Gå til indhold

Sociale links

Domme

Ligebehandlingsnævnet offentliggør med virkning fra 1. januar 2022 ikke længere domme afsagt på baggrund af afgørelser truffet af nævnet.

Årsberetninger

Læs de seneste årsberetninger fra Ligebehandlingsnævnet.

Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, lov om røgfri miljøer, lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og visse beføjelser efter lov om miljøbeskyttelse.

Hvem kan klage?

Modtagere af afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan klage. Andre som har en særlig interesse i en afgørelse kan også klage.

Behandling af klager

Når vi modtager klagen fra Arbejdstilsynet, får vi også de sagsakter, som Arbejdstilsynet har. Sagsbehandleren læser alt materialet fra Arbejdstilsynet. Nævnet tager selvstændigt stilling til oplysningerne i sagen.

Ophævet påbud om at sikre forsvarlig forflytning af personer mellem seng og båre

Arbejdsmiljøklagenævnet har ophævet et påbud om at sikre, at forflytning af en borger bliver planlagt, tilrettelagt og udført på en måde, der sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarlig. Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført med glidelagen/glidebræt, og at det ikke klart fremgik af sagen, om arbejdet faktisk blev udført med så stor kraftanstrengelse, at arbejdet ikke foregik fuldt forsvarligt.

Fastholdelse af afgørelse om, at arbejde med en stor arbejdsmængde og tidspres ikke var forsvarligt, men ophævelse af, at afgørelsen skulle være et strakspåbud

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt, at en kommune ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med den psykiske belastning, der fulgte af en stor arbejdsmængde og tidspres. Men nævnet ophævede den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som var et påbud, der skulle efterkommes straks.

Mundtlig partshøring fundet tilstrækkelig, og påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisations medlemmer fastholdt

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at en virksomhed havde været tilstrækkeligt partshørt, inden Arbejdstilsynet traf afgørelse med påbud om at sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer. Nævnet fastholdt påbuddet og lagde vægt på, at mundtlig høring var tilstrækkelig, fordi sagen vedrørte enkle og forholdsvis overskuelige oplysninger om de faktiske forhold.

Fastholdelse af påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på en skole

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt et påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på en skole på grundlag af en konkret mistanke. Men nævnet ophæ-vede en frist for efterkommelse af påbuddet, fordi reglerne på området ikke næv-ner muligheden for at sætte en frist. Fristen for at melde tilbage på påbuddet blev sendt til ny behandling i Arbejdstilsynet.

Sidst opdateret 31.03.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring