Gå til indhold

Principafgørelser, januar

21 principafgørelser og 2 meddelelser fra Klagenævnet for Specialundervisning.

Om kontanthjælp - mobilepay - udlæg - lån - tilbagebetaling - formue - systematisk låneoptagelse - sagens oplysning - borgers medvirken

En borger på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller supplement til brøkpension skal have fratrukket indtægter i hjælpen.

Borgeren kan ikke modtage de forskellige former for hjælp fra kommunen, hvis han eller hun har indtægter, der kan dække forsørgelsen...

Læs hele principafgørelse 104-16

Om integrationsydelse - opholdskravet - EU-/EØS-borgere - danske statsborgere - tilknytning

En person skal have haft lovligt ophold her i riget i syv af de seneste otte år for at kunne modtage uddannelses- og kontanthjælp. Det hedder også opholdskravet. Opfylder en person ikke kravet om ophold, har han eller hun ret til integrationsydelse. Det gælder, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp...

Læs hele principafgørelse 103-16

Om kontanthjælp - sanktioner - rimelig grund - officialprincippet - kommunens oplysning af sagen

Hvis en borger bliver væk fra et tilbud, skal kommunen afklare, om borgeren havde rimelig grund til at blive væk. Hvis en borger henviser til sygdom som grund til at blive væk fra tilbud, skal kommunen oplyse sagen længe nok til at vurdere, om borgeren var syg og derfor havde rimelig grund til at blive væk. Kommunen kan spørge om art og omfang af sygdommen...

Læs hele principafgørelse 102-16

Om kontanthjælp - sanktioner - skærpet sanktion

Kommunen skal pålægge en skærpet sanktion til en jobparat eller uddannelsesparat borger, der gentagne gange ikke opfylder pligten om at stå til rådighed. Den skærpede sanktion betyder, at borgeren kun får hjælp i det omfang, borgeren møder i et åbent tilbud. Sanktionen kan ikke bruges over for aktivitetsparate borgere...

Læs hele principafgørelse 101-16

Om sygedagpenge - bortfald - manglende medvirken - oplysningsskema - Mit Sygefravær

En sygemeldt borger skal bruge den digitale selvbetjeningsløsning, Mit Sygefravær, til at aflevere oplysningsskemaet, som kommunen bruger til at følge op på sagen om sygedagpenge. Det er obligatroisk at bruge Mit Sygefravær, når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion.

Borgeren er ikke undtaget fra at bruge Mit Sygefravær, selv om han eller hun er fritaget fra at få ditigal post...

Læs hele principafgørelse 100-16

Om magtanvendelse - klageadgang - indstilling til flytning

Statsforvaltningen afgør, om borgere, der ikke selv kan give samtykke til flytning, kan blive optaget i særlige botilbud. Kommunen kan afslå at indstille borgerne til at blive optaget i det særlige botilbud.

Serviceloven beskriver mulighederne for at klage over en kommunes afslag på indstillingen om at flytte en borger uden hans eller hendes samtykke...

Læs hele principafgørelse 99-16

Om kontant tilskud - borgerstyret personlig assistance - udmåling - løn

Borgere, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og som kan være arbejdsledere, har mulighed for at få udbetalt et tilskud til selv at ansætte sine hjælpere. Det kan enten være i en ordning om kontant tilskud eller som borgerstyret personlig assistance.

Kommunen skal udmåle tilskuddet til ansættelse af hjælpere ud fra borgerens behov...

Læs hele principafgørelse 98-16

Om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af botilbuddet

Kommunen fastsætter egenbetalingen for de borgere, der har fået bevilget et ophold på midlertidigt botilbud efter serviceloven. Kommunen kan opkræve egenbetaling for både husleje, el og varme og for udgifter, som er en integreret del af botilbuddet.

Kommunen skal fortælle borgeren, hvilke ydelser der indgår i egenbetalingen...

Læs hele principafgørelse 97-16

Om udlandsbekendtgørelsen - midlertidige ophold - kortvarige ferieophold - ekstra omkostninger - rådighedstimer

Borgeren skal have lovligt ophold i landet for at kunne få hjælp efter reglerne i serviceloven.

Under midlertidige ophold i udlandet bevarer borgeren dog retten til visse former for hjælp efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen...

