Artikel: Ansøgninger om flyttehjælp – kommunerne har en udfordring med at skelne mellem to forskellige betingelser for hjælp

Ankestyrelsen har behandlet 40 sager om hjælp til depositum på et særligt temaankemøde. I denne artikel bekriver vi de væsentligste udfordringer for kommunerne i disse sager. Det handler blandt andet om, at der findes to bestemmelser i aktivloven, som kommunerne skal bruge, når de behandler ansøgninger om flyttehjælp. Og det ses ofte, at kun den ene bestemmelse er brugt, når kommunerne giver afslag.

Af fagchef Frede Fisker

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2014. 

Udfordringen for kommunerne er navnlig at skelne mellem de forskellige betingelser for hjælp i to bestemmelser i aktivloven. Det var konklusionen på det temaankemøde, hvor Ankestyrelsen har behandlet 40 sager, som vi ofte ser om netop hjælp til depositum. Vi ser for eksempel sager, hvor en borger får afslag på flyttehjælp efter § 85 med henvisning til, at ansøgeren ikke har været udsat for en social begivenhed eller at udgiften har været forudsigelig. Det er kun en betingelse efter § 81. Se faktaboksen i slutningen af denne artikel om de to paragraffer.

Vi ser også en del sager, navnlig om hjælp til depositum, som udelukkende behandles efter § 81, selv om ansøgningen (også) er begrundet i forhold, der hører under § 85.

Endelig er der også en del sager, hvor begge bestemmelser er nævnt, men hvor begrundelsen er forudsigeligheden. Og forudsigeligheden er kun en betingelse for hjælp efter § 81.

Hvis du vil vide mere om de to bestemmelser, så læs boksen i bunden af denne artikel.

Udgifter til depositum og boligindskud er også flytteudgifter

Vi ser mange sager, hvor ansøgninger om depositum kun er behandlet efter § 81, og der er givet afslag med henvisning til, at udgiften kunne forudses. Men sagerne skal altså også behandles efter § 85.

Det er § 85, der handler om hjælp til flytning. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke udgifter, der kan karakteriseres som flytteudgifter.

Det er oplagt, at udgifter til selve den fysiske flytning af indbo med mere, er en flytteudgift.

Mindre oplagt er det, at udgifter til depositum og boligindskud er en flytteudgift, men det har vi afgjort i principafgørelse A-4-05, at begge dele er.

Udgiften til depositum eller boligindskud, herunder tre måneders forudbetalt leje, er ofte den største udgift i forbindelse med en flytning, og oftest den, der søges hjælp til. Den praktiske konsekvens af, at der er tale om en flytteudgift er, at ansøgningen skal behandles efter § 85, hvis flytningen er begrundet i de boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold. Og der er for det meste tilfældet.

Ankestyrelsens principafgørelse A-4-05 om kontanthjælp - boligindskud.

Det er ikke en gyldig grund til afslag, at borgeren allerede har en bolig

Vi ser en del sager, hvor borgeren får afslag på hjælp til flytning med den begrundelse, at ” du har tag over hovedet”.

Det følger dog af vores praksis, at der godt kan være tilfælde, hvor en flytning kan anses for at være en boligmæssig forbedring, selv om ansøgeren allerede har tag over hovedet.

I O-125-96 fandt vi, at et par med et barn på et år var berettiget til hjælp til flytning fra en bolig på 32 kvadratmeter til en bolig på 70 kvadratmeter og i O-16-95 var det en boligmæssig forbedring for en enlig mand at flytte til en selvstændig bolig med eget køkken og bad.

Ankestyrelsens principafgørelse O-125-96 om kontanthjælp - åbenbart urimelig - depositum - forbedring af boligmæssige forhold - skøn.

Ankestyrelsens principafgørelse O-16-95 om flyttehjælp - samtykke - værelse - selvstændig bolig.

En af sagerne på temaankemødet handlede om en enlig mand, der ikke mente, at hans bolig på 64 kvadratmeter var stor nok til, at han kunne have hele sin familie på besøg på en gang. Vi fandt, at dette ikke i sig selv var nok til, at flytning kunne karakteriseres som en boligmæssig forbedring.

