Grundlæggende intro til erhvervssygdomme

Generelt om erhvervssygdomme og tema om rygsygdomme.
Webinaret er aflyst. Ny dato for webinaret er den 17. juni 2020.
Tidspunkt 19. marts 2020
10:30 11:30
Deltagere
Webinaret er primært for nye sagsbehandlere i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol og fagforeninger.
Kursusnummer web_e2002
Tilmeldingsfrist 13. marts 2020
E-mail, kontaktperson
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal
iCal

Webinaret henvender sig til nye sagsbehandlere, som ønsker en generel gennemgang af erhvervssygdomsområdet for på den måde at blive klædt på i forhold til sager om erhvervssygdomme. Vi vil gennemgå, hvad man skal være opmærksom på, når man behandler en sag om spørgsmålet om anerkendelse af en erhvervssygdom.

På webinaret vil vi gennemgå opbygningen af fortegnelsen over erhvervssygdomme, bevisbyrden og de generelle betingelser for at anerkende en erhvervssygdom. Bagefter vil vi fokusere på rygsygdomme som tema med udgangspunkt i fortegnelsens punkt B.1. Vi vil også gennemgå praksis i vores principmeddelelser.

Formål og læringsmål

Formålet med webinaret er at klæde nye sagsbehandlere på i forhold til behandlingen af sager om spørgsmålet om anerkendelse af erhvervssygdom.

Formålet er også at klæde sagsbehandlerne på i forhold til betingelserne for at anerkende rygsygdomme som erhvervssygdomme og fortælle om vores praksis på området.

Forberedelse

Det kræver ikke forberedelse af deltage i webinaret.

Vi forventer, at du deltager aktivt og gerne stiller spørgsmål, og at det kun er dig, der ser med fra din skærm.

OBS: Hvis du allerede nu har et spørgsmål til erhvervssygdomsområdet eller rygsygdomme, må du meget gerne skrive spørgsmålet allerede når du tilmelder dig.

Det vil også være muligt at stille spørgsmål under webinaret, hvor spørgsmålene så vidt muligt vil blive besvaret.

Form og rammer for webinarer

Det foregår live

Webinarer er en del af Ankestyrelsens praksiskoordinering, hvor vi tilbyder en nem, hurtig og effektiv formidling af vores praksis med det formål at understøtte, at borgerne får den rigtige afgørelse i 1. instans.
Under webinarerne er der forskellige former for deltagerinvolvering, fx spørgsmål og svar.

Mulighed for at se eller gense webinaret

Webinarer er online undervisning, og i de fleste tilfælde lægger vi en film af webinaret på ast.dk.
Webinar-film kan som udgangspunkt ses online i tre måneder.

Webinarer er mundtlig formidling af forskellige emner

Webinarerne tager bl.a. afsæt i principmeddelelser og praksisundersøgelser, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlere i kommunerne og andre instanser kan have glæde af en mundtlig formidling af et emne.
Sagsbehandlerne skal altid tage afsæt i den lovgivning og praksis, som er basis for det enkelte webinar, når de i det daglige skal vurdere og afgøre konkrete sager.

Deling og dialog

Hvis et oplæg eller svar i webinaret deles eller anvendes til dialog, skal oplægget eller svaret bringes i sin helhed.

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 20/05 2020

Sidst opdateret 20/05 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk