Artikel: Dækning af merudgifter til et barn med laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi

Forældrene til et barn med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi kan have ret til at få dækket udgifter til barnets mad. Det handler om udgifter ud over det beløb, som forældre til et barn på samme alder normalt bruger på kost.

Af specialkonsulent Sidsel Bomholdt Jacobsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 5, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter september 2017.

Ankestyrelsens principafgørelse 18-17 fastslår, at kommunen som udgangspunkt skal se på, hvordan et barn med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi er påvirket af sin diæt. Kommunen skal ikke se på, hvordan barnet vil være påvirket uden diæten. I en del klagesager ser det ud til, at kommunerne anvender principafgørelsen forkert.

Artiklen handler desuden om den usikkerhed, der ser ud til at herske med hensyn til, hvordan en tidligere principafgørelse, 67-16, skal forstås. Principafgørelsen handler om, hvornår voksne med laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi er i personkredsen for dækning af merudgifter

Hvad skal kommunen være opmærksom på i sager om personkredsen for dækning af merudgifter til børn?

Når kommunen skal tage stilling til om forældrene har ret til dækning af merudgifter, skal den først se på, om:

  • barnet forventes at være påvirket af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i lang tid
  • følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne har alvorlige følger i barnets dagligdag.

Reglerne om dækning af merudgifter ved forsørgelsen af børn findes i servicelovens § 41.

Serviceloven

Hvordan er barnet påvirket af at følge diæten?

Når barnet skal undgå visse fødevarer eller erstatte dem med andre, skal kommunen se på, hvordan diæten påvirker barnet.

Det har som udgangspunkt ikke betydning, hvordan barnet får det ved ikke at følge diæten.

Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse 18-17

Det samme gælder for voksne, der skal følge en diæt og undgå nogle fødevarer eller erstatte dem med andre fødevarer. Det har Ankestyrelsen afgjort i principafgørelse 86-16.

Ankestyrelsens principafgørelse 86-16 

Ensrettede regler for børn og voksne

Voksne med laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi, hører ikke automatisk til personkredsen for dækning af merudgifter. Det har Ankestyrelsen fastslået i principafgørelse 67-16.

Afgørelsen handler om fortolkning af reglerne i en bekendtgørelse om merudgifter til voksne. Derfor har den ikke betydning for sager om merudgifter til børn.

På grund af den tidligere fortolkning af reglerne i den bekendtgørelse var voksne med fødevareallergi altid i personkredsen for dækning af merudgifter. Det er de ikke længere. Dermed er reglerne om dækning af merudgifter til børn og voksne med fødevareallergier blevet ensrettet.

Ankestyrelsens principafgørelse 67-16

Usikkerhed om, hvordan principafgørelsen skal forstås

Ankestyrelsen får mange spørgsmål i telefonen og i juridisk hotline om principafgørelse 67-16; blandt andet om den har betydning for reglerne om merudgifter til børn.

Der har også været sager, hvor kommunerne med henvisning til principafgørelsen tager støtten fra forældre, som tidligere har fået dækket merudgifter til deres børns diætkost.

Det er forkert.

Principafgørelsen 67-16 fastslår, at voksne med fødevareallergi kan have ret til dækning af merudgifter til diæt efter bestemmelsen i serviceloven, men ikke efter særbestemmelsen i bekendtgørelsen.

På samme måde kan forældre til børn med fødevareallergi også have ret til dækning af merudgifter til diæt efter bestemmelsen i serviceloven.

Se mere om principafgørelsen 67-16 i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, 2016

Vurdering med eller uden medicinsk behandling

Hvis et barn er i medicinsk behandling, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse som udgangspunkt ske ud fra situationen med medicinsk behandling.

Vurderingen kan dog ske ud fra en situation uden behandling, hvis det vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse at stoppe behandlingen. Her er barnets funktionsnedsættelse betydelig.

Det følger af principafgørelse 55-11, og er i øvrigt udtryk for den praksis, vi har fulgt siden 1997, hvor Ombudsmanden kom med en udtalelse om emnet.

Læs Ombudsmandens udtalelse

Ankestyrelsens principafgørelse 55-11 

Vurdering med eller uden diætbehandling

Hvis et barn lider af laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi, er barnet typisk ikke i medicinsk behandling. Her er behandlingen diætkost, hvor barnet skal undgå visse fødevarer eller erstatte dem med andre.

Hvis et barn er i diætbehandling, skal kommunen vurdere barnets funktionsnedsættelse ud fra situationen med diætbehandlingen. Det gælder som udgangspunkt, selvom det vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse for barnet at stoppe diætbehandlingen.

Et barn med fødevareallergi vil ofte være meget velfungerende, hvis blot diæten bliver fulgt. Det betyder, at kommunen skal se på, om diætbehandlingen har alvorlige følger i barnets dagligdag.

Det har ikke betydning for vurderingen, om diætbehandlingen er besværlig for forældrene. Det afgørende er, hvordan barnet er påvirket af at følge diæten. Kommunen skal derfor skaffe oplysninger fra forældre, skole, daginstitution og andre om, hvordan det påvirker barnet at følge diæten.

Det har heller ikke betydning for vurderingen, om barnet bliver meget dårligt, hvis diæten ikke følges. Et barn med laktoseintolerans kan få betydelige afføringsproblemer, mavesmerter og vækstproblemer, hvis diætbehandlingen ikke følges. Det samme gælder et barn med cøliaki eller fødevareallergi i øvrigt.

Det har altså hverken betydning for vurderingen af barnets funktionsnedsættelse, hvordan barnet vil blive påvirket af ikke at følge diætbehandlingen, eller at det er besværligt for forældrene.

Vurdering af barnets funktionsnedsættelse, når en diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling

Hvis en diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse som udgangspunkt ske ud fra situationen med behandlingen. Sådan er det nemlig også, når der er tale om medicinsk behandling.

Vurderingen af barnets funktionsnedsættelse skal kun ske ud fra situationen uden behandling, hvis det er akut livstruende eller medfører umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse at stoppe behandlingen. Her er barnets funktionsnedsættelse betydelig.

Hvornår kan en diætbehandling sidestilles med medicinsk behandling?

En diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling, når der er tale om behandling med godkendte ernæringspræparater. Behandlingen skal også være ordineret af en læge.

Det er ikke lægeordineret behandling med godkendte ernæringspræparater, hvis et barn lider af cøliaki, og lægen på den baggrund anbefaler, at barnet undgår fødevarer med gluten. Det skyldes, at glutenfri kost ikke er godkendte ernæringspræparater. Det samme gælder laktosefri kost.

Godkendte ernæringspræparater er for eksempel:

  • sondeernæring
  • særlig modermælkserstatning
  • særlige energidrikke
  • fedtreducerede produkter.

Se Lægemiddelstyrelsens lister med godkendte ernæringspræparater

Spørgsmålene om vurdering af barnets funktionsnedsættelse med diætkost, og hvornår diætkost/diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling er behandlet i principafgørelsen 18-17.

Ankestyrelsens principafgørelse 18-17

Sidst opdateret 18.09.2017