Artikel:Kommunerne bruger sjældent lokalt fastsatte serviceniveauer i sagsbehandlingen

Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse viser, at selvom kommunerne har fastsat lokale serviceniveauer, bliver de sjældent brugt i sagsbehandlingen. Dér hvor kommunerne bruger serviceniveauer, henviser de i størstedelen af sagerne ikke til disse i begrundelsen for afgørelsen. Det er også sjældent, at borgerne bliver orienteret om kommunens serviceniveauer – også selvom de er brugt i begrundelsen for en afgørelse.

Af fuldmægtig Lotte Farcinsen og kontorchef Anne Birgitte Hassing

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 marts 2014.

Den 1. september 2012 blev det præciseret i serviceloven, at kommunerne har mulighed for at træffe afgørelser på baggrund af faglige og økonomiske hensyn samt at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer. Disse lokale serviceniveauer kan fungere som vejledende retningslinjer, og give borgeren en ide om hvilken type hjælp, kommunen typisk kan give i forhold til forskellige behov og målgrupper. Serviceniveauerne kan dog aldrig fungere som en fast rettesnor, for der skal altid tages konkrete og individuelle hensyn i hver sag.

Grundlag for undersøgelsen

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse, der belyser, hvordan kommunerne anvender og henviser til fastsatte serviceniveauer og inddrager økonomiske hensyn, når de træffer afgørelser om socialpædagogisk bistand og midlertidigt ophold i botilbud. Praksisundersøgelsen bygger på 99 sager fra ni kommuner, som har oplyst, at deres serviceniveau er blevet indført eller ændret efter lovændringen i september 2012. Sagerne falder inden for de to ydelsesområder: socialpædagogisk bistand og midlertidigt ophold i botilbud.

Fastsat serviceniveau og økonomiske hensyn

Ankestyrelsens undersøgelse viser, at kommunerne kun i 29 ud af de 99 undersøgte sager, har brugt et fastsat serviceniveau eller inddraget økonomiske hensyn i sagsbehandlingen.

Oplysningsgrundlag

Undersøgelsen viser, at oplysningsgrundlaget – de faktiske oplysninger som kommunen har brugt til at træffe afgørelsen ud fra – er i orden i 86 % af sagerne, men altså ikke i 14 %.

Orientering om serviceniveauet

Undersøgelsen viser også, at det ikke er så udbredt at orientere borgeren om kommunens serviceniveauer, også selvom kommunen har henvist til serviceniveauerne i afgørelsen. Det sker kun i 10 af de 99 sager.

Skriftlighed og begrundelse

En borger har krav på en skriftlig afgørelse, når det drejer sig om det ene af de to undersøgte ydelsesområder, nemlig socialpædagogisk bistand. Men i undersøgelsen sker det kun i 72 % af sagerne.
Desuden skal borgeren foruden en skriftlig afgørelse også have en skriftlig begrundelse. Ankestyrelsen vurderer, at kravene til begrundelsen er opfyldt i 78 % af de 99 sager.

Henvisning til lovregler

Kun i 59 % af de 99 sager henviser kommunen til de lovbestemmelser, der er grundlaget for afgørelsen. I 19 % fremgår det i nogen grad og i 40 % fremgår det klart, hvilket lovgrundlag, kommunerne har anvendt.

Stort set rigtige afgørelser

Undersøgelsen viser også, at 81 % af sagerne er i overensstemmelse med regler og praksis. I 93 % af sagerne har kommunerne foretaget en konkret og individuel vurdering af borgernes behov for hjælp, herunder af funktionsevne og særlige sociale problemer.

Dialogmøde og erfaringsudveksling

De kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, var inviteret til dialogmøde i Odense den 20. januar 2014, hvor Ankestyrelsen fremlagde resultaterne af undersøgelsen. Kommunernes brug af serviceniveauer var omdrejningspunktet for mødet. 

Dialogmødet var en mulighed for kommunerne til at udveksle erfaringer og drøfte konkrete og generelle udfordringer i arbejdet med serviceniveauer og inddragelse af økonomiske hensyn. To af de deltagende kommuner holdt et oplæg om de fordele og ulemper, der knytter sig til arbejdet med og anvendelsen af serviceniveauer, og hvad der endnu mangler i processen, herunder implementering i afgørelsen. 

Ankestyrelsen oplevede en meget engageret og indlevende dialog på mødet.

Ankestyrelsen anbefaler 

  • at kommunerne i højere grad oplyser borgeren om, hvilke faktiske oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen. Det kan fx ske ved at give borgeren en skriftlig afgørelse, der gør det lettere at forstå de forhold og hensyn, der har haft betydning for vurderingen og afgørelsen.
  • at kommunerne så vidt muligt sikrer, at borgeren modtager en skriftlig afgørelse.
  • at kommunerne, der anvender serviceniveauet i afgørelsen, i højere grad søger at gøre serviceniveauet tilgængeligt for borgeren, fx ved at henvise til en hjemmeside.
  • at kommunerne giver en skriftlig begrundelse for afgørelsen i overensstemmelse med de forvaltningsretslige regler.
  • at kommunerne i højere grad henviser præcis til den eller de bestemmelser, som afgørelsen er truffet efter. 

Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne er forpligtede til at give skriftlige afgørelser i sager om socialpædagogisk bistand.

Læs praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af serviceniveauer

 

Sidst opdateret 14.11.2016