Gå til indhold

Om at ringe til Ankestyrelsen

For at gøre ventetiden så kort som muligt, beder vi dig læse siden her, inden du ringer.

Du kan ringe til os fra klokken 9 til 15 alle hverdage. 

Før du ringer

Måske står svaret på dit spørgsmål allerede på hjemmesiden – lav en søgning og se, om du finder svaret. Søgefeltet finder du øverst på siden til højre.

Vi bliver tit spurgt om de aktuelle sagsbehandlingstider.

Se gennemsnitlige sagsbehandlingstider

Hvis du endnu ikke har klaget, men har brug for vejledning og rådgivning, skal du kontakte den myndighed, der skal afgøre sagen først. Det kan for eksempel være din kommune, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Udbetaling Danmark eller Statsforvaltningen.

Det gælder også, hvis du har brug for generel vejledning og rådgivning om reglerne på et område.

Har du en sag i Ankestyrelsen?

Vi kan hurtigere hjælpe dig, hvis du har alle relevante oplysninger parat, når du kontakter os. Det kan være

  • dit fulde navn
  • fødselsdato
  • cpr-nummer
  • sagsnummeret (du finder nummeret ude til højre i breve fra Ankestyrelsen).

Hvis du får en anden til at ringe til os for dig, skal du selv være til stede. Du kan også sende os en skriftlig fuldmagt, så vi ved, at vi må give en anden oplysninger om din sag.

Læs mere om fuldmagter

Hvilken hjælp kan du forvente?

Når du ringer til vores hovednummer svarer vores Info-center.

  • Info-centeret kan svare på generelle spørgsmål om vores områder.
  • Du kan få oplysninger om status i din sag.
  • Vi kan fortælle dig, om vi har modtaget din sag fra kommunen eller en anden førsteinstans. Der kan gå nogle dage, fra vi har fået klagen, til den er registreret i vores system.
  • Du kan få at vide, om vi har fået nye oplysninger, som du har sendt til din sag. Der kan gå nogle dage, før de er registreret i vores system.
  • Du kan give os nye oplysninger om din sag. Vi vil eventuelt bede dig om at sende oplysningerne på skrift.
  • Når vi har afgjort sagen, kan vi hjælpe med at forklare, hvad afgørelsen betyder.

Hvad kan vi ikke svare på?

  • Vi kan ikke fortælle, om du har ret i din klage.
  • Vi kan ikke svare på, hvad du skal gøre for at få en bestemt ydelse eller hjælp.
  • Vi kan ikke behandle din sag hurtigere, fordi du beder os om det.  Der kan dog være særlige forhold, så vi behandler din sag før andre.
  • Vi kan ikke hjælpe dig med at kontakte andre myndigheder.

Vores vejledning i telefonen er et supplement til, hvad du kan finde på hjemmesiden. 

Sidst opdateret 04.12.2023

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring