Artikel:Magtanvendelse ved flytning til midlertidigt botilbud

Når en borger ikke er i stand til at give et informeret samtykke, skal en flytning behandles efter servicelovens regler om magtanvendelse. Det gælder også, hvis borgeren flyttes til et midlertidigt botilbud.

Af fuldmægtig Nanna Borggaard Rasmussen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2015. 

Servicelovens regler om flytning uden samtykke skal også anvendes, når kommunen ønsker at flytte en borger til et midlertidigt botilbud, hvis borgeren ikke er i stand til at give et informeret samtykke. Det slår Ankestyrelsen fast i principafgørelse 6-15.

Statsforvaltningen skal vurdere flytningen

Når borgeren ikke kan give et informeret samtykke, skal kommunen sende en indstilling om flytning uden samtykke til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen vurderer så, om betingelserne for flytningen er opfyldt og træffer en afgørelse. Borgeren kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Aflastningsophold

Der er dog en undtagelse, hvor reglerne om flytning uden samtykke ikke skal bruges: Hvis der er tale om et aflastningsophold, kan borgerens værge give samtykke til den midlertidige flytning. I disse situationer skal man altså ikke starte en sag om magtanvendelse.

Kommunen kan tilbyde aflastning i form af et midlertidigt ophold til personer, som i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje (servicelovens § 84). Det er Ankestyrelsens vurdering, at en værge kan give samtykke til denne type ophold, når opholdet er af kortere varighed.

De almindelige betingelser skal være opfyldte

De almindelige betingelser for flytning uden samtykke skal, ligesom ved flytning til et permanent tilbud, være opfyldt ved flytning til et midlertidigt tilbud. Det betyder, at den pågældende borger skal være omfattet af personkredsen for bestemmelserne om magtanvendelse, og at betingelserne i servicelovens § 129 om flytning uden samtykke skal være opfyldt.

Det følger af servicelovens § 124 a, at reglerne om magtanvendelse gælder for personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, der modtager hjælp efter serviceloven.

Som udgangspunkt vil borgere, der er omfattet af personkredsen for magtanvendelse, også være borgere med behov for et længerevarende botilbud. Der kan dog være tilfælde, hvor disse borgere har behov for et midlertidigt botilbud, for eksempel med henblik på at udrede borgeren og afklare fremtidige behov.

Det er en betingelse for brugen af magtanvendelsesreglerne, at borgeren ikke samtykker til for eksempel en flytning. At borgeren ikke samtykker, omfatter også de tilfælde, hvor borgeren ikke er i stand til at give et samtykke, fordi vedkommende ikke forstår, hvad et samtykke indebærer.

Baggrunden for principafgørelsen

Ankestyrelsen har i forbindelse med principafgørelsen lagt vægt på ministeriets forarbejder til bestemmelsen om flytning uden samtykke. Forarbejderne udelukker ikke, at reglerne finder anvendelse ved flytning til et midlertidigt botilbud. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (nu Social- og Indenrigsministeriet) har desuden udtalt, at reglerne om flytning uden samtykke må finde anvendelse både ved flytning til midlertidigt og varige botilbud.

Hensynet til borgeren

Begrundelsen for Ankestyrelsens vurdering er hensynet til borgeren. Ved at behandle sager om flytning til midlertidigt botilbud efter reglerne om magtanvendelse sikrer man borgerens retssikkerhed. Proceduren forhindrer, at borgere, der ikke er i stand til at give et informeret samtykke, bliver flyttet uden opsyn med, om det er til borgerens bedste.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 6-15 om personkreds – magtanvendelse – samtykke – botilbud – værge – udviklingshæmmet - klageadgang

Serviceloven

Betingelser for flytning uden samtykke

Betingelserne for flytning uden samtykke fremgår af servicelovens § 129. Bestemmelsen omfatter flytning i tre forskellige situationer.

Efter § 129, stk. 1, kan der ske flytning når:

1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og

3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og

5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Efter § 129, stk. 2 kan en værge give samtykke til en flytning. Betingelserne for at værgen kan give samtykke er, at borgens psykiske funktionsnedsættelse skyldes en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, og at borgeren ikke modsætter sig flytningen. I disse tilfælde er det kommunen, som træffer afgørelsen, og der skal derfor ikke sendes indstilling til Statsforvaltningen.

Efter § 129, stk. 3 kan der ske flytning af en person, der allerede er optaget i et botilbud, til en anden tilsvarende bolig, hvis det skønnes, at være i den pågældendes egen interesse. I disse tilfælde skal betingelserne i § 129, stk. 1 ikke være opfyldt.

 

 

Sidst opdateret 14.11.2016