Når boligens stand er et problem

Boligens stand er derimod et problem, der normalt skal søges afhjulpet efter lejelovens regler. Vi har dog i ikke offentliggjort praksis antaget, at i tilfælde af dokumenteret og alvorligt angreb af skimmelsvamp, vil det være sundhedsfarligt at blive boende. Derfor kan der ikke stilles krav om, at problemet søges løst efter lejelovgivningens regler.

I en anden sag fandt vi derimod, at det ikke kunne udelukkes, at en flytning, hvor borgeren søgte om hjælp med den begrundelse, at flytningen var nødvendig for at kunne have samvær med et barn i boligen, kunne anses for at være en boligmæssig forbedring. Ansøgningen var blandt andet begrundet med, at den hidtidige bolig ikke var sådan i en sådan stand, at den var egnet til samvær med børn.

Flytningen skal være en varig løsning

Det er ikke enhver boligmæssig forbedring, der giver ret til hjælp. Det fremgår således af vejledningen til aktivloven, at der skal være tale om en ”rimelig disposition”. Med udgangspunkt i det har vi blandt andet truffet afgørelser om, at borgeren kan få afslag på hjælp til flytning, hvis hjælpen ikke kan antages at føre til en varig løsning på det boligmæssige problem.

En flytning kan ikke ses som en varig løsning, hvis for eksempel den bolig, der er søgt om flyttehjælp til, er for dyr i forhold til ansøgerens indtægter. En af sagerne på temaankemødet handlede om en mand, der havde haft otte forskellige adresser på kort tid og selv oplyste, at han havde svært ved at fastholde en bolig. Vi fandt, at hjælp til flytning ikke kunne antages at medføre en varig eller længerevarende løsning på mandens boligproblemer. Selv om han aktuelt var boligløs, havde han derfor ikke ret til hjælp til flytning.

Temaankemøde - Baggrund

Baggrunden for artiklen er et såkaldt temaankemøde, hvor Ankestyrelsen i juni 2014 har behandlet 40 sager om hjælp til depositum. 

På temaankemøder medvirker beskikkede medlemmer, og formålet er at belyse Ankestyrelsens almindelige praksis indenfor et afgrænset retsområde. Hermed adskiller temaankemøder sig fra principmøder, der blandt andet behandler sager om problemstillinger, som vi ikke har praksis om.

Processen med at klargøre 40 sager indenfor samme retsområde til et temaankemøde giver mulighed for at få et godt overblik – også over hvilke problemstillinger, der volder kommunerne særlige vanskeligheder. Herudover medvirker processen til at identificere problemstillinger, hvor der ikke foreligger offentliggjort praksis, eller problemstillinger, hvor der kan være behov for at supplere eller tydeliggøre praksis.

En samlet beskrivelse af regler og praksis om hjælp til flytning med flere eksempler fra temaankemødet kan findes her. 

§ 85 - § 81

De to bestemmelser i aktivloven, som kommunerne skal skelne imellem, er § 85 og § 81.

  • Aktivlovens § 85 handler om hjælp til flytning, der forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold.
  • § 81 siger, at der kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter.

For begge bestemmelser gælder, at hvis ansøgeren selv har råd til at betale flytteudgiften, skal kommunen ikke hjælpe.

I § 81 er der yderligere to betingelser for hjælp. Nemlig

  • at ansøgeren har været udsat for en ”social begivenhed” (typisk arbejdsløshed eller sygdom) og
  • at udgiften som udgangspunkt ikke må være forudsigelig.

§ 85 handler som nævnt om hjælp til flytning, der forbedrer ansøgerens boligmæssige forhold eller erhvervsforhold. Derfor skal ansøgninger, der alene er begrundet i disse forhold, kun behandles efter denne bestemmelse. Dette følger af det såkaldte lex specialis princip som betyder, at love eller paragraffer, som omhandler en bestemt problemstilling skal anvendes forud for mere generelle love eller paragraffer.

Men der kan være mange andre gode grunde til at ønske at flytte end dem, der er omtalt i § 85. For eksempel kan et sådant ønske være begrundet i nabostridigheder eller ønske om at flytte nærmere på familie eller andet netværk. I så fald skal ansøgningen (også) behandles efter § 81.

 

 

Sidst opdateret 07.10.2014