Læs hele principafgørelse 96-16

Om ledsageordning - personkreds - lokalområde - selvvalgte aktiviteter - omfang - helhedsvurdering

Personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og som derfor ikke kan færdes alene, skal have tilbudt 15 timers ledsagelse om måneden. Det står i serviceloven, og kommunen skal tilbyde ledsagelsen...

Læs hele principafgørelse 95-16

Om kontant tilskud - rådighedstimer - praktisk hjælp og personlig pleje

Borgere med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan efter serviceloven modtage kontant tilskud til aflønning af hjælpere, der udfører konkrete hjælpeopgaver i hjemmet i form af praktisk hjælp og personlig pleje. Hjælpen udmåles efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje.

I særlige tilfælde kan kommunen bevilge rådighedstimer…

Læs hele principafgørelse 94-16

Om betaling for dagtilbud - børne- og ungeydelse – modregning

Kommunen har ikke hjemmel til at afgøre, at borgerens restance for manglende betaling for dagtilbud skal modregnes i udbetaling af børne- og ungeydelse…

Læs hele principafgørelse 93-16

Om ressourceforløb - komplekse problemer - målgruppe - fleksjob - dom - Østre Landsret

Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. De skal også kræve et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Kommunen skal vurdere…

Læs hele principafgørelse 92-16

Om arbejdsskade - ulykke - anerkendelse - diskusprolaps i nakken

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for fem dage.

Skadelidte skal dokumentere, at der er sket en hændelse eller en påvirkning, og at der er en skade...

Læs hele principafgørelse 91-16

Om arbejdsskade - personkreds - håndsrækning

Der skal være tale om et antagelsesforhold, for at en person er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Der stilles dog efter loven ikke krav om, at et antagelsesforhold skal have haft en vis varighed, eller at arbejdet skal være lønnet…

Læs hele principafgørelse 90-16

Om arbejdsskade - ulykke - anerkendelse – seneknude

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for fem dage.

Skadelidte skal dokumentere, at der er sket en hændelse eller en påvirkning, og at der er en skade…

Læs hele principafgørelse 89-16

Om dagtilbud - økonomisk fripladstilskud - personlig indkomst - skattetekniske fradrag - indskud på etableringskonto

Kommunen skal ved afgørelsen om økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven lægge forældrenes personlige indkomst, positive nettokapitalindkomst og aktieindkomst til grund for beregningen af fripladstilskuddets størrelse. Undtaget er dog udbytteindkomst op til 5.000 kroner…

Læs hele principafgørelse 88-16

Ankestyrelsens om efterværn - mellemkommunal refusion

Ifølge retssikkerhedsloven bevilger opholdskommunen som hovedregel hjælp til borgerne og betaler også udgifterne til det. Det gælder også efterværn. Fravigelse af det princip kræver udtrykkelig hjemmel…

Læs hele principafgørelse 87-16

Om merudgifter - personkreds - lægefaglig ordination - godkendt ernæringspræparat - analogi med medicinsk behandling - akut livstruet - umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsættelse af funktionsevnen

Kommunen skal dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når kommunen skal vurdere, om funktionsevnen er tilstrækkeligt nedsat til, at en borger er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter, skal vurderingen foretages uafhængigt af en løbende medicinsk behandling…

Læs hele principafgørelse 86-16

Om sygedagpenge - forlængelse - lægebehandling - træning på egen hånd

Der kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, når lægen skønner, at den sygemeldte vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Det er desuden en betingelse for forlængelse efter bestemmelsen, at pågældende er i lægebehandling...

Læs hele principafgørelse 85-16

Om sygedagpenge - genoptagelse - Højesterets dom af 10. september 2015 – forældelse

Kommunen skal tage stilling til, om der består et krav på efterbetaling af sygedagpenge, hvis en sygedagpengesag skal genoptages som følge af Højesterets dom af 10. september 2015 og principafgørelse 75-15.

Kommunen kan ikke afslå at genoptage en sag om sygedagpenge, som følge af praksisændringen, alene med henvisning til, at et eventuelt krav på sygedagpenge er forældet…

Læs hele principafgørelse 84-16

Klagenævnet for Specialundervisning har offentliggjort to nye K-meddelelser om specialundervisning til børn i folkeskolen:

Meddelelse nr. 38 om henvisning til dagbehandlingstilbud

Meddelelse nr. 37 om manglende pædagogisk-psykologisk vurdering 

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring