Artikel: Der er fejl i hver fjerde kommunale afgørelse om tilskud til hjælp i hverdagen

Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der fokuserer på, hvilke personer der kan få dækket deres merudgifter. Kommunerne laver oftest fejl i de komplekse sager, hvor personerne har et mere sammensat sygdomsbillede. Det går bedre med afgørelser i ikke komplekse sager, hvor borgeren for eksempel lider af diabetes.

Af fuldmægtig Søren Lauritsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2014.

Nogle borgere har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og har derfor behov for økonomisk hjælp til at klare hverdagsopgaver som vask eller kørsel. Ifølge reglerne kan voksne med en nedsat funktionsevne få dækket de ekstra udgifter til de daglige gøremål. Det er kommunerne, der skal dække de ekstra udgifter, når en række betingelser er opfyldt. På embedsmandssprog kaldes de ekstra udgifter merudgifter, og når man skal afgøre, om borgeren er en del af den gruppe, der kan få dækket merudgifter, taler man om, hvorvidt borgeren er en del af den personkreds, der kan søge om dækning af udgifterne.

Ankestyrelsen har i den nye undersøgelse set nærmere på, om kommunerne lever op til regler og praksis for merudgifter. Undersøgelsen handler om kommunernes afgørelser om, hvilke borgere der er omfattet af personkredsen, som har ret til få dækket merudgifterne. Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse fra 2011 og et formidlingsprojekt, hvor sagsbehandlere i kommunerne fik undervisning i servicelovens regler om personkredsen for ret til merudgifter.

Den nyeste undersøgelse viser, at 23 procent af kommunernes afgørelser ville blive ændret eller hjemvist til behandling igen i kommunen, hvis afgørelsen blev behandlet som en klagesag. Undersøgelsen viser derfor også, at 77 procent af afgørelserne er behandlet og afgjort efter gældende regler og praksis.

15 procent af afgørelserne om, at borgeren er omfattet af personkredsen var ikke i overensstemmelse med regler og praksis. 31 procent eller næsten hver tredje afslag fra kommunerne fulgte ikke regler og praksis på området.

Det er især de mere komplekse sager, Ankestyrelsen ville have ændret eller sendt tilbage til kommunen til ny vurdering. Det er med andre ord mest de komplekse sager, der ikke er behandlet i overensstemmelse med regler og praksis.

De komplekse sager dækker for eksempel over, at borgeren har flere lidelser. En ukompliceret sag kan være, når en borger med diabetes søger at få dækket sine merudgifter til medicin eller en særlig diæt.

Kommunernes sagsbehandling

I undersøgelsen har Ankestyrelsen set på, om kommunerne foretager en helhedsvurdering af borgerens situation. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 81 procent af sagerne i nogen eller høj grad har foretaget en helhedsvurdering. Kommunerne foretager oftere en helhedsvurdering af borgeren i sager, hvor de giver borgeren afslag. Der bliver til gengæld ikke lige så tit lavet en helhedsvurdering, når kommunen vurderer, at borgeren har ret til ydelsen.

Til brug i sagsbehandlingen bruger kommunerne ofte funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden. Kommunerne har således i nogen grad eller i høj grad anvendt én af metoderne i 85 procent af sagerne.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne er gode til at inddrage borgerne i sagsbehandlingen. Borgerne er i næsten alle sager blevet inddraget. Alle borgere har fået en skriftlig afgørelse.

Anbefalinger til kommunerne

Ankestyrelsen kommer i den nye undersøgelse med fem anbefalinger til kommunerne.

  1. Samtlige oplysninger i sagen skal være dokumenteret. Begrundelserne for afgørelsen skal værre lette at forstå og indeholde sagens faktiske omstændigheder, lovgrundlag og elementerne i skønnet. 
  2. Hvis borgeren har været omfattet af personkredsen, men ifølge kommunen ikke længere er det, skal der ifølge Ankestyrelsen være en god forklaring i begrundelsen. 
  3. Det bør tydeligt stå i begrundelsen, om afgørelsen er truffet efter merudgiftsbekendtgørelsens § 1 eller § 2. 
  4. Borgeren med medicinske sygdomme skal vurderes uden medicin, hvis mangel på medicin kan være akut livstruende eller udgøre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. 
  5. Funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden skal anvendes for at sikre en korrekt helhedsvurdering af borgerens situation. Kommuneren skal for eksempel sørge for, at en sag ikke alene bliver afgjort ud fra én diagnose, hvis borgeren har flere lidelser.

Undersøgelsen er en opfølgning på en praksisundersøgelse fra 2011

Den nye praksisundersøgelse følger op på en lignende undersøgelse fra 2011. Praksisundersøgelsen fra 2011 blev fulgt op af et landsdækkende formidlingsprojekt for sagsbehandlere i kommunerne. Dengang stod det daværende Social- og Integrationsministerium, de sociale nævn og Ankestyrelsen undervisningen.

Undersøgelsen fra 2011 viste, at kommunerne traf korrekte afgørelser i 92 procent af tilfældene. Det bemærkes, at der i undersøgelsen fra 2011 indgik en forholdsvis stor andel af ukomplicerede sager.

Reglerne personkredsen for merudgifter fremgår af servicelovens § 100 og den tilhørende bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. 

Se praksisundersøgelse om merudgifter til voksne fra oktober 2011

Se rapport om formidlingsprojektet, Landets kommuner er blevet undervist i reglerne om merudgifter til voksne fra 2012 

Praksisundersøgelsen Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne, 2014

Sidst opdateret 06.10.2014