the act on the rights and duties of psychologists.
Occupation
Conditions regarding work experience as a psychologist
Supervision
Conditions regarding supervision in connection with the psychologist's work.
Erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i et andet nordisk land
Erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i andre EU/EØS-lande
Erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i tredjelande
Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer
Procedure for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer
Anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af psykologerhvervet
Autorisation efter anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer
Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog
Hvis en person, der er uddannet i psykologi i udlandet, ønsker at bruge titlen "psykolog" i Danmark, skal vedkommende søge om anerkendelse af sine udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog.
Psykolognævnet
Psykolognævnet autoriserer psykologer, fører tilsyn med autoriserede psykologer og anerkender psykologers udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog.
NYHED: Psykolognævnets vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer er nu offentliggjort
Nyt fra Psykolognævnet
Her finder du de seneste nyheder fra Psykolognævnet.
Du kan kontakte os ved at:
Psykolognævnets medlemmer
Årsberetninger
Fra 2017 er Psykolognævnet begyndt at udgive årsberetninger.
Andre myndigheder og organisationer
Oversigt over relevante hjemmesider på området.
The Danish Supervisory Board of Psychological Practice (Psykolognævnet)
Supervision of authorised psychologists
Protected titles
Authorisation
Psychologists in Denmark can apply for authorisation in accordance with the act on the rights and duties of psychologists.
Professional qualifications as a psychologist from abroad
How to apply
Applicants from other Nordic countries
Temporary and occasional work as a psychologist
Love og regler
Nedenfor finder du de love, skrivelser, vejledninger m.v., der er relevante for autoriserede psykologers faglige virksomhed.
Tilsyn
Den autoriserede psykolog skal i sin faglige virksomhed være opmærksom på følgende regler, skrivelser, vejledninger m.v.:
Autorisation som psykolog
Psykologer, der ønsker at blive autoriseret, skal være opmærksomme på følgende love og retningslinjer for autorisation som psykolog:
Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog
Personer, der ønsker at få Psykolognævnets anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog fra udlandet, skal være opmærksom på følgende regler:
Forretningsorden for Psykolognævnet
Forretningsordenen for Psykolognævnet beskriver bl.a. Psykolognævnets sagsbehandling.
Historiske beretninger fra Psykolognævnet
Her finder du tidligere beretninger fra Psykolognævnet:
Artikler fra nævnene
Artikler fra Ankestyrelsens faglige nyhedsbrev, Nyt fra Ankestyrelsen.
Klagenævnet for specialundervisning
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Klagenævnet for specialundervisning
Artikel: Klagenævnet for Specialundervisning ændrede næsten hver fjerde af kommunernes afgørelser i 2015
I 2015 ændrede Klagenævnet for Specialundervisning 22 procent af kommunernes afgørelser. Det er flere end året før, viser nævnets årsrapport for 2015.
Ligebehandlingsnævnet
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Ligebehandlingsnævnet
Artikel: Skrappere krav til at få en klage behandlet i Ligebehandlingsnævnet
Fra den 1. januar 2016 er kravene til at få en klage behandlet ved Ligebehandlingsnævnet skærpet. Nu kan en klage kun blive behandlet, hvis borgeren har en individuel og aktuel interesse i et konkret spørgsmål.
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
Artikel: SU-ankenævnets sekretariat er flyttet til Ankestyrelsen
Da Ankestyrelsen efter valget i sommer blev en del af et ændret ministerium skete der ændringer i vores opgaver. En af dem var, at SU-ankenævnets sekretariat blev en del af vores organisation.
Psykolognævnet
Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om Psykolognævnet
Artikel: Psykolognævnets første hele år i Ankestyrelsen
Psykolognævnets årsmøde den 27. januar 2017 så tilbage på et år, hvor der blandt andet var fokus på at gøre sagsbehandlingstiden kortere og at sikre en ensartet praksis.
Artikel: Psykolognævnets sekretariat er flyttet til Ankestyrelsen
Psykolognævnets sekretariat har siden de ændringer i ministeriernes opgaver, som den nye regering med