Artikel:Danskere bruger flere penge på socialområdet end andre i Norden

Danmark er det land i Norden, hvor de sociale udgifters andel af bruttonationalproduktet er størst. Udviklingen i Danmark har været stigende siden 2000, og tendensen er den samme for andre nordiske lande.

Af fuldmægtig Jakob Janum Gadmar

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, april 2015.

Hvert år udgiver Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO) publikationen Social tryghed i de nordiske lande, som Ankestyrelsen bidrager til. Her præsenteres en lang række tal og regler på forskellige velfærdsområder. Tallene gør det muligt at sammenligne de nordiske lande med hinanden. Det gælder også udgifterne til socialområdet, som kan inddeles i kontantydelser og serviceydelser og inddeles yderligere efter formål.

Nordiske velfærdsordninger

På mange områder minder velfærdsordningerne i de nordiske lande om hinanden. Den sociale tryghed er et centralt omdrejningspunkt i alle landene. Eksempelvis har befolkningen i de nordiske lande i de fleste tilfælde ret til kontantydelser ved arbejdsløshed. Alle landene har også pensionssystemer, som garanterer et vist minimum at leve for ved overgangen til pension. Dog er der forskelle i de nordiske landes måde at tilrettelægge kontantydelserne på.

Selvom befolkningssammensætningen i de nordiske lande minder om hinanden, er der forskelle i fordelingen af de sociale udgifter landende imellem.

Af tabel 1 nedenfor fremgår det, at Danmark er det land, som næst efter Norge har flest sociale udgifter pr. indbygger i 2012. 

Tabel 1: Sociale udgifter pr. indbygger 2000-2012 (KKP-Euro i 2012-priser)

DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige
2000 8.353 5.633 6.244 5.299 7.777 7.859
2005 9.350 6.033 7.339 6.951 8.920 9.107
2010 9.879  7.708  8.246 7.122 10.489 9.336
2012 10.484 7.495 9.073 7.587 11.570 9.668

Kilde: Nordisk Ministerråd, NOSOSKO.

Note: Norge og Island har brud i tidsserien. De er i henholdsvis 2002 og 2007 gået over til at anvende nationalregnskabet som grundlag for at opgøre de sociale udgifter. Det har medført, at de sociale udgifter fra 2001/2006 og tidligere ikke er helt sammenlignelige med tallene for 2002/2007 og senere.

Note: KKP-Euro står for købekraftspariteter i euro. Det betyder, at de pågældende beløb er omregnet fra de forskellige valutaer ved hjælp af KKP-faktorer, og man kan for samme beløb købe samme varer og tjenesteydelser i alle landene.

Se tabel 1 i excel-ark.

Sociale udgifter pr. indbygger er steget i de nordiske lande

Figur 1 ser nærmere på, hvor meget de sociale udgifter er steget i fire nordiske lande. I Danmark steg de sociale udgifter pr. indbygger med 30 pct. i 2000-2012. Finland havde endnu større stigninger i de sociale udgifter pr. indbygger, og Norge topper med en stigning på næsten 50 pct. I Sverige var stigningen mindre, hvilket særligt skyldes en opbremsning de senere år.

Figur 1: Udviklingen i sociale udgifter pr. indbygger i udvalgte nordiske lande 2000-2012 (faste priser)

Sociale udgifter pr. indbygger 2000-2012

Kilde: Nordisk Ministerråd, NOSOSKO.

Note: Norge har brud i tidsserien, da landet i 2002 er gået over til at anvende nationalregnskabet som grundlag for at opgøre de sociale udgifter. Det har medført, at de sociale udgifter fra 2001 og tidligere ikke er helt sammenlignelige med tallene for 2002 og senere.

Du kan læse mere i publikationen Social Tryghed 2012/2013. 

Sidst opdateret 14.11.2016