Artikel: Restriktioner for besøgende

Det er kommunens ansvar, at borgerens besøg ikke kommer i konflikt med rammerne for boformen.

Af fuldmægtig Kirsten Toft

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juni 2017.

Når en borger bor på plejehjem, i en plejebolig eller i andre boligformer med personale og fællesarealer, bestemmer borgeren selv, hvem der må komme på besøg. Samtidig skal boformen fungere som hjem for alle beboerne og som arbejdsplads for personalet, og her kan nogle gæsters opførsel være et problem.

Tidligere er der ikke offentliggjort praksis om besøgsrestriktioner, og derfor har Ankestyrelsen afgjort en sag principielt. Den handler blandt andet om, hvilke roller og handlemuligheder borgeren eller værgen, boformens ledelse og borgerens handlekommune har, når borgerens besøg skaber konflikter eller utryghed.

I serviceloven er der regler om besøgsrestriktioner, der begrænser besøg på fællesarealerne og i borgerens egen bolig. Mulighederne er forskellige, men fælles er, at mindre indgribende initiativer skal være forsøgt over for den besøgende.

Overordnet er det kommunens ansvar, at borgerens besøg ikke kommer i konflikt med rammerne for boformen.

Boformens ansvar

Ledelsen af boformen har ansvar for, at boformen både fungerer som hjem for alle beboerne og som arbejdsplads for personalet.

Ledelsen kan lave en husorden med forventninger til beboeres og gæsters adfærd på fællesarealerne. En husorden kan også beskrive, hvor beboere og gæster kan henvende sig med kommentarer til forholdene på boformen eller personalets udførelse af opgaverne eller adfærd i øvrigt.

Kommunen skal oplyse sagen

Hvis ledelsen på en boform gør borgerens opholdskommune opmærksom på, at der er brug for begrænsninger for en eller flere af de besøgende, må kommunen først indsamle dokumentation.

Kommunen skal overveje, om mindre indgribende initiativer end besøgsrestriktioner kan bruges.  Kommunen kan for eksempel informere om husordenen og baggrunden for den samt vejlede den besøgende om muligheden for at tale med ledelsen eller kommunen. Kommunen kan inddrage borgeren og en eventuel værge.

Fællesarealer kontra borgerens egen bolig

Hvis kommunen ikke kan løse problemerne med mindre indgribende initiativer, kan den afgøre, at den besøgende skal have sin adgang til fællesarealerne begrænset. Det skal stå i afgørelsen, hvor længe og hvor meget begrænsningerne gælder.

Kommunen kan ikke bestemme, hvem der må komme i borgerens egen bolig, bortset fra de tidsrum, hvor borgeren får hjælp fra personalet.

Betingelserne for besøgsrestriktioner

Kommunen kan begrænse besøgendes adgang til fællesarealerne, hvis den besøgende er voldelig eller truer med vold over for andre beboere eller personale. Det kan også ske, hvis den besøgende i øvrigt har en adfærd, der er til fare for de andre beboere eller personalet.

Kommunen kan også begrænse adgangen, når den besøgende – uden at bruge fysisk vold – generer eller chikaner andre beboere eller personalet.

En besøgende kan også få sin adgang begrænset, hvis vedkommende ved sin adfærd:

  • skaber generel utryghed ved at opholde sig på fællesarealerne
  • skaber en forråelse af miljøet på fællesboligarealerne eller
  • vanskeliggør, at personalet kan give den nødvendige hjælp efter serviceloven.

Afgrænsning i forhold til andre beslutninger om besøg

Kommunen begrænsninger for besøgende skal ske for at sikre rammerne for boformen og borgerens mulighed for at få den nødvendige pleje. Det er ikke tilladt at regulere besøg i egen bolig for at sikre borgerens trivsel. Beslutninger om at begrænse besøg for at skåne borgeren mod for lange besøg eller udmattelse og forstyrrelser, skal borgeren eller værgen tage.

Ankestyrelsens principafgørelse 12-17 om magtanvendelse – besøgsrestriktioner – mindre indgribende initiativer – dokumentation – anstaltsanordning – notatpligt

Se servicelovens § 137a – 137d

Sidst opdateret 01.06.2017