Hvornår udtaler vi os i personsager?

Ankestyrelsen hjælper ofte og gerne journalister. Der er dog forskel på, hvad vi kan sige generelt og om konkrete sager.

Tostrenget pressepolitik
Vores muligheder for udtalelser og samarbejde med pressen er afhængig af, om det drejer sig om henholdsvis

  • overordnede undersøgelser og statistikker 
  • konkrete personsager og afgørelser

Derfor består vores pressepolitik af to forskellige sæt af muligheder for udtalelser og samarbejde med pressen afhængig af emnet.

Viden fra undersøgelser, statistikker og analyser

Vi bidrager gerne med konkret viden fra vores undersøgelser og statistikker om velfærdsudviklingen og kommenterer gerne til citat på de undersøgelser og statistikker, vi udarbejder om anbringelsesområdet.

Udtaler os gerne om juridiske og generelle forhold

Vi udtaler os gerne om juridiske forhold, udviklingstendenser på social- og beskæftigelsesområdet samt om de Principafgørelser, vi udsender hver måned.

Udtalelser i personlige og konkrete klagesager

Ankestyrelsen har tavshedspligt og må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger om de sager, vi behandler eller har behandlet/afgjort.

Det betyder konkret, at hensynet til borgerens retssikkerhed gør, at vi ikke offentligt må korrigere, videregive eller kommentere oplysninger om en borgers rent private forhold.

Det er et privat forhold at have klaget til Ankestyrelsen eller på anden måde være inddraget i en sag hos os. 

Det betyder også, at vi hverken må be- eller afkræfte, at vi behandler en sag om en navngiven person, hvis vi derved indirekte for eksempel siger noget om borgerens sociale situation, personlige forhold eller helbred. 

Tavshedspligt i børnesager

I sager om anbringelse af børn og unge har vi udvidet tavshedspligt, da der altid er et helt særligt behov for at beskytte det barn eller unge menneske, som sagen handler om.

Hvis barnet eller den unge skal have tillid til Ankestyrelsen og vores afgørelser, skal vi ikke offentliggøre eller kommentere oplysninger om han/hendes liv til medierne.

Det gælder også, selv om pårørende eller andre allerede har udtalt sig om barnet/den unges liv. 

Derfor medvirker vi ikke i interviews eller samtaler om en navngiven børnesag, selv om der er indhentet gyldige og konkrete fuldmagter.

Vi kan fortælle om, hvordan vi overordnet behandler og afgør børnesager, men kun, hvis det tydeligt fremgår, at vi ikke taler om en konkret sag.

Hvis der er konkret fuldmagt

Vores tavshedsforpligtigelse kan afhænge af, om en journalist har en skriftlig fuldmagt fra alle de relevante parter i en sag, som Ankestyrelsen behandler.

Læs om krav til fuldmagter i forbindelse med medieomtale af en personsag.

Tv-programmer om personsager

Vi deltager ikke i tv-programmer om navngivne personer og konkrete sager. Vores tavshedspligt harmonerer ikke med tv-programmer om personsager.

Lovgrundlaget for vores tavshedspligt

  • Straffelovens § 152ff
  • Forvaltningslovens kap. 4
  • Persondataloven
  • Folketingets Ombudsmands sag j.nr. 2000-3437-815 om, at hvis en sag har to parter, skal der være skriftlig fuldmagt fra begge parter
Sidst opdateret 02.12.2014