Gå til indhold

Gennemsnitsalderen for førstegangsviede er stigende

Nygifte er i dag 5 år ældre end i 1990 – både blandt mænd og kvinder. Samtidig bor lidt færre på samme adresse, når de bliver gift. 18 procent boede ikke sammen på vielsesdagen i 2013, mens det var 14 procent for en generation siden. Ser man på dem, der boede sammen på vielsesdagen i 2013, så havde ca. halvdelen boet sammen i under 2 år.

Gennemsnitsalderen for førstegangsviede er steget med knap 5 år for både kvinder og mænd siden 1990, hvor gennemsnitsalderen for indgåelse af første ægteskab var 30,2 år for mænd og 27,6 for kvinder (figur 1). I 2013 var gennemsnitsalderen steget til 32,2 år for kvinder og 34,9 år for mænd.

Kurven for både mænd og kvinder er dog fladet lidt ud, og siden 2007 er alderen for førstegangsvidede kun steget lidt.

Ankestyrelsen har hentet tallene som led i en betænkning om ægtefællers økonomiske forhold fra Retsvirkningslovsudvalget, der netop er offentliggjort.

Figur 1: Gennemsnitsalder for førstegangsviede, 1990-2013, år.
Figur 1. Gennemsnitsalder for førstegangsviede, 1990-2013, år.
Figur 1 (excel)
Kilde: Danmarks Statistik, VIE1.

Lidt færre har samme adresse, når de bliver viet

Det fremgår af figur 2, at langt størstedelen af de par, der indgik ægteskab både i 2003 og 2013, var samboende på vielsesdagen. En forholdsvis stor andel på 18 procent boede dog ikke sammen på vielsesdagen i 2013. Denne andel er steget med 4 procentpoint på 10 år.

Figur 2: Samboende på vielsesdagen, 2003 og 2013, procent.
Figur 2. Samboende på vielsesdagen, 2003 og 2013, procent.
Figur 2 (excel)
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.

Lidt over halvdelen af par, der boede sammen på vielsesdagen, havde boet sammen 2 år eller derunder – både i 2003 og 2013.

Figur 3: Varighed af forudgående samliv, 2003 og 2013, procent.
Figur 3. Varighed af forudgående samliv, 2003 og 2013, procent.
Figur 3 (excel)
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. 

Sidst opdateret 30.06.2016

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring