Fuldmagt og samtykke til journalister

Ankestyrelsens tavshedspligt kan afhænge af, om en journalist har en skriftlig fuldmagt fra de relevante parter i en sag, som Ankestyrelsen behandler.

Ankestyrelsen har tavshedspligt.

Vi må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger om de sager, vi behandler eller har behandlet/afgjort. 

Det betyder, at Ankestyrelsen af hensyn til borgerens retssikkerhed ikke offentligt må korrigere, videregive eller kommentere oplysninger om en borgers private forhold.

At have klaget til os eller på anden måde være inddraget i sag hos Ankestyrelsen er et privat forhold.

Vores tavshedspligt kan afhænge af, om en journalist har en skriftlig fuldmagt fra de relevante parter i en sagen.

Begge parter skal give fuldmagt

Hvis en sag har to parter, skal der være skriftlig fuldmagt fra begge parter. En part i eksempelvis en arbejdsskadesag kan være et forsikringsselskab.

I sager om unge over 12 år skal der også være et underskrevet samtykke fra den unge om, at han/hun gerne vil have, at Ankestyrelsen udtaler sig om deres sag.

Når der er skriftlig fuldmagt fra en part i sagen

Her kan vi udtale os om sagen generelt med fokus på overordnede emner som ryglidelser eller sygedagpenge.

Vi fortæller ikke om en borgers private forhold eller et konkret sygdomsforløb. Det må borgeren selv fortælle, hvis det skal være offentligt kendt.

Ankestyrelsens skal garantere borgerens retssikkerhed, så hvis en borger ønsker at fortælle om sin sag, er det hans/hendes valg.

Vi kan normalt bekræfte, at vi har en borgers sag, hvis han eller hun selv har fortalt et medie om det. Det kræver, at journalisten har en underskrevet fuldmagt fra borgeren.

I fuldmagten skal der stå, at netop Ankestyrelsen har lov til at kommentere sagen over for en bestemt person fra et navngivent medie.

Vi vurderer i hver enkelt sag med fuldmagt, om og hvor meget vi vil udtale os om sagsbehandlingen og de personlige forhold.

Vi kan i en konkret sag vurdere, at vi ikke vil udtale, selv om vi har fået en fuldmagt. Det kan for eksempel være, når en sag er hjemvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller er ved at blive behandlet ved domstolene.

Som nævnt udtaler vi os ikke i sager om børn og unge, selv om der er givet en konkret fuldmagt.

Krav til en gyldig fuldmagt vedr. udtalelser til journalister

En gyldig fuldmagt kræver få elementer, men alle sammen skal være med:

  • Der skal være en præcis tekst med et tydeligt ønske, eksempelvis:"Jeg giver hermed journalist xxxx fuldmagt til indsigt i min sag. 
  • Jeg tillader desuden, at Ankestyrelsen udtaler sig om behandlingen af min sag." 
  • Personens navn, adresse, cpr-nummer, sagsnummer samt underskrift. Det er ikke nok, at den skadelidte skriver under med sine initialer.

Vi kan modtage den originale underskrevne fuldmagt på flere måder: med almindelig post, som et indscannet dokument sendt med mail eller sendt med sikker mail fra personen selv.

Når der ikke er skriftlige fuldmagt fra en part i sagen

Her vil vi hverken bekræfte eller afkræfte, at vi behandler en sag om en navngiven person. Vi kan udelukkende fortælle generelt om sagens emne som for eksempel ryglidelser, anbringelser eller sygedagpenge men kun til citat, hvis det tydeligt fremgår, at vi ikke taler om den konkrete sag.

Sidst opdateret 05.07.2016